Sæbygård, Volstrup

Sæbygård hørte i middelalderen under Børglum Bispesæde men overgik ved reformationen til kronen, som ved mageskiftet i 1560 overlod gården til admiral Otte Rud og Pernille Oxe. På dette tidspunkt bestod Sæbygård af en nordfløj, som en to etagers, fritliggende hovedbygning i renæssancestil med gavltårn og hjørnetårne samt en sydlænge i bindingsværk. Efter Otto Ruds død ombyggede Pernille Oxe gården til et større anlæg. I 1576 fremstod Sæbygård uden hjørnetårne, men med det kvadrede tårn mod gårdsiden af bygmester Hercules Midow. Tillige blev en grundmuret østfløj og en vestfløj i bindingsværk tilføjet.

I 1682 overtog Holger Pach og Elisabeth Bille Sæbygård og bygningerne fik igen en stor ombygning. Vestfløjen blev revet ned og erstattet af den nuværende mur, der mod voldgraven har haft en mindre tilbygget økonomibygning med åben ild. Vestfløjen blev fjernet for at give plads til en lille kapelbygning på nordfløjens gårdside. Kapellet stod færdigt i 1689. Omkring 1745 blev sydfløjen grundmuret, og i den forbindelse gjort bredere, og taget fik helvalmede gavle og gesimsen blev ført hele vejen rundt. I samme forbindelse blev sydsiden opmuret i vekselvirkende gule og røde sten, som det fremstår i dag. Sydfløjen og østfløjen fik tilføjet små centrerede frontgavle.

Gennem 1700-tallet gennemgik mange af interiørerne en større ombygning. På et tidspunkt er hovedbygningen blevet udstyret med svungne høje brandkamme ved gavlene og i 1861 fik porttårnet et spir. I 1991 genskabte man den oprindelige nordfløj ved en større restaurering, hvor de svungne brandkamme og spiret blev fjernet.

Den nuværende stenbro over voldgraven stammer fra omkring 1800, hvor den tidligere vindebro af træ blev udskiftet. Ladegårdens bygninger stammer fra dette århundrede, men er placeret som de tidligere bygninger, der formodentlig har været opført i bindingsværk. Helt fra 1723 og frem til 1990 har Sæbygård været ejet af familien Arenfeldt. I 1990 overdrog Julius F.W. Arenfeldt Sæbygårds bygninger, voldsted og nære omgivelser vederlagsfrit til den hertil oprettede fond: Den selvejende Institution Sæbygård (fond). Sæby Museum driver i dag Herregårdsmuseum i en del af bygningerne.

Lidt uden for Sæby ligger Sæbygård på et voldsted omgivet af vandfyldte grave. Over graven findes en stensat bro til hovedbygningens nordside.

Hovedbygningen består af tre fløje, der åbner sig op mod vest, hvor fløjene er sammenbygget ved en høj mur. Nordfløjen er opført i toetager mens øst- og sydfløjen er i en etage. Alle tre fløje er grundmurede og fremstår i blank, rød mur over en delvist synlig kampestenssokkel. Sydfløjens mur er mod voldgraven muret i skifter, der varierer mellem røde og gule sten. Midt på nordfløjens facade, mod voldgraven, findes et højt, fremspringende gavltårn med en gennemgående portåbning til gårdrummet, over portåbningen findes en sandstenstavle med inskriptioner og i gavltrekanten ses en urskive. Selve portrummet er hvidkalket.

Inde i gården ses øst for portåbningen, et ottekantet trappetårn, der er opført i kvadret murværk. Alle længer afsluttes af en muret gesims. På nordfløjen er denne udført med savsnit, mens den på de øvrige fløje er med tandsnit, der er delvist overkalket. Taget er et heltag belagt med røde vingetegl. I tagryggen findes otte murede skorstenspiber med sokkel og krave, og i tagfladerne findes enkelte små støbejernsvinduer. I murene ses mange blændinger og spor efter tidligere ændringer samt smedede murankre. De fleste af vinduerne er ældre og udført med korspost, med undtagelse af enkelte etrammede, og i sydfløjens mur mod voldgraven hvor alle vinduer er torammede. Alle vinduer er hvidmalede og har opsprossede ruder. De fleste af vinduerne i nordfløjen har kurvehanksbuede eller rundbuede stik. Vinduerne på syd- og østfløjens gårdside er endvidere indrammet af hvidkalkede indfatninger ligesom flere af dørene. Tillige ses, midt på disse to mure, to små gavlkviste med hvidkalket gesims og heltag. Selve dørene er udført som brunmalede, rundbuede revledøre, flere med udsmykkede, smedede beslag. På nordfløjens gårdside findes to murede nedgange til kælderen og gavltrekanterne har to rødmalede, rundbuede luger til loftet.

Indvendigt er nordfløjen opdelt i to dele med en mindre lejlighed i den vestlige del. Her er en nyere ruminddeling med nyere, men nedslidte overflader. I den østlige del findes, i stueetagen, de fine stuer, herunder storstuen og jagtstuen med bevarede brystningspaneler, lysningspaneler, vægge med lærredsopspændte malerier og stuk. På førstesalen findes Panelstuen og den største af stuerne Riddersalen med kalkede mure, rester af kalkmalerier og et kraftigt bjælkeloft med bemalede brædder. Gennem alle rum er ældre fyldingsdøre med gerichter og alle gulve er af nye, brede planker. Loftetagen fremstår med en ældre tagkonstruktion og er indrettet til udstillingrum. Kælderen, der er krydshvælvet, er delvist udnyttet. I den udnyttede del er indrettet spisesal med et nyt teglstensgulv og kalkede vægge. I det høje trappetårn mod gården findes en vindeltrappe, der forbinder alle etager. Trappen er udsmykket med udskårne balustre og mæglere. I østfløjen findes mod gården en gennemgående gang og mod voldgraven flere stuer, hvoraf en er indrettet til forstue med billetsalg for Sæby Museum. Mod syd findes et nyt industrikøkken, mens der i stuerne mod nord er bevaret ældre døre, gerichter og indvendige skodder. I et nyere trapperum er adgang til loftetagen, der er sammenhængende med førstesalen i nordfløjen, samt en nedgang til kælderen. Her findes et stort rum med gulv af ældre møllehjul, og en gennemgang til nordfløjens kælder. Sydfløjen har en gennemgående bindingsværksmur, der opdeler bygningen med en lang smal gang mod gården og mindre rum mod voldgraven. Rummene har enkle overflader og er indrettet til henholdsvis værksteder, opbevaringsrum, en mindre cafe og nyere toiletter. Overfladerne er enkle med kalkede vægge, fritliggende bjælkelofter og ølandsfliser i gangen. I cafeen og toiletterne er hovedsageligt nye overflader.

Sæbygårds miljømæssige værdi knytter sig til den velbevarede helhed af voldsted, vandfyldte grave, bro og trefløjet herregård, som tilsammen skaber et helstøbt, historisk kulturmiljø, der vidner om det tidligere behov for at kunne forsvare hovedbygningen. Tillige opfattes det tidligere renæssanceanlæg med det kvadratiske voldsted og den aksiale adgang over broen gennem portåbningen til gårdspladsen. Denne aksefaste udformning understreges ved de lange lindealléer mod øst, syd og vest. Den stensatte bro over voldgraven. Avlsgården, der er anlagt nord for hovedbygningen, er tillige med til at skabe en helhed af et repræsentativt herregårdsanlæg.

Den kulturhistoriske værdi for Sæbygård relaterer sig til de mange spor af bygningernes udvikling gennem tiden. Anlæggets tidlige historie aflæses ved nordfløjens renæssanceprægede arkitektur med det centrale gavltårn og de mange fladbuede murstik, den gennemgående anvendelse af røde munkesten i blank mur, samt riddersalen med fritliggende bjælker og rester af kalkmalerier. Hertil kommer murenes mange spor af om- og tilbygninger. Særligt interessante er sporene på nordfløjens gårdside efter det tidligere tilbyggede kapel i 1689. Hertil kommer sandstensportalen på nordfløjens frontgavl, der fastslår ombygningerne fra 1576 med bygherren Pernille Oxe.

Ombygningerne fra midten af 1700-tallet ses ved Sydfløjens bevarede indre bindingsværksmur, der var den tidligere ydervæg. Hertil kommer træk fra barokken, der ses ved vinduernes indfatninger med forkrøpninger samt interiør i nordfløjen. Hertil kommer jagtstuen der som en hjørnestue er anlagt ved siden af storestuen, og med de dekorerede og asymmetriske stuk og malerier er et stiltræk for den senere rokoko. Tillige er jagtstuen imponerende med de mange lærredsopspændte vægge af malerier med jagtmotiver.

Kulturhistorisk værdi findes endvidere i fløjenes indbyrdes hierarki, der ses ved etagehøjden og antallet af vinduer, der afslører datidens opbygning med herskab og tyende. I det indre kan det tidligere liv på herregården aflæses ved den velbevarede grundplan, materialevalg og den varierende detaljeringsgrad. Nordfløjen står med store rum, der er rigt dekoreret mens detaljerne nedtrappes som man bevæger sig gennem østfløjen til sydfløjen, der kun har sparsomme og enkle materialer samt små rum, der afspejler den tidligere beboelse af tyende og de funktionsbetingede rum. Hertil kommer de små lemme i nordfløjens gavltrekanter og sydfløjens vestgavl, hvor ved man har udnyttet lofterne til oplagring. Spor i sydfløjens vestgavl røber endvidere hvor det tidligere das var. I nordfløjens hvælvede kældre findes flere opbevaringsmuligheder, samt antagelig en fangekælder.

For Sæbygård findes den arkitektoniske værdi i bygnings solide, borgagtige fremtræden med de store flader af blank mur, som changerer i rødbrune nuancer og fremmer en dyb stoflighed, der understreges af de mange spor i murværket, og tilsammen skaber et levende udtryk. Anlæggets oprindeligt anlagte symmetri kan aflæses ved nordfløjens facade mod voldgraven, med det centrale gavltårn. Herefter opbrydes symmetrien i gårdsiden og omkring de andre længer. Det samlede udtryk bliver et komplekst bygningsværk, der dog opleves som et samlet volumen med den homogene materialeholdning. Helheden brydes ved flere nedslag, hvor bygningselementer som portgennemkørslen, trappetårnet, vinduer, døre og gesimser træder frem ved en hvid overkalkning. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de kraftig, dimensionerede mure, som især i riddersalen og i de krydshvælvede kældre, skaber en autentisk historisk atmosfære fra renæssancen, der underbygges af bjækeloftes takt gennem riddersalen og kælderens gulve af store møllesten.

Arkitekturen udfolder sig endvidere omkring de mange bygningsdetaljer, som paneler, kaminer, døre med gerichter og stuklofter, der gennem deres udførelse, materialer og farver byder på nye oplevelser i hvert rum. Særligt raffinerede detaljer ses ved lysningspanelerne, der kan anvendes som skodder for vinduerne og tillige dækker over hemmelige små skabe i de tykke mure. Endvidere findes arkitektonisk værdi i trappetårnets trappe, der er tilpasset den ottekantede form.

Læs videre om

• Sæbygård, Trap Danmark
• Ormholt
• Skagen Rådhus
• Thagaards Gård, Skagen

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen