Faktaboks
- Kommune
- Syddjurs Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 211413
- Sted- og lokalitetsnummer
- 141012-9
- Anlæg
- Runesten, Vikingetid (dateret 750 e.Kr. - 1050 e.Kr.)
Runesten, Mygind-sten
Mygind-sten portal
Mygind-sten in situ
Mygind-sten detalje
Original fredningstekst
Mygind-sten. Runesten af gnejs. Runesten genanvendt som tærskelsten under norddøren i Mygind kirke. Stenen ligger under kirkens tilmurede norddør. Stenens nøjagtige mål kendes ikke, da stenen endnu ligger som tærskelsten under kirken. Stenen er – ligesom andre af fundamentstenene – skæmmet i nyere tid ved at der er lavet riller i dem i et forsøg på at afhjælpe fugtproblemer i kirken. Indskriften findes på stenens fladside. Indskriften er meget forvitret, men består af mindst tre lodrette linjer parallelordning, der læses nedefra og op. Den midterste af de tre synlige linjer indledes med et krydsskilletegn, der kunne markere indledningen. Stenen er ikke runologisk undersøgt. Ligger som tærskelsten under norddøren i Mygind kirke.
Undersøgelseshistorie
- 2015
- Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenMygind-sten. Runesten af gnejs. Runesten genanvendt som tærskelsten under norddøren i Mygind kirke. Opdaget i sommeren 2000. Stenen ligger under kirkens tilmurede norddør. Stenens nøjagtige mål kendes ikke, da stenen endnu ligger som tærskelsten under kirken. Stenen er - ligesom andre af fundamentstenene - skæmmet i nyere tid ved at der er lavet riller i dem i et forsøg på at afhjælpe fugtproblemer i kirken. Stenen, der blev opdaget i 2000, er endnu ikke udtaget af den tilmurede norddør. De meget forvitrede, synlige runespor blev foreløbigt undersøgt i april 2004. Indskriften findes på stenens fladside. Mindst tre lodrette linjer parallelordning, der læses nedefra og op. Den midterste af de tre synlige linjer indledes med et krydsskilletegn, der kunne markere indledningen. Stenen er endnu ikke runologisk undersøgt. Datering: vikingetid.
- 2015
- Privat besigtigelse - Kroppedal Museum, ArkæologiFund af en runesten under norddøren i Mygind Kirke ved et besøg på kirkegården i juli måned 2000. Runestenen ligger som tærskelsten under den tilmurede nordportal, men stikker frem på ydersiden af kirken, således at et runebånd er synligt. En stenhugger har i nyere tid hugget et par riller i stenen for at lede regnvand væk fra kirkemuren.
- 2015
- Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
Runesten
Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.
Vikingetid
Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.
