Søndre Smedie, Dragør

Havnen har siden middelalderen spillet en afgørende rolle for Dragørs udvikling, hvor søfart og handel historisk set har beskæftiget størstedelen af byens indbyggere. Byen udviklede sig i første halvdel af 1700-tallet til en af Danmarks største søfartsbyer, og oplevede som følge heraf et handelsmæssigt opsving, der satte sit præg på det arkitektoniske udtryk. Bygningen er sandsynligvis opført i anden halvdel af 1700-tallet og vidner således både om den karakteristiske byggeskik der udviklede sig i Dragør, og som er kendetegnet ved ensartede bygningsformer, materialer og farver, og om havnen som generator for denne udvikling. Bygningen har tilnavnet Søndre Smedje og har, som navnet antyder, været anvendt som smedje indtil for få år siden, hvilket stålkonstruktionen, stålbjælken og den kraftige skorsten vidner om.

Gammel Havn 13 ligger i den østlige del af Dragørs historiske bykerne, hvor bygningen indgår som en del af det historiske havneanlæg. Gammel Havn 13 er en énetages, grundmuret bygning med facade mod havnekanten. Bygningen har en sorttjæret sokkel med syldsten og murværk der er berappet, vandskuret og gulkalket. Taget er et rødt, teglhængt heltag med høj tagrejsning og opskalkning, samt to ældre støbejernstagvinduer i hver tagflade. Gavlene er sammenbygget med nabobygningerne og i rygningen ses en høj, vandskuret og gulkalket skorstenspibe med sokkel og profileret krave. Facaden har tre vinduesfag med traditionelle vinduer, der er opsprossede, torammede og malet sortgrønne. Vinduerne har skifersålbænke. Bygningen har en nyere, tofløjet revleport med nyere beslåning. Bygningens bagside fremstår med samme bygningskarakteristika som facaden og har tre vinduer, hvoraf to er torammede, tredelte vinduer og et er et opsprosset, torammet vindue. I det indre har Gammel Havn 13 en åben grundplan med adgang til et aflangt opbevaringsrum, der tilhører nabobygningen, og som ikke er omfattet af denne fredning. Bygningen har et synligt, ældre, mørkbejdset bjælkelag, der bærer præg af bygningens funktion som værksted, med søm og kroge til opbevaring, samt med de reparationer og støttende konstruktioner bjælkelaget har fået tilført gennem tiden. Desuden ses en enkelt bærende stålbjælke, der bæres af en stålkonstruktion opsat rundt om porten, samt et nyere hvidmalet bræddeloft. Væggene er murede og fremstår med ujævne, groft pudsede og hvidmalede overflader. Gulvet er et betongulv med et nyere, hævet, lyst laminatgulv, samt en mindre sliske ved hoveddøren. Vinduerne fremstår i bejdset træ med et lag plexiglas opsat som forsatsvinduer. Døren til opbevaringsrummet er en ældre, profileret fyldingsdør. Der er adgang til den udnyttede tagetage ad en flytbar trappestige. Tagetagen fremstår med nyere overflader og inddækket bjælkelag.

Den miljømæssige værdi ved Gammel Havn 13 knytter sig til den centrale placering på havnen, hvor bygningen er med til at opretholde det velbevarede, historiske havneanlæg. Bygningen bidrager med sin placering til fortællingen om Dragør som søfarts og handelsby, og understreger dermed også relationen mellem havnen og den historiske bykerne.

Den kulturhistoriske værdi ved Gammel Havn 13 knytter sig i det ydre til den traditionelle, grundmurede byggeskik med tjæret sokkel på et fundament af syldsten, vandskuret, gulkalket murværk samt et stejlt, teglhængt heltag hvori der sidder en høj, muret skorstenspibe. Hertil kommer de bygningstræk og -detaljer der vidner om bygningens funktion som smedje, herunder især den tofløjede revleport og den kraftigt dimensionerede, høje skorstenspibe. De særlige egnskarakteristiske bygningstræk ses i soklen, der er afsluttet et skifte over højeste sokkelsten, samt i murværket, der er opført i bløde, håndstrøgne sten, berappet med kalkmørtel, vandskuret og gulkalket. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de groft pudsede vægge, den ældre fyldingsdør og det synlige bjælkelag. Særlig kulturhistorisk værdi har skorstenen og de rå vægge, der vidner om bygningens funktion som smedje.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den robuste bygningskrop med den enkle farve– og materialeholdning. Bygningens robuste karakter bliver understreget af soklens tjæring, der i kraft af sin farve øger bygningens tyngde. Murværkets egnskarakteristiske bearbejdning giver bygningen en særlig stoflig karakter, der på den ene side får bygningen til at fremstå som en homogen figur, og samtidig, på den anden side, får hver enkelt mursten til at træde frem, hvorved facaden får et stofligt spil i både farvesætning og tekstur. De stejle teglhængte tagflader giver, i samspil med den høje og kraftigt dimensionerede skorstenspibe, bygningen en elegant og markant afslutning. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til den prunkløse, rå og funktionsbetingede materialeholdning og -bearbejdning.

Læs videre om

• Aldershvile, Dragør
• Jens Eyberts Plads 3, Dragør
• Strandgade 13, Dragør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen