Edvard Petersens ikoniske maleri Udvandrere på Larsens Plads (1890) afbilder stemningen, inden emigranterne går ombord på en af Thingvalla Liniens Atlanterhavsdampere og sejler fra København til New York.
.
Eksport og import af varer og tjenester som andel af bruttonationalproduktet (BNP).
.
Akkumulerede danske investeringer i udlandet og udenlandske investeringer i Danmark siden 2005.
.

Det var i vikingetiden, at Danmark blev etableret som en søfartsnation, på godt og ondt. Men det var med deltagelsen i slavehandelen, at Danmark for alvor fik etableret sig som en handelsnation.

Slavehandelen tog fart, da Danmark i 1658 besatte et stykke land på den afrikanske Guldkyst i det nuværende Ghana, hvor man etablerede nogle handelsforter, og få år efter, i 1666, besatte den vestindiske ø Sankt Thomas. Dermed blev grundlaget for trekantshandelen etableret: Bomuldstekstiler, skydevåben, krudt, brændevin og en række andre varer blev sejlet fra Danmark til Guldkysten som betaling for slaver på de danske handelsstationer. De slavegjorte blev sejlet til Vestindien og brutalt udnyttet til at producere råsukker, bomuld, kaffe, rom og andre varer, som derefter blev sejlet til Danmark. Under dansk flag blev der købt, sejlet og solgt omkring 111.000 slaver på 430 skibe frem til 1803, hvor Danmark forbød slavehandelen som den første af de slavehandlende nationer. Slaveriet i Dansk Vestindien fortsatte dog endnu i en årrække og blev først ophævet i 1848. Der blev tillige handlet med indiske slaver med udgangspunkt i de små danske besiddelser i Indien, Tranquebar og Serampore, om end handelen med bomuldsstoffer havde større betydning her.

Det var de store danske kompagnier Vestindisk-guineisk Kompagni (1671‑1754), Ostindisk Kompagni (1616‑1729) og Asiatisk Kompagni (1732‑1844), der stod for handelen, og mange danskere – heriblandt kongelige – havde aktier i dem.

Kimen til Danmark som en vigtig søfarts- og handelsnation var dermed blevet lagt. Med stiftelsen af Det Østasiatiske Kompagni A/S i 1897 og A/S Dampskibsselskabet Svendborg (i dag: A.P. Møller – Mærsk) i 1904 blev Danmark en gigant på verdenshavene og meget afhængigt af verdenshandelen. Danmarks eksport og import udgør i dag omkring halvdelen af landets samlede produktion og indkomst, hvilket er større end gennemsnittet i EU.

Danske virksomheder eksporterer varer og tjenester for mere end 1.100 mia. kroner om året og understøtter over 800.000 danske jobs. Det svarer til næsten halvdelen af alle arbejdspladserne hos de private virksomheder. En stor del af verdens insulin produceres hos Novo Nordisk i Kalundborg. Næsten 90 % af omsætningen hos mejerigiganten Arla finder sted uden for Danmark. Mere end hver syvende container, der fragtes rundt i verden, befinder sig ombord på et skib fra A.P. Møller – Mærsk. Vestas har været verdens største producent af vindmøller med en markedsandel på hele 34 % i 2004 – en andel, der dog nu er faldet. Det er i høj grad lægemidler, skibsfart, miljøteknologi og fødevarer, der driver den danske eksport.

De danske investeringer i udlandet stiger også. Danmark investerer især i de øvrige EU-lande, Norge, Schweiz og USA. Knap så stærkt går det med de udenlandske investeringer i Danmark, men det hænger sammen med det store danske overskud på betalingsbalancen. Danmark eksporterer mere, end det importerer, og derfor investerer Danmark mere i udlandet, end udlandet investerer i Danmark. Men uanset hvad fortæller tallene, at de danske virksomheder bliver stadig mere globale.

Derfor er EU-samarbejdet også vigtigt for Danmark. Mere end halvdelen af den danske eksport går til EU-lande, og sådan har det været, siden Danmark blev medlem af EF i 1973. Det skete med bred politisk opbakning, men salget af smør og bacon til Storbritannien, der blev optaget i EF samme dag som Danmark, spillede også en rolle, idet det britiske marked var helt centralt for de danske landmænd og fødevarevirksomheder.

Selv om briternes andel af den danske eksport er faldet meget, efterlader Storbritanniens udtræden af EU Danmark med et problem. I forhold til 1972 er toldsatserne og handelsbarriererne dog faldet markant i verden, ikke mindst takket være forhandlingerne i handelsorganisationen GATT og fra 1995 WTO.

Videre læsning

Læs mere om Danmarks samfund og befolkning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om politik og planer