Rytterskolen i Vedbysønder ligger på Vedbysøndervej 1 i Slagelse Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Rytterskolen i Vedbysønder blev opført i 1723 af bygmester Laurits Eriksen. Fra 1722 til 1727 lod kong Frederik IV opføre 240 ens rytterskoler over hele landet. Navnet kommer af tilknytningen til de i alt 12 rytterdistrikter, som var grundstrukturen i det daværende militære beredskab. Rytterdistrikterne var områder, hvor bønderne var forpligtiget til at sørge for husrum og forplejning til det kongelige rytteri. Rytterskolerne blev opført for at sikre, at børnene, både piger og drenge, fik den mest grundlæggende lærdom. I Rytterskolerne blev der først og fremmest undervist i kristendom, men også i læsning, skrivning og regning. Dette skulle sikre kongens rekruttering af soldater fra Rytterdistrikterne, der kunne læse og skrive. I Antvorskov rytterdistrikt blev der oprettet i alt 20 kongelige skoler. Rytterskolerne blev alle opført efter samme plan: 7,5 meter brede, 13 meter lange og næsten 3 meter fra gulv til loft. De var alle opført i grundmur, og på taget lå der røde teglsten. Mange steder blev det dog udskiftet med strå, idet det bedre modstod elevernes stenkast! Over den rundbuede indgangsdør blev der indmuret en sandstenstavle med kongens monogram og en inskription. Indvendigt var væggene pudsede og hvidtede. Foruden forstue og skolestue var der lærerens stue, sovekammer, køkken og spisekammer. I køkkenet var der en åben skorsten med ovn og ildsted. Herfra blev der fyret i bilæggerovnen, der skulle opvarme hele bygningen. Ved siden af skolestuen var der en stald til lærerens dyrehold. Rytterskolen i Vedbysønder blev i 1870 ombygget til fattighus, blandt andet med en udvidelse mod vest samt en ny stor dobbeltskorsten. I 1927 blev husets funktion ændret til en privatbolig. Tegltaget blev på et tidspunkt erstattet med strå og vindues- og dørhuller er blevet ændret flere gange. Blandt andet er dørhullet ud mod haven blevet bredere og det rundbuede stik fjernet, i kvisten herover er revlelugen blevet erstattet af et vindue og endelig er sandstenstavlen blevet flyttet fra en placering skråt oppe over døren til nu at sidde nær hjørnet til østgavlen. I 2004 blev der påbegyndt en gennemgribende restaurering af rytterskolen, idet skolen på daværende tidspunkt var noget nedslidt.

Beskrivelse

Rytterskolen i Vedbysønder er højt beliggende i den vestlige udkant af landsbyen. Nord for Rytterskolen er en lille gårdsplads, hvor der også ligger en udhusbygning, som imidlertid ikke er omfattet af fredningen. Mod syd og vest er en stærkt skrånende have. Rytterskolen er en énetages, grundmuret bygning med helvalmet stråtag med halmmønning og kragtræer. I rygningen ses en bred, pudset skorstenspibe med sokkel og krave. Bygningen fremtræder hvidkalket ligesom den kraftige gesims, der afslutter facaderne. Indgangsdøren ud mod gårdspladsen er en nyere bræddedør, ligesom den tofløjede dør i havesiden. Vinduerne udgøres af traditionelt udførte et- og torammede vinduer med tre- eller seksdelte rammer. Døre og vinduer er malet mørkegrønne. Østligst på havesiden er en sandstenstavle med inskription samt Frederik IV.s monogram. Indvendigt er bevaret træk fra en ældre planløsning med en gennemgående hovedskillevæg og mindre rum mod gårdsiden. Midt på gårdsiden er en forstue med åben forbindelse op til tagetagen. Til højre for forstuen er et selvstændigt trapperum og til venstre et badeværelse samt i hver gavl er et værelse. Havesiden udgøres af ét stort rum, hvor køkkenet er placeret ud mod østgavlen. Centralt i bygningen ses to skorstene, der i tagetagen går sammen i én. I trapperummet giver en nyere, toløbet trappe adgang til den udnyttede tagetage, der fremstår som et stort rum med synligt bjælkelag. Bygningen har en nyere, men traditionel materialeholdning, der er fliser af skifer på gulvet i forstuen, på badeværelset og i køkkenet, mens de øvrige gulve er bræddegulve. Væggene står pudsede og malede, og i lofterne er der synlige bjælker med loftbrædder ovenpå. I forstuen er der en enkelt fritliggende bjælke, og op mod tagetagen er der skærmet af med et nyere gelænder. Dørene er nyere fyldingsdøre med gerichter og over dørhullet er overliggeren i træ synlig.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Rytterskolen i Vedbysønder knytter sig til bygningens placering i landsbyen, hvor den har stor betydning for lokalsamfundets historiske identitet.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Vedbysønder Rytterskole knytter sig i det ydre til, at bygningen med sine hovedproportioner og inskriptionstavle har bevaret rytterskole-præget. Kun få af de oprindeligt 240 rytterskoler er bevaret. Idet rytterskolerne blev opført efter en typetegning, sandsynligvis af arkitekt J.C. Krieger, repræsenterer de Danmarks første egentlige skolebyggeri og de fremviste med deres gedigne materialer og dimensioner en finere byggeskik i landsbyerne. Det høje, helvalmede tag viser bygningens status, som blev beseglet med en fornem inskriptionstavle. Sandstenstavlen med kong Frederik d. IV.s monogram og årstallet 1721 fortæller, at kongen har ladet Rytterskolen i Vedbysønder opføre som en af de tyve skoler i Antvorskov rytterdistrikt. Nedenunder står et vers, hvori kongen hylder og priser gud samt beder om guds beskyttelse af skolen og dens gode gerning. Indvendigt knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens bevarede træk fra en ældre planløsning med en gennemgående hovedskillevæg og mindre rum mod gårdsiden. Hertil kommer dobbeltskorstenen, der i tagrummet går sammen til én, og som vidner om rytterskolens ombygning til fattighus i 1800-tallet, hvor der blev behov for flere ildsteder.

Arkitektonisk værdi

Rytterskolen i Vedbysønder har arkitektonisk værdi, idet den fremtræder som en gedigen og enkel bygningskrop med en klart afgrænset form og en simpel detaljering i form af en kraftig gesims. Den brede døråbning og de to smalle vinduer på hver side markerer på enkel vis den oprindelige indgang fra syd og giver sammen med den bevarede sandstenstavle skolebygningen karakter. Hertil kommer de ubrudte tagflader og den brede skorstenspibe i rygningen samt de ældre og traditionelt udførte vinduer og de traditionelt udførte døre. Bygningens originale udtryk understreges ved fraværet af tagrender. I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den store rumhøjde og det gode lysindfald. Dobbeltskorstenen giver en næsten sakral stemning til den beskedne forstue. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning med synlige loftbjælker og loftbrædder, pudsede vægge, brædde- og naturflisegulve samt de traditionelt udførte fyldingsdøre og gerichter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links