Rungsted er en bydel i Hørsholm, der ligger ved Øresund omtrent midt mellem København og Helsingør. De to kortudsnit fra hhv. 1899 og 2017 viser udviklingen af Rungsted fra et landbrugs- og fiskerisamfund, der samtidig var et populært sommerudflugtsmål, til et velsitueret forstadsmiljø i den smukke nordsjællandske natur, med golfbane, lystbådehavn og gode indkøbsmuligheder i den nærliggende by Hørsholm.
Rungsted
Rungsted i 1899
Rungsted 1899.
I 1899 domineres kortbilledet af de traditionelle erhverv. Ved Strandvejen langs Øresund ligger små fiskerhuse i tre klynger – ud for Vallerød, ved Rungstedlund og ved Rungstedgård. Landbruget blev drevet fra landsbyen Vallerød og den nyopførte Rungsted Ladegård. Kroen er netop ombygget og omdøbt til Rungsted Badehotel. Sommergæsterne ankom ad landevejen, med damper til den 400 m lange anløbsbro og siden 1897 også med tog til den nye station 800 m mod vest. Kystbanen trak sit spor mod nordvest, og med det fulgte permanent bebyggelse, hvis beboere kunne nå Østerport i København med tog.
Væksten i 1900-tallet
En velstillet pendlerbefolkning bosatte sig langs Strandvejen og dens sidevej Rungstedvej, der fra badehotellet fører vestpå til Pennehave og forbi Rungsted Hegn til Hørsholm (uden for kortet). Området omkring Bolbrovej, der løber mod nordvest forbi Rungsted Kirke (1907) til den gamle landsby Vallerød, blev bebygget i 1930’erne og 1940’erne. Hermed blev Rungsted den sammenhængende bebyggelse, som ses på kortudsnittet fra 2017. Byvæksten fortsatte, siden 2. Verdenskrig især som fortætning, idet store grunde blev opdelt eller landsteder erstattet af tæt-lavt byggeri. Ved palæet Strandbjerg mod nord er således tilføjet rækkehuse.
Rungsted i 2017
Rungsted 2017.
2017-kortet viser et område, der ikke er ændret meget siden 1974, da den store lystbådehavn afløste en lille øhavn. Strandvejen, Bolbrovej og Rungstedvej udgør stadig det primære vejnet.
Stationsområdet er en del af Helsingørfingeren i Storkøbenhavns Fingerplan, men er ikke tæt bebygget. Her ligger enkelte etageejendomme, og på arealet umiddelbart øst for banen og syd for Rungstedvej planlægges flere.
Vest for banen ligger et lille butikscenter; også ved havnen, i Pennehave og på Bolbrovej i Vallerød findes butikker og service.
Rungsted har tilslutning til Helsingørmotorvejen 3 km mod vest, uden for kortrammen.
Det rekreative liv langs Rungsted kyst
Rungsted Strandvej nord for Rungsted Havn.
Det kan være svært at forestille sig, at området omkring Rungsted Havn engang var et lille samfund, der koncentrerede sig om landbrug og fiskeri. Her ses udsigten over lystbådehavnen Rungsted Havn samt stranden. Tv. i billedet ses Rungstedgård.
Indtil midten af 1800-tallet var området omkring den nuværende Rungsted Strandvej et lille samfund bestående af folk knyttet til de store gårde Rungstedgård, Rungstedlund, Folehavegård, Sophienberg og Kokkedal samt en lille gruppe fattige, der ernærede sig ved fiskeri, husdyrhold, jordbrug og småhåndværk. I midten af 1800-tallet begyndte dampskibsfarten på Øresund, og efterhånden begyndte det københavnske borgerskab at »ligge på landet« langs Øresundskysten. Feriegæster tog ophold på Rungsted Kro, og fiskerne tjente lidt penge ved at leje værelser ud. Snart skød også de første sommervillaer op.
