Rydhave

Rydhave ligger 2 km sydsydvest for stationsbyen Vinderup med udsigt over Limfjorden. Den nævnes første gang i de skriftlige kilder i 1377. Før Rydhave blev ombygget til herregård, var den en privat borg, der tilhørte slægten Eberstein. Den blev opført på en borgbanke, der var omkring 50 m bred og formentlig op mod 200 m lang. Banken har været omgivet af voldgrave, hvoraf rester i dag er bevaret mod vest og nord. I 1956 fandt Nationalmuseet rester af en middelalderlig ringmur i tilknytning til tårnet.

Rydhave blev i 1500-tallet en stor herregård og et hovedsæde for adelsslægten Rosenkrantz. Den ældste af herregårdens nuværende bygninger er det ottekantede tårn, der oprindelig var tre stokværk højt. Det formodes at være opført af Axel Nielsen Rosenkrantz, der i 1523 overtog Rydhave. Fra samme periode stammer også nordfløjen, den lave vestfløj samt østfløjen, der ved en senere ombygning blev gjort til hovedfløj i anlægget.

Omkring 1615 blev herregården overtaget af en anden indflydelsesrig adelsfamilie, Sehested, som gennem ca. 200 års ejerskab førte Rydhave frem til at blive et af Jyllands største godser.

I 1860’erne, da herregården var i hænderne på Gregers Christian Raben, fandt den sidste store ombygning sted. Den nuværende sydfløj blev opført, og de øvrige bygninger blev udstyret med kamtakkede gavle. Både Raben og de efterfølgende ejere af slægten Danneskiold-Samsøe gav herregården en opblomstring i slutningen af 1800-tallet, bl.a. gennem opdyrkning af store hedearealer.

I årene op til 1. Verdenskrig blev Rydhave udstykket. I 1918 overtog den kendte kvindesagsforkæmper og forfatter Jo Jacobsen hovedbygningen. I 1956 rykkede Rydhave Slots Efterskole ind i de fredede bygninger. Efterskolen holder fortsat til på Rydhave, mens hovedbygningen i 2017 blev indrettet til bl.a. bed & breakfast.