Sankt Annæ Plads 9 ligger på Sankt Annæ Plads 9 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Forhuset er opført i 1750 af Murermester Niels Rasmus Engerslev og tømrermester Peder Rasmussen Møller efter tegninger af Niels Eigtved. Bygningen blev opført som boliger for det fine borgerskab. I 1830 blev tredje etage forhøjet og i 1860 fik bygningen det nuværende mansardtag. Ifølge en inskriptionstavle over porten på gårdsiden blev Sankt Annæ Plads ombygget i 1840 ved Thomas Blom.

Beskrivelse

Sankt Annæ Plads 9 ligger i husrækken på nordsiden af Sankt Annæ Plads. Forhuset er sammenbygget med Sankt Annæ Plads 7 og 11 fra henholdsvis 1796 og 1750. Sankt Annæ Plads 9 er indrettet til lejligheder og kontorer. Sankt Annæ Plads 9 er en fire fag bred og tre etager høj, grundmuret bygning med kælder, mansardetage og udnyttet loftetage. Bygningen bærer et mansardtag af skifer og sortglaserede tegl. I mansarden sidder fire kviste. Facaden deles af en kordongesims og de to midterste fag er let fremhævet. Underfacaden fremstår refendfuget og over kordongesimsen er facaden let kvaderfuget. Omkring overfacadens vinduer er der smalle pudsede indramninger og fordakninger over sidefagenes vinduer. Murværket afsluttes af en hovedgesims med sparrenkopper. Alle vinduer er ældre, hvidmalede korspostvinduer. Der er en rundbuet portåbning i det ene sidefag, hvor i der sidder en trefløjet, grønmalet port med fyldinger, herover et halvrundt opsprosset vindue med et centralt muslingemotiv. I portrummet er der indgang til forhusets hovedtrappeopgang. Over portåbningen på gårdsiden er opsat to inskriptionstavler. Gårdsiden fremstår glatpudset og gråmalet. Forhuset er sammenbygget med et seks fag langt sidehus med lignende overfladebehandling som forhuset. Vinduerne er ældre korspost eller trefags vinduer. I mansarden sidder et antal ældre kviste. Sidehusets tag er indrettet til tagterrasse. I det indre er der adgang til alle etager ad en ældre hovedtrappe, der har et værn af drejede balustre samt mahognihåndliste. Grundplanen på alle etager er præget af to stuer mod gaden samt en forstue med gennemgang til en stue, der vender mod gården. Herfra er der adgang til sidehuset, hvor der fra en fordelingsgang er adgang til mindre værelser samt badeværelse. Fordelingsgangen leder videre til baghuset, der ikke er omfattet af fredningen. Interiørerne er præget af ældre overflader: planke- og parketgulve, oprindelige brystnings- og lysningspaneler, vægpilastre, profilerede væginddelinger, stukkatur og fyldingsdøre. Kælderen er indrettet til kontorlokaler, der præges af nyere overflader og installationer.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Sankt Annæ Plads 9 knytter sig til bygningens beliggenhed på nordsiden af Sankt Annæ Plads, hvor den klassicistiske facade er med til at fastholde det bevarede kulturmiljø i gade og bydel. Sankt Annæ Plads 7 og 9 er opført samtidig og de to facader samme bredde, højde og disponering.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi i Sankt Annæ Plads 9 knytter sig i det ydre til facadens symmetriske opbygning samt til portåbningen i yderfaget, der afspejler de overordnede retningslinjer, som Niels Eigtved udstak for facadeudformningen i Frederiksstaden. Hertil kommer, at bygningen indgår i facaderækken Sankt Annæ Plads 1-13, der ved udformningen af Frederiksstaden blev anlagt symmetrisk omkring de to først opførte borgerhuse, Sankt Annæ Plads 7 og 9. På gårdsiden er opsat to inskriptionsplader, der skildrer bygningens oprindelse og senere ombygning, de bærer teksten: Skue Norden Fridrichs stad, som reÿser sig af Stövet. Da FEMTE FRIDERICH befaler det skal ske jeg KONGENS, villie fuldbÿrdet ufortövet, og var den förste som på pladsen bÿggede, 1750. P.R.Möller – D.C.H./Ombÿgget og forandret i Kong Christian den Ottendes förste Regjringsaar 1840 af Thomas Blom. I det indre knytter de kulturhistoriske værdier sig til bygningens bevarede, ældre traditionelle plan med repræsentative stuer mod gaden og trapperum og sekundære rum mod gården og i sidehuset. Stilmæssigt spænder bygningens indre fra rokoko til senklassicisme, hvilket vidner om bygningens lange historie med skiftende ejere, der hver har sat deres præg på bygningen og tilpasset den til sin egen samtid og egne behov.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Sankt Annæ Plads 7 knytter sig i det ydre til den strengt symmetriske facade, hvor få dekorative detaljer som kordongesims, fordakninger, indfatninger og hovedgesimsens sparrenkopper danner lys og skyggevirkninger, hvorved facaden får et raffineret og let grafisk udtryk. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til lejlighedernes stuer og kabinetter mod gaden, hvor de ældre interiører får rig belysning fra de store sydvendte vinduer. Interiørernes fornemhed understreges af den fint forarbejdede stukkatur og panelering, der gennem bygningen varierer fra de originale i rokokostil fra bygningens opførelse til de klassicistiske og senklassiske elementer, der er tilføjet ved senere ombygninger. Således rummer de velbevarede interiører i både for- og sidehus en intens, historisk stemning. Hertil kommer det smukke trapperum, der understreger bygningens herskabelige præg.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links