Herregården Søholt fik sit nuværende historicistiske udseende ved en ombygning, der stod færdig i 1868. Den hvidkalkede hovedbygning med tegltag fik svungne gavle og tårn med spir som et lån fra renæssancen. Nordvest for hovedbygningen ligger barokhaven med klippede hække i geometrisk mønster og mod syd det landskabelige haveanlæg med enkeltstående træer og trægruppe omgivet af åbne græsarealer.
.

Søholt ligger helt ud til Søndersø ved Maribo, på fladt terræn med en egeallé mod nord ud for havens østligste tværakse. Den første kendte ejer af Søholt var Morten Venstermand, der i midten af 1500-tallet samlede sine besiddelser omkring Søholt.

Herregården havde mange skiftende ejere, men i 1637 blev Søholt solgt til Jobst Frederik von Papenheim, der var blevet udnævnt til kammerjunker for tronarvingen, prins Christian. Papenheim opførte en ny hovedbygning med to hovedfløje i bindingsværk, der dog blev næsten ødelagt under svenskekrigene. Herregården var dyr at genopføre, og i 1685 tog gehejmeråd og amtmand Henning Ulrich von Lützow udlæg i Søholt og overtog den helt i 1690. Han tilføjede en fløj til hovedbygningen, der åbnede sig mod syd, og indrettede et kapel i østfløjen, hvor den formelle, hollandsk inspirerede barokhave blev lagt.

Efter flere ejerskifter overtog Frederik Julian Christian von Bertouch ved giftermål Søholt i 1796. Han opførte en ny hovedbygning mellem de to gamle fløje i tidens moderne empirestil. Efter hustruens død giftede han sig med Louise Julian von Wallmoden i 1803, og Søholt blev samlingssted for tidens store kunstere, herunder Bertel Thorvaldsen og Adam Oehlenschläger.

Efter ægteparrets død havde Søholt atter skiftende ejere indtil 1852, hvor herregården blev solgt på auktion til Lauritz Jørgensen, der rev de to ældre sidefløje ned i 1853. Frem til 1868 ombyggede han hovedbygningen til dens nuværende renæssancestil med svungne gavle, tårnspir, hvidkalket facade og tegltag.

Haven, der er ca. 340 m lang og 110 m bred, består af et stort rektangel, proportioneret over bygningens længde og opdelt i tre hoveddele. Disse dele er underinddelt af en komposition af geometriske figurer: kvadrat og cirkel, adskilt af midtergang, sidegange, tvær‑ gange og cirkelsegmenternes stier. Ved en omfattende renovering 2007‑10 ved OPLAND Landskabsarkitekter genetableredes havens struktur af klippede høje hække: bueslag af bøg og lind, langsgående linjer af avnbøg og tværgående af navr. Nord herfor ligger en landskabelig havedel.

Videre læsning

Læs mere om Herregårde og voldsteder i Lolland Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder