Sydøst for Odense ligger herregården Sanderumgaard omgivet af en stor romantisk landskabshave. Den tidlige historie kendes kun i spredte træk, men i slutningen af 1500-tallet overgik herregården til slægten Skovgaard, som opførte en hovedbygning, hvoraf den eneste tilbageværende rest er en tavle fra 1594. Den er opsat på den nuværende hovedbygning fra 1872. Efter familien Skovgaard var ejerforholdene i 1600- og 1700-tallet skiftende, men herregården var særligt i slægterne Lindenovs, Urnes og Løwenhielms besiddelse.
I 1793 købte Johan Bülow, der er blevet Sanderumgaards mest kendte ejer, herregården. Han havde været hofmarskal og tæt knyttet til kronprins Frederik (den senere Frederik 6.), men da han faldt i unåde hos denne, blev han afskediget i 1793 og rettede derefter sit fokus mod Sanderumgaard og opførelsen af et haveanlæg. I Bülows ejertid blev herregården et centrum for videnskab og kunst, og bl.a. C.W. Eckersberg skildrede i 1806 landskabshaven.
Efter Bülows død i 1828 blev Sanderumgaard solgt til Christian Andreas Vind. Hans enke, Anna Sophie Vind, lod 1870‑72 den nuværende hovedbygning i røde mursten og to stokværk opføre ved Hans J. Holm i historicistisk stil med engelsk inspiration. I forlængelse af hovedbygningen blev kort herefter opført en ny avlsgård i bindingsværk med tårnlignende indgangspartier.
Erik Ove Carl John Emil Vind ejer i dag Sanderumgaard. Under godset drives landbrug og skovbrug, jagt- og boligudlejning, og i avlsbygningerne er der selskabslokaler. Familien Vind har desuden gennemført en stor restaurering af den romantiske have, der i 2010 åbnede for offentligheden.
