Sankt Gertruds Stræde 3 ligger på Sankt Gertruds Stræde 3 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

Bygningen er opført i 1844 for Kleistrup eller dennes enke. Facaden var da kun pudset i stueetagen. Oprindeligt har der været to lejligheder på hver etage. Deres grundplan var spejlet omkring hovedtrappen med en trefags stue mod gaden og et smalt, aflangt kammer bagtil samt et smalt køkken med ildsted.

Beskrivelse

Ejendommen Sankt Gertruds Stræde 3 ligger som en del af den sammenhængende husrække på den vestlige side af det smalle gadeforløb. Mod nord er en del af forhusets gavl fritstående. Forhuset er grundmuret i seks fag og har fire etager. Facaden er glatpudset og gulmalet over sokkelmarkeringen. Under førstesalens vinduer sidder en profileret, hvidmalet kordongesims og mod det røde, teglhængte mansardtag er en profileret, hvidmalet hovedgesims. I mansardens stejle del sidder tre kviste med heltag med lav hældning. I det søndre fag sidder en ældre, tofløjet port med bosserede fyldinger og i det nordlige fag fører to trin op til en nyere, men traditionelt udført hoveddør med fem bosserede fyldinger. Vinduerne i facaden er korspostvinduer med to ruder i de nedre rammer. I stueetagen er vinduerne traditionelt udførte men nyere, mens de øvrige vinduer er ældre. Kvistevinduerne er torammede og traditionelt udførte. Døre og vinduer er malet mørkegrønne. Portgennemgangen er brolagt og har brystningspaneler på begge sider og herover er pudsede, hvidmalede vægge og loft. I portgennemgangen er der indgang til trapperummet. Her sidder en traditionelt udført, hvidmalet fyldingsdør med glas øverst. Mod gårdrummet sidder en tofløjet revleport med et lille småtopsprosset vindue i hver fløj. Gårdsiden er i fire etager og fem fag med et bredere portfag og et lidt smallere nordre fag. I hele det røde, teglhængte tags bredde sidder en fabrikskvist i bindingsværk. Hertil sidder der to store skorstene i tagfladen. Murfladen er glatpudset og gulmalet i samme farve som facaden og har en profileret gesims mod taget. Over porten og i plan med murfladen sidder en kraftig træoverligger. Vinduerne er traditionelle korspostvinduer med to ruder i de nedre rammer. I stueetagen er vinduerne nyere og traditionelt udførte, mens de øvrige vinduer er ældre. I det brede fag er vinduerne trerammede og i kvisten er ældre, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Vinduer, bindingsværk og port er malede rødbrune. Gårdrummet er brolagt og afgrænses af forhus, nabohusets gavl mod nord, en glatpudset, gulmalet murstensmur med sparrenicher samt en mur mod syd. I det indre er en ældre planløsning overvejende bevaret. Der er én lejlighed på hver etage – tidligere har der været to spejlet omkring hovedtrappen. Lejlighederne er disponeret med to trefagsstuer til gadesiden. Til gårdsiden er et køkken på den ene side af hovedtrappen og bad og entré på den anden side. Køkkenildsteder på etagerne, oprindeligt én i hver lejlighed, er overvejende bevarede i køkkener og badeværelser. Materialeholdningen er overvejende traditionel med ældre bræddegulve og glatpudsede, hvide vægge og lofter. I stuerne er ovnpilastre, en blanding af nyere og ældre femfyldingsdøre med indstukne hængsler og i vinduerne er ældre, håndsmedede stormkroge og anverfere i vinduerne. I tagetagen er et nyere trægulv og nyere, traditionelt udførte fyldingsdøre. Hertil er isat spots i køkkenloftet. I stueetagen er ligeledes et nyere gulv. Spidsloftet fremstår ubenyttet med ældre bræddeskillevægge, ældre revledøre, plankegulv og bevarede skorstenskerner. Der er to fladbuede sparrenicher i den ene murede gavl.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Sankt Gertruds Stræde 3 knytter sig til bygningens beliggenhed i gaden, hvor den indgår som et integreret led i husrækken, hvor facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger med de ens bygningshøjder, de mange steder med gennemgående gesimsbånd, de ensartede facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Forhuset indgår som en del af en tæt struktur, der danner et stemningsfuldt gademiljø. Således er Sankt Gertuds Stræde 3 med til at opretholde en ældre københavnsk gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi for Sankt Gertruds Stræde 3 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede senklassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store del af København. Sankt Gertuds Stræde 3 er fra 1844, hvor empiren, som fulgte i klassicismens fodspor var toneangivende. Empirens facader var meget enkle i deres formsprog og viser, ligesom klassicismens facader, en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den enkle og samtidig elegante facade med vinduernes regelmæssige takt, den enkle kordongesims mellem stueetagen og første sal som eneste deling af murplanet samt den lidt finere hovedgesims, der formidler overgangen til taget. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger samt den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og kalket i jernvitriolgul og med en profileret gesims som eneste dekoration. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi til facadens indgangspartier herunder den ældre, tofløjede port med bosserede fyldinger og hoveddøren til stuelejligheden, en nyere men traditionelt udført dør med bosserede fyldinger samt til de ældre vinduer med tilhørende beslag. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. I kontrast til facaden står den enkle gårdside, hvor hovedgesimsen udgør den eneste dekoration. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles også i det indre i såvel planløsning som interiører. I Sankt Gertuds Stræde 3 ses det i de bevarede etage- og planløsninger med hele fire adgangsdøre, i det der oprindeligt boede flere familier i adskilte afdelinger på hver etage. I lejlighederne ligger de repræsentative stuer og værelser mod gaden, mens øvrige værelser, køkken og hovedtrappe ligger mod gården. De generelt bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig kulturhistorisk værdi er den bevarede hovedtrappe med samtlige detaljer samt i lejlighederne de bevarede køkkenildsteder, skorstenskerner, ældre bræddegulve, ovnpilastre i mellem hvilke brændeovnen oprindeligt stod, brystningspaneler i trapperummet samt de ældre femfyldingsdøre med indstukne hængsler og tilhørende gerigter og vinduernes håndsmedede anverfere og stormkroge. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.

Arkitektonisk værdi

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til bygningens helstøbte bygningskrop og det klassicistiske udtryk, der i tråd med datidens smag fremstår nedtonet og med en let elegance. Således begrænser bygningens dekorative elementer sig til gesimserne, der skaber en harmonisk opdeling af murplanet og hvor hovedgesimsen formidler overgangen til taget. Vinduesfagenes taktfaste placering bidrager ligeledes til facadens enkle og velproportionerede fremtræden, hvor den pudsede facade fungerer som et samlende element. Den arkitektoniske værdi knytter sig i det indre i særdeleshed til den klare og harmoniske plandisposition, til lejlighedernes rumlige sammenhænge og velproportionerede rum. Hertil er der arkitektonisk værdi knyttet til den traditionelle materialeholdnings sanselige overflader, der i al enkelhed, nuancerer og varierer facaden.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links