Hune-sten
.

Faktaboks

Kommune
Jammerbugt Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
081118
Sted- og lokalitetsnummer
100403-78
Anlæg
Runesten, Vikingetid (dateret 970 e.Kr. - 1020 e.Kr.)

Original fredningstekst

Hune-sten. Runesten af granit. Stenen er ca. 149 cm høj, 72 cm bred og 42 cm tyk. Indskrift på stenens ene bredside. Indskriften begynder forneden i venstre side og ender i et kort tekstbånd midt på stenen nedefra og op. Indskriften lyder i oversættelse: ” Hove, Thorkil, Thorbjørn satte deres fader Runulv den Rådsnildes sten”. Stenen står i Hune kirkes våbenhus.

Undersøgelseshistorie

2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenHune-sten. Runesten af granit. Stenen er ca. 149 cm. høj, 72 cm. bred og 42 cm. tyk. Indskrift på stenens ene bredside. Indskriften begynder forneden i venstre side og ender i et kort tekstbånd midt på stenen nedefra og op. Indskriften lyder i oversættelse: ” Hove, Thorkil, Thorbjørn satte deres fader Runulv den Rådsnildes sten”. Runesten genanvendt i kirkediget ved indgangen til kirkegården. Omtalt og tegnet af Skonvig o. 1627. Stenen stod i kirkediget og er senere flyttet ind i våbenhuset. Stenen referer til sb-nr. 100403-1, hvor følgende tekst kan læses: ”Efter Traditionen skal den Runesten, der nu staar opstillet i Hune Kirkes Taarnkapel (= Wimmer, Runemindesmærker II 16), og som if. Præsteindberetning af 1638 til Aalborg Bispearkiv allerede da stod i Hune Kirkegaardsdige (Klitgaard, Hvetbo Herred II 278,334), være fundet etsteds paa Marken nær omkring Dommerborg Huse. Det er ikke umuligt, at denne Tradition kan have Ret”. Datering: 970-1020 / Yngre vikingetid.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Vikingetid

Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.

Videre læsning

Læs mere om oldtiden i Jammerbugt Kommune

Læs videre om

Eksterne links