Sølystvej 11, Gentofte

Huset er opført i 1938 til familien Jespersen, der selv var med til at udforme husets grundplan i samarbejde med arkitekten Mogens Lassen. I 1949 opførtes garagen.

Bygningen ligger i et villakvarter i Klampenborg, på en stærkt skrånende grund. Skråningen bevirker, at bygningen mod vejen er i én etage, mens den mod haven er i to etager. Øst for villaen ligger en garage og en trappe til haven samt et større terrasseanlæg langs bygningens sydside. Bygningen følger vejens krumning med et langt og smalt, enetages volumen med kælder. Mod haven er huset opdelt i tre bygningsvolumener, der skyder sig ud mod haven i to etager. Bygningens fundament, etageskillerum, hvælv og tag er udført i beton, mens ydervægge og skillerum er grundmurede. Alle mure er pudsede og hvidmalede, bortset fra muren mod vejen, der er rødmalet. Taget på bygningen mod vejen er fladt og belagt med tagpap, hvori der findes tre runde ovenlys. Mod haven har den østlige og vestlige bygning et skrånende tag af sinusplader, mens den midterste bygning har et tøndeformet tag af glatte plader. Hoveddøren, mod vejen, er placeret i et indgangsparti af råglas, og selve døren er en glat trædør med greb og dørskilt i messing. På husets østgavl findes en lignende dør og glasparti. Døren til haven er placeret mellem to af de fremskydende bygningsvolumener, og udgøres af et stort glasparti med en glasskydedør. Husets vinduer er hovedsagligt placeret i havesiden, der er opdelt i felter med turkismalede trærammer. Heri består de nederste partier af grå plader, mens de øvre er termoglas. De der kan åbnes, er udført som skydevinduer med mørke trærammer. Bygningens øvrige vinduer er udført på samme måde. Indvendigt er den oprindelige grundplan bevaret med gangareal i den krumme del mod vejen, og herfra værelser og stuer ud mod haven. I dag er huset indrettet som to boliger, én på hver etage, hvilket betyder, at der i den nederste etage er indrettet et nyere køkken og at flere af de tidligere kælderrum er indrettet til værelser. Udover disse ombygninger er overfladerne i bygningen bevaret med træ- eller linoleumsgulve, glatte pudsede lofter og vægge, indbyggede reoler og skabe, et forrammekøkken samt i stuen en muret pejs og murede blomsterkummer. Tillige er den oprindelige farveholdning med blanke lakfarver bevaret omkring de glatte døre, karme, skabe, trappegelændere og enkelte vægge og lofter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til villaens placering i det historiske landskab omkring Christiansholmsfortet, hvor den tidligere voldgrav tydeligt aflæses i terrænets fald. Dette fald gør netop, at haven kan ligge her som en privat oase. Terrænfaldet har været en stor inspirationskilde for arkitekturen, og de to fremstår som indbyrdes afhængige af hinanden. Terrænet har ligeledes givet anledning til det store terrasseanlæg. Den miljømæssige værdi knytter sig tillige til garagens sammenbygning med nabohuset, Sølystvej nr. 7, som vidner om arkitektens forståelse for helheden af kvarteret omkring fortet.

Den kulturhistoriske værdi for Sølystvej 11 knytter sig til bygningens gennemførte funktionalistiske stil, der gør denne til et af hovedværkerne fra perioden. Bygningens arkitektur, der har fokus på lys og luft, beretter om tidens strømninger i midten af 1930'erne, hvor det blev eftertragtet at bo nær kysten, og hvor området nord for København udviklede sig til et særdeles fashionabelt kvarter. Mogens Lassen var en af de førende arkitekter og forløber for funktionalismen i Danmark. Funktionalismen forankrer sig i en enkel og geometrisk formgivning med rette vinkler og rundbuede former, rene flader uden ornamenter og hovedsageligt hvide overflader brudt af ensartede vinduesbånd. Overalt i bygningens ydre som indre er disse formgivende elementer tilstede, eksempelvis den buede facade, det tøndeformede tag, de runde tagvinduer, det feltinddelte indgangsparti samt havesidens vinduesbånd og altan. Mange arkitekter var fra slutningen af 1920'erne inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier og hans hvide villaer. Dette er Sølystvej 11 et tydeligt bevis på, og Lassens interesse for det funktionelle er åbenlys. Dette ses i badeværelsets vasketøjsskakt, der går direkte ned til vaskekælderen, samt det store fyrrum hvor man gennem en lem førhen skovlede kul ind til det store fyr. I det næsten intakte køkken ses tillige hvordan man har opdelt arbejdsfunktionen med anretterkøkken tættest på spisestuen. Villaens specielle grundplan og rummenes indretning afspejler desuden hvordan Lassen ofte arbejdede i tæt forbindelse med bygherren.

Den arkitektoniske værdi ved villaen ligger i det stærkt konceptuelle udtryk med den lukkede, lave facade mod vejen og den høje, åbne facade mod haven. Det relativt enkle materialevalg giver plads til de ekspressive kuber og det samlede udtryk bliver yderst personligt. Tilknytningen til fortet kan endvidere aflæses i facadens røde farve, der er den samme som fortets mure mod Hvidørevej. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til grundplanens klare funktionalistiske opdeling hvor fællesrummene er holdt i den østlige del, mens de private rum er arrangeret mod vest. Hertil kommer rummenes lysindfald, der i stort set alle rum er et dikterende element for udformningen og oplevelser. Eksempelvis skaber den relativt mørke gang med punktvis små ovenlys et teatralsk lys. Samme effekt opnås i spisestuen, hvor ovenlyset næsten bestemmer hvor spisebordet skal stå, og dermed også hvor familiens samlingssted er. I modsætning hertil oplyses rummene mod haven fra de store vinduer. Disse to forskellige, meget virkningsfulde lysoplevelser forstærker hinanden og er indbyrdes afhængige. Endnu en arkitektonisk detalje, der drejer sig om lys, ses i den sydligste del af dagligstuen og i indgangspartiet, hvor brugen af råglas giver et mere diffust og blødt lys. Brugen af råglas er hentet direkte fra Le Corbusiers arkitektur, hvorfra også farveskalaen i Sølyst 11 stammer. Farverne, der er komplementærfarver og derved fremhæver hinanden, er gennem hele huset brugt til at fremhæve bygningsdetaljer så som trappegelænder, døre, karme, reoler, endevægge og vinduespartier. I loftet af den relativt mørke gang er brugt en blank lakfarve, der giver et levende og reflekterende spil. Hertil kommer værdien af rummenes rene og rette linjer samt de mange bygningsdetaljer, hvor Mogens Lassen har dyrket mødet mellem materialer. Resultatet er på elegant vis løst ved et mellemrum eller en smal liste. Tillige giver de pinolhængte døre og de mange indbyggede reoler et særpræget og enkelt interiør.

Læs videre om

• Det Svenske Hus, Bernstorffsparken, Gentofte
• Solbakkevej 57 , villa, Gentofte
• Ved Bellevue Bugt, Gentofte

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen