Sankt Annæ Plads 1-3, København

Forhuset blev opført 1849-1850 for sejldugsfabrikatør A. Fibiger. Arbejdet påbegyndtes af Gustav Friedrich Hetsch og fuldførtes af Peter Heinrich Christoph Hagemann. Bygningen blev indrettet til luksuslejligheder for det højere borgerskab: to lejligheder i stueetagen og en lejlighed på hver af de øvrige etager. Der blev tilføjet balkoner på porthusene over portåbningerne i 1881. I sidste halvdel af det 1900-tallet blev bygningen indrettet til kontorer og de store stuer blev med skillevægge inddelt til mindre kontorer. I 1988 gennemgik bygningen en gennemgribende restaurering, hvor porthusene blev ændret, så de fremstår som på Hetschs opstalt fra 1847. Porthusenes øverste etager samt vinduer og balkonerne i første salshøjde blev fjernet, så porthusene i dag fremstår med terrasser med brystninger øverst og åbne loggiaer over portåbningerne. I det indre blev etagernes oprindelige grundplan, stukkatur, paneler samt væglærreder genskabt og restaureret. Interiørets tidstypiske farvesætning fra opførelsestidspunktet blev udført ved den nuværende ejers restaurering af bygningen i 1995.

Sankt Annæ Plads 1-3 er en fire etager høj og syv fag bred grundmuret bygning med kælder. Bygningen bærer et helvalmet skifertag og står på en sokkel af granitkvadre og flankeres på begge sider af to små, treetagers, grundmurede bygninger med portåbninger. Herover er der søjleloggiaer og øverst terrasser med brystninger. Gadefacaden er glatpudset i en sandfarvet nuance. Omkring alle vinduer er der hvide indramninger og konsolbårne sålbænke samt fordakninger i første og anden etage. Kælderetagen er kvaderfuget og malet i en rosa sandstensfarve. Vandret inddeles facade og porthuse af en ubrudt mæanderbort mellem første og anden etage samt et hvidt profileret bånd mellem anden og tredje etage. Dette bånd fortsætter ubrudt over i porthusenes terrassebrystninger. Facaden afsluttes øverst under tagudhænget af en hvid hovedgesims med konsoller. I portåbningerne sidder brunmalede portfløje med halvrunde overvinduer. Alle vinduer er ældre, hvidmalede korspos- eller torammede vinduer. På gårdsiden er forhuset forbundet i et buet smigfag med et fem fag langt sidehus. På gårdsiden er både for- og sidehus glatpudset i en sandfarvet nuance og alle de ældre vinduer samt portåbningen er malet mørkebrune. Vinduerne er af samme type som på facaden. Forhusets hovedgesims er som på facaden prydet med konsoller. Portgennemkørslen løber fra gaden ind under sidehuset og åbner sig mod gården under sidehusets to nordligste fag. Sidehuset bærer et lavt mansardtag af tagpap og skifer. Fra det hvælvede portrum er der adgang til alle etager via hovedtrappen, der fremstår med store, drejede mæglere og dekorativt udformede metalbeslag til mahognihåndlisten. Forhusets grundplan er på alle etager præget af en gennemgående, central gang med store stuer mod gaden og mindre stuer og værelser mod gården. For enden af den centrale gang er der adgang til bygningens sekundære trappe. Både i stuerne mod gaden og de mindre stuer samt værelser mod gården er der parket- eller plankegulve, brystnings- og lysningspaneler, fyldingsdøre med gerichter samt stukkatur. I sidehuset er grundplanen ligeledes ensartet på alle etager. Her er indrettet et antal mindre kontorer mod gården. Kælderen er i nyere tid indrettet til personalekantine med tilhørende industrikøkken og præges af nyere overflader og installationer. Loftetagen er indrettet til mødelokale og præges af nyere materialer og overflader, tagkonstruktionens hanebånd fremstår dog synlige. I de lave porthuse er der på første sal indrettet mødelokaler med glasvægge ud til loggiaerne.

Den miljømæssige værdi ved Sankt Annæ Plads knytter sig til bygningens beliggenhed på nordsiden af Sankt Annæ Plads, hvor den senklassicistiske facade er med til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel. Hertil kommer, at bygningen indgår i husrækken Sankt Annæ Plads 1-13, hvor bygningens lave portbygninger gør, at forhuset får et præg af fritstående villa i et ellers tæt bebygget bymiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Sankt Annæ Plads 1-3 knytter sig i det ydre til bygningens senklassicistiske udtryk, hvor facadens klare accentuering af fladen uden fremhævede midter- eller sidefag, samt de tydelige vandrette forløb i gesimser, bånd og vinduesforløb viser Sankt Annæ Plads 1-3 som et af Hetschs fornemmeste bygningsværker. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til de bevarede grundplaner med stuer mod gaden og herskabsværelser, køkken samt pigeværelse mod gården. Hertil kommer stuernes bevarede og restaurerede interiør med plankegulve, væglærreder med guldstafferede kantlister, stuk, paneler, fyldingsdøre og vægpilastre, der tydeligt vidner om bygningens tidligere funktion med fornemme lejligheder. I en af spisestuerne er der bevaret en niche, hvor buffeten, der var en fast del af datidens spisestuemøblement, har stået. Hertil kommer, at stuer og værelser ved den seneste restaurering er blevet farvesat efter der blev foretaget farvearkæologiske undersøgelser af interiørerne.

Den arkitektoniske værdi ved Sankt Annæ Plads 1-3 knytter sig i det ydre til gadefacadens udformning, hvor den taktfaste vinduesrytme, de vandrette forløb i bånd og kvaderfugning sammen med skifertagets lave hældning fremhæver bygningens sluttede og kubiske form. De lave porthuse med de åbne loggiaer og gennembrudte terrassebrystninger, giver en transparens, der yderligere er med til at adskille bygningens fra den sammenhængende husrække og dermed give bygningen en karakter af en fritliggende italiensk villa. Hertil kommer det østre portrum, der med sit lange forløb og hvælvede loft forstærker bygningens herskabelige udtryk. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til rækken af forbundne, højloftede stuer mod gaden, hvor de sydvendte vinduer giver et stærkt og smukt lys til de farvestrålende rum. Hertil kommer, hovedtrappens rum, hvor de afrundede reposer, drejede balustre, forsirede håndlistebeslag, mahognihåndliste og nicher giver en imponerende opstigning til de tidligere herskabslejligheder.

Læs videre om

• Grønnegade 16, København
• Prinsessegade 52, København
• Toldbodgade 73, De Engelske Rækkehuse, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen