Søbo ligger på Søbovej 12 i Assens Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Søbo er opkaldt efter den nærliggende Søbo Sø og har en bygningshistorie, der rækker tilbage til middelalderen. Bygningen blev opført i 1442 af Joachim Henriksen Reventlow. Fra 1400-tallet og frem til sidste halvdel af 1800-tallet var Søbo i Reventlow-slægtens eje. Den nuværende hovedbygning er opført i 1720erne og er antageligt en ombygning af en renæssancebygning fra 1650erne. Hovedbygningen blev oprindeligt opført på en holm, gravet ind i søbredden. De kanaler, der sammen med søen omgav voldstedet, voksede allerede til i 1742. I 1722 gennemførte Johan Eskild de Falsen en omfattende ombygning og renovering. Hovedbygningen udgjorde på det tidspunkt et trefløjet anlæg i én etage over en høj kampestenskælder. På hovedfløjen markerer en gennemgående frontispice bygningens midterakse. De to sidefløje er senere blevet revet ned.

I en synsforretning i forbindelse med Sophus W. Paulsens køb af Søbo i 1885 fremgår det, at hovedbygningen var indrettet til bolig og mejeri. Godset blev i 1862 solgt til Christian von Barner, der drænede jordtilliggendet og udbyggede vejnettet. Endvidere skal det nævnes, at der blev opført en avlsgård i slutningen af 1500-tallet, der blev ombygget af Johan Eskild de Falsen. Kernen i det nuværende avlsanlæg blev opført af godsejeren H. Larsen i 1928 i kampesten og grundmur. H. Larsen foretog en gennemgribende restaurering af hovedbygningen i 1940.

Beskrivelse

Søbo ligger på den sydvestlige del af Fyn, øst for Assens ud til Søbo Sø. En kastanjeallé markerer fra vest ankomsten til hovedbygningen. Sydvest for hovedbygningen ligger et avlsanlæg, som ikke er omfattet af fredningen. Anlægget ligger i et bakket terræn omgivet af marker og skov.

Søbo er en vinkelformet bygning, der åbner sig mod den østligt liggende Søbo Sø. Omkring bygningen ligger en pigstensbelægning. Hovedbygningen består af en lang og en kortere fløj begge i én etage med hvidpudsede mure over en høj kælder af kampesten. Murene er mod nord, vest og øst sikret med en række stræbepiller i kælderetagens højde. Mod tagfoden afsluttes murene af en let profileret gesims. Tagene er røde og teglhængte med let opskalkning og mod vest med valm. I rygningen er skorstenspiber, og i tagfladerne ses nyere kviste med rundbuet overkant samt enkelte nyere tagvinduer. Midt på den lange fløj er der på begge sider en gennemgående gavlkvist med murankre. Alle gavle afsluttes af gavlkamme med røde tegl. I den havevendte frontkvist ligger ejendommens hovedindgang med en ældre fløjdør med træudskæringer, svejfet overkant og overvindue. Foran døren er en træoverdækning med en trekantsfordakning med udskæringer samt en foranliggende, stensat trappe. Mod øst er en muret, hvidpudset karnap med blændingsfelter, en træluge, en profileret gesims og et zinkinddækket tag. I den gårdvendte facade ses to nyere kælderdøre af træ samt en nyere halvdør i træ placeret i gavlen. Vinduerne sidder i fladbuede vinduesåbninger og er nyere, firerammede vinduer med koblede rammer og todelte underrammer. Vinduerne i gavlkviste og kældervinduer er torammede og todelte. Karnapvinduerne er enkeltrammede med sprosser. Enkelte vinduer er placeret i rundbuede åbninger. Døre og vinduer er alle hvidmalede.

Stueetagen er indrettet med et centralt sydvendt forrum, der flankeres af to havevendte stuer, hvoraf den ene er bred og den anden smal. Den smalle stue leder til en stor vestvendt hjørnestue med en muret kamin. Den brede stue fører til en stor, gavlvendt, gennemlyst havestue med en karnap, som er orienteret mod søen. Stuen fremstår med pudsede vægge, bindingsværksvægge og indeholder desuden en ældre fajancekamin. Fra stuen er der adgang til et lille, smalt gårdvendt rum med et toilet samt en smal gang med nyere faste skabe. Den øvrige stueetage er indrettet med en gårdvendt stue og et stort nordvendt, gennemlyst køkken med et ældre køkkenildsted. I køkkenet er en nyere ligeløbstrappe fra kælderen og en ældre ligeløbstrappe til tagetagen. Trapperne er inddækket med en nyere, hvidmalet bræddebeklædning. Tagetagen er udnyttet og indrettet med værelser med tilhørende badeværelser. Der er synlige skorstenskerner og pladebeklædt taginddækning med delvist synlige hanebånd. Der er kælder under begge fløje. Kælderen er indrettet med mindre rum og nyere indrettede badeværelser samt et stort nordvendt, gennemgående vaskerum med tilhørende badeværelse. En nyere trappe fører op til første etage og mod øst er to gennemlyste rum med kaminer.

Generelt er Søbos indre kendetegnet af en traditionel materialeholdning med ældre pigstens- og bræddegulve, kraftige kampestens- og munkestensvægge, bindingsværksvægge, pudsede og kalkede, dybe retkantede og fladbuede døråbninger og vinduesnicher. Lofterne er dels pudsede med stukkatur, dels med synligt loftsbjælkelag med mellemliggende brædder. Der er tillige bevaret en række ældre bygningsdele og -detaljer, en- og tofløjede fyldingsdøre, ældre trapper og kaminer. Af nyere materialer samt bygningsdele og -detaljer kan nævnes, nyere brædde- og flisegulve, nyere brædder i væg- og loftsbeklædning, nyere et- og tofløjede fyldingsdøre med messinggreb, trapper og faste skabe samt nyere murede kaminer. I køkken og tagetagens værelser er etableret en nyere bræddebeklædning på væggene.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Søbo knytter sig til hovedbygnings beliggenhed i et naturskønt område på kanten af Søbo Sø, hvor den sammen med de tilhørende avlslænger og de omgivende marker udgør et helstøbt mindre herregårdsmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Søbo knytter sig til bygningsanlæggets historie, der rækker tilbage til middelalderen, hvor anlægget har udviklet sig fra en enkelt fløj, til tre fløje og senere til en vinkelbygning, hvor bygningsanlægget bærer præg af forskellige tiders ombygninger. I 1722 udgjorde anlægget tre fløje, hvoraf den gennemgående frontispice med midteraksen anlagdes senere. I 1800-tallet undergik bygningen yderligere ombygninger og kom til at fremstå som den nuværende tofløjede vinkelbygning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre endvidere til den synlige udvikling af anlægget, der ses i den lidt sammensatte karakter og i de enkelte afvigelser i murværk samt i blændinger og dekorationer.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af ældre planløsninger, interiører, bygningsdele- og detaljer. I det indre vidner loftets synlige, ældre bjælkelag, de dybe kampe- og munkestensmure samt stueetagens vægge af kraftigt bindingsværk om bygningens høje alder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Søbo relaterer sig til den enkle vinkelbyggede fløjbygning, der med sine pudsede og hvidkalkede bygningssider fremstår med et homogent udtryk med få dekorative elementer. De pudsede og kalkede kampestenssokler giver et levende spil og stoflighed til bygningssiderne. Murankrene, de fladbuede vinduesnicher og gesimsen skaber lette reliefvirkninger i mursiderne. De høje etager, der hviler på en kampestenssokkel, og stræbepillerne giver bygningen tyngde, mens gavlkvistenes retkantede gavlkamme giver bygningen en opadstræbende karakter. Indgangspartiet udført i træ med trekantsfrontispice og den foranliggende, udsvingende stentrappe med smedet værn giver en lethed og en imødekommende indgang til bygningen.

I det indre er den arkitektoniske værdi relateret til stueetagens enkle, højloftede rum med en- og tofløjede fyldingsdøre og den traditionelle materialeholdning med bræddegulve, pudsede og hvidtede vægge. Desuden er der arkitektonisk værdi knyttet til lofterne dels med synligt loftsbjælkelag, dels pudsede og med stukkatur, og de ældre murede kaminer samt støbejernskaminer. Alle elementer, der skaber en stemningsfuld atmosfære. Den søvendte karnap beriger den gavlvendte stue med et særligt lysindfald med refleksion fra søen, der giver en let og luftig karakter til rummet. I kælderetagen giver pigstensgulvene, de rundbuede åbninger og dybe pudsede og hvidtede mure af kampe- og munkesten et særligt lysindfald samt stoflighed til kælderrummene, ligesom de vidner om bygningens alder.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links