Skansens indre set fra NØ-lige hjørnetravers mod Hollænderbrønd i SV
.
Skansens SØ-hjørne - oversigt fra SØ
.
Sydlige materialegrav - oversigt fra Ø
.

Faktaboks

Kommune
Tårnby Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
32323
Sted- og lokalitetsnummer
020311-60
Anlæg
Skanse, Nyere tid (dateret 1904 e.Kr. - 1904 e.Kr.)

Original fredningstekst

Forsvarsanlæg. Saltholm Skanse Syd er et åbent jordværk i form af af en firesidet, lav skanse opbygget af græstørv fra en omliggende materialegrav. Adgangen er fra vest via en ca. 2,5 m bred jordbro over den lave materialegrav. Skansens indgangsparti er forstærket med et kort tværgående jordværk inde i selve skansen. Hvert af skansens fire hjørner er forstærket med et brystværn for to forberedte skytsstillinger adskilt af en travers. Anlæggets flademål inkl. materialegrav er ca. 110 x 106 m og størrelsen af selve skanseværket er ca. 81 x 81 m.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterSkanse
2014
Uspecificeret museal aktivitet - Kroppedal Museum, ArkæologiSaltholm Skanse (Syd) er et åbent jordværk i form af en firesidet, jordbygget skanse med omliggende materialegrav. Adgang fra vest via jordbro. Bemærkninger: I forbindelse med Den japansk-russiske Krig i 1904 blev der på Saltholm anlagt to skanser til forsvar af øen mod landsætning af en fjendtlig besættelsesstyrke, idet man frygtede at Øresund kunne blive krigszone. Skansebyggeriet skabte en del politisk uro, og skanserne fik øgenavnet Madsens Skanser efter krigsministeren. Ifølge Illustreret Tidende fra 1904 var skanserne indvendigt beklædt med firkantede græstørv fra øen. De skulle danne en lodretstående væg.
2015
Uspecificeret museal aktivitet - Kroppedal Museum, ArkæologiSaltholm Skanse Syd er et åbent jordværk i form af en firesidet, lav skanse opbygget af græstørv fra en omliggende materialegrav. Adgangen er fra V via en ca. 2,5 m bred jordbro over den lave materialegrav. Skansens indgangsparti er forstærket med et kort tværgående jordværk inde i selve skansen. Hvert af skansens fire hjørner er forstærket med et brystværn for to forberedte skytsstillinger adskilt af en travers. Anlæggets flademål inkl. materialegrav er ca. 110 x 106 m og størrelsen af selve skanseværket ca. 81 x 81 m. Bemærkninger: Beskrivelse ud fra flyfoto 2008 og 2012 samt reliefkort 2008.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Skanse

Skanse, militært befæstningsanlæg, oftest et jordværk. Skansen kan være et enkeltanlæg, fx en kystskanse, som de blev brugt under krigen 1807-14, eller et led i en større feltbefæstning, fx skanserne i Dybbøl 1864. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links