Sankt Gertruds Stræde 4 ligger på Sankt Gertruds Stræde 4 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.
Sankt Gertruds Stræde 4, København
Bygningshistorie
Sankt Gertruds Stræde, der forbinder Kultorvet med Rosenborggade, har sit navn efter de rejsendes gud, Sankt Gertrud. Indtil omtrent 1530 lå her både kapel og hospital specielt beregnet for fremmede syge. En tilhørende kirkegård lå også i området. Der er stadig spor efter Absalons vold, som gik over det nuværende stræde, hvilket man ser på den vestlige husrækkes knæk samt ved en mindre forhøjning på selve gaden. Sankt Gertruds Stræde 6 blev opført i 1815 for farver Johan Wilhelm Grundtvig (1771-1728). Det tidligere hus på grunden nedbrændte under englændernes bombardement af København i 1807. Bygningen blev formentlig opført af genbrugsmaterialer og havde oprindeligt rustikamurværk i kælder og førsteetage, dette blev fjernet igen før 1876. Oprindeligt var der to lejligheder på hver etage.
Beskrivelse
Sankt Gertruds Stræde 4 ligger i gadens østre husrække, i det indre København. Bag huset er en mindre gård, der adskilles fra en tilstødende gård af en havemur. Bygningen er i seks fag og grundmuret i fire etager over en kælder. Taget er et teglhængt heltag. I rygningen er to skorstenspiber med sokkel og krave, og i hver tagflade er to mindre tagvinduer. Kælderetagen og førsteetagen er behandlet med puds iblandet småsten og opdelt af fuger for at illudere granit over en lav sokkel af granit. Herover er en kordongesims, og de øvre etager er pudsede og gråmalede. Under tagudhænget er en kraftig hvidpudset hovedgesims. I det nordre fag er en tofløjet, ældre belagt revleport med fordakning af træ tilbagetrukket i en rundbuet åbning i hvis spejl, der sidder et vindue. Gårdsiden er pudset og kalket med jernvitriol og afsluttes af en hovedgesims. Over stueetagen er et smalt pudset bånd, og over portfaget er en hejsekvist i tagfladen med et vindue i en fladbuet åbning flankeret af lugestabler. Mod gården er der ingen port ind til portrummet, men en overligger i træ og herover et vindue, som på gadesiden. Portrummet har støbt gulv, pudsede vægge og plane lofter, og i muren ind til nabobygningen er et parti af ældre teglsten blotlagt. Hovedtrappen er en ældre, linoleumsbelagt, smal trappe af træ, der er i åben forbindelse med portrummet. Der er nedgang til kælderen fra gård- og gadesiden. I facaden leder en klinkebelagt trappe til et nyere indgangsparti i glas, ligesom der er nye store butiksruder i kælderetagen, mens kældertrappen i gården er støbt og leder til en ny pladedør. Vinduerne er mestendels ældre og hvidmalede, torammede og tredelte vinduer, dog er der ældre korspostvinduer med todelte underrammer i stueetagen mod gaden. Porten og kælderdøren er malet mørkgrønne. I det indre er én lejlighed på hver etage med to plane hoveddøre, hvoraf den ene er blændet. I lejlighedernes indre ses træk af en ældre grundplan, der opdeles af en langsgående midterskillevæg. Der er adgang til en entré, mod gården er køkken og et værelse, mens der mod gaden er en stor stue og et værelse. Badeværelserne er enten placeret mod gården eller midt i bygningen i forbindelse med entréen. Lejlighederne kendetegnes af en traditionel materialeholdning med ældre og nyere bræddegulve, pudsede vægge og lofter. Der er både ældre og nyere fyldingsdøre, pladedøre og i nogle lejligheder er der helpaneler mod gaden. I stuelejligheden er det lavloftede lokale over porten inddraget til værelse. I kælderen er der erhvervslokaler indrettet til kaffebar mod gaden og vaskerum mod gården. Kaffebaren har nyere flisegulv, pudsede vægge og ældre bjælkelag i loftet med pudsede flader imellem. De øvrige kælderrum har støbte gulve og pudsede vægge og lofter. I tagetagen er et stort rum og nyere mindre opbevaringsrum ud mod gaden. Gulvet er et ældre bræddegulv og i loftet er der synlige loftsbjælker med pudsede flader imellem. En lem giver adgang til spidsloftets synlige tagkonstruktion, der er delvist fornyet.
Miljømæssig værdi
Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningen som en integreret del af husrækken i den smalle og stille Sankt Gertruds Stræde, hvis forløb har oprindelse i 1500-tallet. Sankt Gertruds Stræde 4 udgør med sin højde, facadekomposition og materialeholdning en vigtig del af det helstøbte gadebillede i en af byens smalleste gader.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningen som repræsentant for de beskedne borgerhuse, der blev opført efter bombardementet i 1807. Bygningens facade er karakteristisk for den enkelthed, der prægede de nye bygninger, der blev opført efter bombardementet, og som var udtryk dels for trange tider, dels for at den tidligere yndede betoning af sidefagene, som det sås i den foregående periode var på vej ud. Datidens trængte økonomi afspejles ligeledes i det åbne, smalle trapperum og trappens uregelmæssige forløb samt i de to hoveddøre på hver repos, der viser at der oprindeligt har været to små lejligheder på hver etage. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig ligeledes til de klare klassicistiske stiltræk, der ses i den taktfaste vinduessætning, vinduernes fremtrukne placering og i kompositionen med faldende etagehøjder over en høj kælder. Facaden var med sin oprindelige rustikamurværk, den svære hovedgesims og kordongesimsen som den eneste øvrige dekoration helt i tråd med det klassicistiske stilideal som det kom til udtryk i begyndelsen af 1800-tallet i forbindelse med opbygningen af byen efter bombardementet. Hertil kommer den tydelige kontrast mellem den repræsentative facade og den funktionelt betingede gårdside, der er jernvitriolbehandlet og har rester af en hejsekvist. Endvidere portrummet, der har sikret kørsel til gården samt den originale hovedtrappe og de øvrige ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder, herunder vinduerne, hejsekvisten med stabler samt porten. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de ældre dele af lejlighedernes planløsninger med det langsgående hovedskillerum samt den traditionelle placering af stue mod gaden og køkken mod gården. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, der vidner om bygningens alder, herunder bræddegulve, loftstrappen samt fyldingsdøre, hvoraf nogle har greb og gerichter bevaret, helpaneleringer samt vinduernes stormkroge og anverfere.
Arkitektonisk værdi
Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens stringente, taktfaste komposition og de enkle dekorative elementer. Pudsningen af kælderen og førsteetagen giver etagerne tyngde, hvormed de fremstår som en velproportioneret base for de øvre, faldende etagehøjder, mens den brede, profilerede gesims afslutter facaden som en markant overgang til tegltaget. Portens tilbagetrukne placering i den rundbuede åbning giver en karakterfuld dybdevirkning i kontrast til vinduernes fremtrukne placering.