Bygningerne langs kysten
Da Kystbanen mellem Klampenborg og Helsingør i 1897 åbnede med stop i Rungsted, tog udviklingen fart. Hele stationsmiljøet i Rungsted med stationsbygninger, remiser og funktionærboliger er meget velbevaret. Kroen blev til et fint badehotel, sommerpensionater blev opført, og der blev bygget villaer i stor stil: dels langs Strandvejen og dens sideveje, dels i området mellem Rungsted Kyst Station og Vallerød. Mellem Rungsted Havn og Rungsted Kyst Station ligger adskillige store villaer fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor særligt nyklassicismen har været til inspiration.
På Rungsted Strandvej ligger flere markante huse, der vidner om områdets historie. En af de ældste bygninger er Rungstedlund, hvis tidligste dele er fra 1680, men overvejende er fra år 1800. Rungstedlund fremstår i dag som en hvidpudset, tofløjet vinkelbygning i to etager med pudset sokkel, grundmuret gavl og valmtag. Der blev især bygget sommervillaer til landliggerne fra København, hvor de store villaer dannede rammen om velhaverliv med herskab og tjenestefolk. De første sommerresidenser på egnen var lystgårdene Sophienberg og Rungstedgård, som begge ligger på Rungsted Strandvej. Rungstedgårds trelængede hovedbygning fra 1770 blev i 1917 revet ned og erstattet med en herskabelig villa. Siden har der været adskillige ombygninger, bl.a. 1991‑92, hvor bygningen fik sidefløje af Ib og Jørgen Rasmussen og sidst 2010‑11, hvor Lundgård & Tranberg Arkitekter bl.a. tilføjede en hotelfløj, der ligger som en bue i parken.
Også helårsboliger så dagens lys, og her var det især håndværkere, handlende og andre, der ernærede sig ved servicevirksomheder, som bosatte sig permanent i området. Over for Rungstedgård ligger en række tidligere fiskerhuse. Et fællestræk for dem er den lille skala, der bryder med de store bebyggelser i området.
Langs kysten blev der i begyndelsen af 1900-tallet bygget store landsteder, fx Villa Nympha fra 1930‑31 af Carl Harild på det nuværende Fredheimsvej, der blev bygget til direktør Helge Jacobsen. I den nordligste del af kommunen blev Mikkelgård opført i årene 1915‑16 af Povl Baumann for komponisten Hakon Schmedes. Landstedets arkitektur er inspireret af Arts and Crafts-bevægelsen; huset er firlænget i en etage med bindingsværk ind mod gårdspladsen og synlige skorstenspiber. Bygningen er omgivet af voldgrave, og en bro fører over vandet. Op gennem 1900-tallet er flere af landstederne blevet ombygget eller revet ned, og deres parker er blevet udstykket til villagrunde. De tilbageværende landsteder giver dog stadig i dag egnen karakter af velhaverområde.
Fra fiskerihavn til lystbådehavn
Lamborghini i Rungsted Havn.
Da Rungsted Havn stod færdig i 1923, var fiskerierhvervet ved at forsvinde i Rungsted, og derfor blev det hovedsagelig lystsejlerne, der benyttede sig af den nye havn. Den blev siden erstattet af en lystbådehavn, som blev indviet i 1974. I mellemkrigsårene skiftede området karakter. Nu foretrak borgerskabet at holde ferie ved nordkysten, og det blev sværere for badehotellet at løbe rundt. Der blev færre af de helt store herskabelige husstande, og hovedparten af villaerne blev helårsbeboelse. Da der i 1930’erne blev anlagt en badestrand, blev den primært benyttet af de lokale.
Området var i 1940’erne stadig attraktivt for velstående tilflyttere fra hovedstadsområdet, og det var i Rungsted, man fandt de fleste af kommunens høje indkomster, men Rungsteds befolkning var meget sammensat, og mange husstande havde lave indkomster.
I slutningen af 1970’erne begyndte man at bruge betegnelsen »Whiskybæltet« om det velhaverområde nord for København, der har landets højeste huspriser, og hvis beboere er højtuddannede med tilsvarende høje indtægter. Ud over Rungsted dækker betegnelsen bl.a. områderne Hellerup, Gentofte, Charlottenlund, Vedbæk og den østlige del af Lyngby-Taarbæk. En undersøgelse fra 2015 viser, at en meget stor del af dem, der kan defineres som Danmarks magtelite, bor i Whiskybæltet.
