Oversigt, set fra SV
.
Oversigt, set fra SSV
.
Rø sten (ældre foto)
.

Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
513438
Sted- og lokalitetsnummer
060107-70
Anlæg
Runesten, Udateret (dateret 1025 e.Kr. - 1075 e.Kr.); Gravsten, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Rø-sten. Runesten af granit. Stenen er 118 cm høj, 68 cm bred og 22 cm tyk. Den øverste del og den venstre side af stenen er slået af og mangler. Indskriften er placeret på stenens ene bredside. Den nederste del af et processionskors er bevaret. Det har været placeret centralt på stenfladen. Korset er indrammet i et tekstbånd (bue), der har begyndt nederst til venstre, hvor en del af stenen nu mangler. Indskriften lyder i oversættelse: ” ... sin far og sin mor”. Står i Rø Kirke til højre for indgangen.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOp til Kirkens Nordside staar en Runesten (et Brudstykke, 1 3/4 Alen langt og godt 1 Alen bredt), der allerede omtales af Worm og ifølge hans Afbilding dengang maa have været i samme Tilstand som nu. Foroven ses den nederste Del af et Kors, omkring hvilket hele Indskriften har dannet en stor Rundbue, af hvis venstre Side nu kun ses svage Spor af et Par Runer (Resten er borthugget), medens der paa højre Side læses:[skitse af runer] [ie.] (efter) Fader sin og Moder sin. Baade ved Indskriftens sammentrukne Former og ved Korsets Skikkelse har denne Runesten stor Lighed med Stenen ved Østerlars-Kirke, og jeg anser det for sandsynligt, at den lige fra først af har havt sin Plads her paa Kirkegaarden. Tæt ved denne Runesten stod før en meget svær gammel Ligsten, kløvet i to Halvdele og meget ujævn paa Overfladen, med en Indskrift rundtom langs de fire Sider, Indskriften var med latinske Bogstaver og uden Tvivl paa Latin, men jeg har ikke været saa heldig at kunne læse den. I sidste Sommer er Stenen bleven henlagt ved Kirkens Sydside, hvor den tilligemed flere gamle Ligstene danne en Gangsti.
1877
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2015
Registreringsprojekt/runesten - KulturstyrelsenRø-sten. Runesten af granit. Stenen er 118 cm. høj, 68 cm. bred og 22 cm. tyk. Den øverste del og den venstre side af stenen er slået af og mangler. Indskriften er placeret på stenens ene bredside. Den nederste del af et processionskors er bevaret. Det har været placeret centralt på stenfladen, jf. Østerlarsker-sten 1 (Bh 48). Korset er indrammet i et tekstbånd (bue), der har begyndt nederst til venstre, hvor en del af stenen nu mangler. Indskriften lyder i oversættelse: ” ... sin far og sin mor”. Det kan antages, at indskriften er en rejserformel. Denne sten, Østerlarkser-sten 1 og Østermarie-sten 6 kan være beslægtet, muligvis samme rister, idet indskriften har forkortelser, som svarer til forkortelser på Østerlarsker-sten 1 (Bh 48) og Østermarie-sten 6 (Bh 56). Indskriftens m-rune er stungen (en prik i rummene mellem hovedstav og bistave). Den stungne m-rune er forholdsvis sjælden, måske en pynteform. Stenen befandt sig ifølge præsteindberetning til Ole Worm i Rø Kirkes våbenhus. Senere synes den at have været inde i kirken, men i 1842 lå den uden for våbenhuset, halvt nedgravet. Står i dag i Rø Kirke til højre for indgangen. Datering: 1025-1075 / Overgangen vikingetid-middelalder. Runestenen hører til gruppen af bornholmske sten fra overgangsperioden mellem vikingetid og middelalder. Stilhistorisk kan fragmentet sammenholdes med Østerlarsker-sten 1 (Bh 48) og måske Østermarie-sten 6 (Bh 56), som hører til blandt de tidlige sten i gruppen. Atypiske forkortede former peger muligvis også på et slægtskab mellem de tre sten.
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Runesten

Runesten er sten med indhuggede runer. Runesten er kendt i hele det nordiske område og hovedsagelig stammende fra vikingetiden. Runesten var oftest sat som minde over afdøde og holdt i et ordknapt sprog. Der findes mere end 3000 i Sverige, i Norge næsten 70, og i Danmark inkl. Skånelandene og Slesvig ca. 220. Læs videre her.

Runer

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Udateret

I visse tilfælde er det ikke umiddelbart muligt at datere et fortidsminde uden at foretage en nærmere undersøgelse. Da beskyttede fortidsminder er fredede – også for arkæologer – er det ikke altid muligt at datere anlægget, før der foretages en videnskabelig undersøgelse. I de tilfælde, hvor fortidsmindets præcise alder er ukendt, eller der er tvivl om dateringen, anvendes betegnelsen udateret. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links