Sankt Annæ Plads 7, København

Forhuset er opført i 1750 af Murermester Niels Rasmus Engerslev og tømrermester Peder Rasmussen Møller efter tegninger af Niels Eigtved. Bygningen blev opført som boliger for det fine borgerskab. I 1928 gennemgik bygningen en større ombygning, hvor sidehuset og den nuværende gavlkvist med frontispice blev tilføjet. Bygningens ejer var på dette tidspunkt Københavns Murerlaug og ved ombygningen blev lejligheden på anden sal nyindrettet til beboelse for laugets oldermand.

Sankt Annæ Plads 7 ligger i husrækken på nordsiden af Sankt Annæ Plads sammenbygget med Sankt Annæ Plads 5 og 9 fra henholdsvis 1796 og 1750. Sankt Annæ Plads 7 er i dag indrettet til kontorer og lejligheder. Sankt Annæ Plads 7 er en fire fag bred og tre etager høj, grundmuret bygning med kælder, mansardetage og udnyttet loftetage. Der er en rundbuet portåbning i det sydlige fag, over de to midterste fag er der en gavlkvist med et oculus i frontonen. Underfacaden er refendfuget og herover er facaden kvaderfuget. Facaden inddeles vandret mellem første og anden etage af en kordongesims med tandsnit. Omkring overfacadens vinduer er der smalle pudsede indramninger, hertil er stueetagens og første etages vinduer prydet med henholdsvis konsolbårne sålbænke og fordakninger samt et reliefbånd under gavlkvistens vinduer. Murværket afsluttes under tagudhænget af en hovedgesims med sparrenkopper og bygningen bærer et mansardtag behængt med sortglaserede vingetegl. I mansarden sidder to kviste og på den øvre tagflade to runde kviste. Kviste og gavlkvist er dækket med kobber. Alle vinduer er nyfremstillet efter ældre forbillede, det er gråmalede korspostvinduer med fire ruder eller torammede vinduer. Der er en rundbuet portåbning sidder i det vestligste fag, hvor i der sidder en ældre, tofløjet port med fyldinger. Portrummet kan lukkes af mod gården med en trefløjet port med ruder og fyldinger. Gårdsiden fremstår glatpudset med gråmalede, ældre korspost- eller trerammede vinduer. Mansardetagen er på denne side opmuret i gul, blank mur. I tagfladen sidder tre store nye ovenlysvinduer. Portrummet er refendfuget og har et hvælvet, hvidkalket loft. Der er tilbygget et sidehus til forhuset, der ikke er omfattet af fredningen. I det indre er der adgang til alle etager ad en ældre hovedtrappe, der har et værn af drejede balustre samt mahognihåndliste. Trappeløbene forbinder etagerne i ovale løb. Grundplanen på alle etager er præget af to stuer mod gaden samt en forstue med gennemgang til en stue, der vender mod gården. Interiørerne er overvejende præget af de ældre overflader: planke- og parketgulve, oprindelige brystnings- og lysningspaneler samt stuk og fyldingsdøre. I enkelte kontorområder er der gulvtæpper. Loftet er i nyere tid indrettet til kontorer, der fremstår med nyere overflader og installationer. I disse kontorer fremstår dele af den ældre tagkonstruktion synlig.

Den miljømæssige værdi ved Sankt Annæ Plads 7 knytter sig til bygningens beliggenhed på nordsiden af Sankt Annæ Plads, hvor den klassicistiske facade er med til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel. Sankt Annæ Plads 7 og 9 er anlagt samtidig og derved har de to facader samme bredde, højde og disponering.

Den kulturhistoriske værdi i Sankt Annæ Plads 7 knytter sig i det ydre til facadens symmetriske opbygning samt portåbningen i yderfaget, der afspejler de overordnede retningslinjer, som Niels Eigtved udstak for facadeudformningen i Frederiksstaden. Hertil kommer at bygningen indgår i facaderækken Sankt Annæ Plads 1-13, der ved udformningen af Frederiksstaden blev anlagt symmetrisk omkring de to først opførte borgerhuse, Sankt Annæ Plads 7 og 9. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til bygningens bevarede, traditionelle plan med repræsentative stuer mod gaden og trapperum og sekundære rum mod gården. Stilmæssigt spænder bygningens indre fra klassicisme til art deco, hvilket vidner om bygningens lange historie med et stort antal ejere, der har sat sit præg på bygningen og tilpasset den til sin tid og sine behov.

Den arkitektoniske værdi ved Sankt Annæ Plads 7 knytter sig i det ydre til facaden, der med sin symmetriske og flademæssige opbygning med forfinede detaljer som kordongesimsens tandsnit og relieffrise sammen med den sandfarvede puds giver bygningen et ærværdigt og nobelt udtryk. Også det høje, hvælvede portrum bidrager til bygningens herskabelige udtryk. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til lejlighedernes stuer og kabinetter mod gaden, hvor de ældre interiører får rig belysning fra de store sydvendte vinduer, rummenes fornemhed understreges af de oprindelige hel- og brystningspaneler, enkel stukkatur samt de tofløjede fyldingsdøre. Endvidere viser 2. salens lejlighed et tidligt moderne interiør, hvor især pejsen i stuen mod gaden viser et af art decostilens særtræk: den stramme enkle formgivning kombineret med en farverig sammensætning af flere typer natursten. Stenenes ædelt forarbejdede overflader fremhæver de naturlige mønstre og udgør sammen med små dekorative kobberrelieffer pejsens eneste dekoration. Pejsens stramme form spiller sammen med stuens parketgulv, der i afgrænsede geometriske felter er lagt i to forskellige mønstre: sildebens- og skakmønster. Lejlighedens næsten spartanske art deco aptering matcher fuldt ud de øvrige etagers ældre herskabelige interiører. Hertil kommer det smukke trapperum holdt i blåt og hvidt, hvor hovedtrappen forbinder etagerne i elegante fladbuede løb.

Læs videre om

• Postgården, København
• Rosenborg, København
• To huse ved Christianskirkens indgang, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen