Sønder Omme Kirke er her set fra koret mod vest.
.

Sønder Omme Kirke er den bedst bevarede af områdets ældste kirker. Kirkens oprindelige udseende er velbevaret, idet kor og skib endnu står som fra romansk tid. Skibets vestgavl blev dog nedrevet 1620‑22, hvor en vestforlængelse og et tårn opførtes. Udvidelsen er opført af granitkvadre, der blev tildannet til formålet, og som i forhold til de romanske sten er grovere udført. Den langstrakte planform efter udvidelsen nåede op på en længde på 33 m fra de oprindelige ca. 21 m, og har med tiden givet bygningen tilnavnet »Lange Maren«.

Den romanske døbefont af granit er kirkens ældste inventar. Korbuens granitkvadre blev i 1949 renset for hvidtekalk.

Videre læsning

Læs mere om Kirker i Billund Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Kirker