Sankt Jørgens Hospital, Kolding

Sankt Jørgens Hospital afløste en tidligere Sankt Jørgens gård, der har ligget andetsteds i byen, og som var blevet inddraget i forbindelse med Reformationen. Den oprindelige bygning bestod af en grundmuret bygning i retning øst-vest på 20 fag. Den indeholdt en forstanderbolig på to fag mod øst, derpå en kirkesal på 12 fag og længst mod vest en opholdsstue på seks fag. Vinkelret på denne bygning mod syd var der en bindingsværksbygning på ti fag, der indeholdt et sengeværelse, et køkken og en dårekiste.

I 1613 brændte bygningen og blev genopført o gudvidet af lensmanden på Koldingshus Otto Brahe. 1803 nedlægges præsteembedet, i 1805 blev der påbygget to fløje langs Hospitalsgade og kirkesalen blev indrettet til bolig for lemmerne. Da spaniolerne og franskmændene rykkede ind i Kolding i marts 1808 blev hospitalet indrettet til lazaret for de fremmede soldater, og hospitalslemmerne fik en midlertidig bolig i den fløj af Sankt Nikolaj kirke der ellers blev brugt til skole.

I 1836 opførtes Amtssygehusets bygning. Dette sygehus nedlægges 1880, og bygningen overtages af Sankt Jørgens Hospital, en privat stiftelse. I 1917 gennemgik hele hospitalet en restaurering ved arkitekt Hagerup, og de to bygninger blev forbundet med den nuværende vestibule. I 1963 blev der nedrevet en del af mange skorstene. I 1975 blev stiftelsen nedlagt og bygningerne overtaget af Kolding Kommune og ombygget til plejehjem. Senere er bygningerne ændret til forenings- og mødelokaler.

Det tidligere hospital ligger ned til Slotssøen nord for Koldinghus og den middelalderlige bebyggelse. I dag er området bebygget med villa, rækkehuse og mindre sportshaller. Anlægget fremstår i dag som en ganske lang, nord-sydgående længe langs Hospitalsgade og to vest-østgående fløje vinkelret på længen. Der er tale om to anlæg: i nordenden et lille vinkelbygget amtssygehus fra 1836 og mod syd den såkaldte kirkefløj med rødder tilbage til senmiddelalderen. De to bygninger blev forbundet i 1917, hvilket vises med murankrene på den stående gavl med indgangsparti ud mod gaden. Den ældste del af hospitalet er den øst-vestgående énetages længe, kaldet kirkefløjen, som giver sig til kende med den anden stående gavl ud mod Hospitalsgade, hvor murankrene anfører årstallet 1558. Den er opført i munkesten og har bevaret enkelte senmiddelalderlige detaljer. Den er dækket af et stejlt, teglhægt heltag og har en længde på 27 m og dybde på 6,5 m. Murene er hvidkalkede og der er et enkelt gesimsbånd. Soklen er sortmalet. Længen har på begge sider fået tilføjet to lige store fløje langs med Hospitalsgade med gavle mod syd og nord. På sydgavlen ses en indskrifttavle med årstallet 1617, som kan være flyttet hertil fra en ældre bygning. I østgavlen giver et torammet, småsprosset, traditionelt udformet vindue lys til loftet, og over vinduet ses en udluftningsrist og i soklen et kældervindue. Vestgavlen mod gaden prydes endvidere af en stentavle med Frederik IVs kronede monogram og herunder ses årstallet 1558 i smedejernsankre. Sygehuset fra 1835, som er en vinkelformet bygning med 5 fag langs Hospitalsgade, står i hvidkalkede flensborgsten over en sortmalet sokkel, og har et teglhængt heltag. Vinduerne er ældre, torammede med tre ruder i hver ramme.

I det indre står den ældste del, kirkefløjen, som et højloftet, åbent rum med højtsiddende vinduer samt et klinkegulv. En indretning, der stammer fra 1977. Den nordlige del af Hospitalets længe mod gaden har en midterkorridor med mindre værelser på begge sider. Snedkerinteriøret, døre, indfatninger paneler, samt bemalingerne oppe ved loftet er formentlig fra en gennemgribende ombygning i 1917. Den sydlige længe er opdelt i rum af forskellig størrelse. Mod nord ligger amtssygehuset fra 1836, en grundmuret, vinkelformet bygning på sortmalet sokkel med fem fag mod gaden og fem fag mod nord. De ældre, torammede vinduer har tre ruder i hver rammer. Forbindelsesbygningen på tre fag mellem de to bygninger afsluttes af en gavlkvist med årstallet 1917 i smedejernsankre. Herover er en stentavle med Christian VIs kronede monogram.

I det indre er Amtssygehuset indrettet med en midterkorridor igennem hele bygningen, som giver adgang til værelser. Snedkerarbejderne og dekorationerne på væggen i indgangspartiet synes i det væsentlige at stamme fra ombygningen i 1917.

Bygningen ligger ud til den middelalderlige Hospitalsgade, der lå i byens udkant nord for Slottet og Slotssøen. På nordsiden havde gaden mange små parceller. Denne placering af fattiggård og hospital er karakteristisk for den senmiddelalderlige og førindustrielle bystruktur. Bygningen er derfor med til at opretholde det historiske bymiljø.

Anlægget er et eksempel på ældre forsorgsbygninger med rødder tilbage til 1500-tallet, suppleret af det lille amtssygehus fra første halvdel af 1800-tallet. Anlægget viser en betydelig kontinuitet gennem 1600-, 1700- og første halvdel af 1800-tallet indenfor institutionsbyggerier, der står i kontrast i til f.eks. Frederiks Hospital fra 1750'erne i København og Oringe fra 1850'erne ved Vordingborg. Anlægget associerer til fattigstiftelser, som de kendes fra Lübeck, Amsterdam og Brügge, omend det danske anlæg er væsentlig mindre.

Bygningen er et eksempel på lokal byggeskik, og den arkitektoniske værdi knytter sig derfor i det ydre til bygningens proportioner, mur- og tagflader, de taktfaste vinduesrækker, farveholdning og de traditionelle snedkerdetaljer, samt døres og vinduers traditionelle udformning. Bygningernes stejle taghældning og spidse gavle samt store længde har et markant udtryk.

Læs videre om

• Helligkorsgade 18, Kolding
• Lindegade 14, Christiansfeld
• Låsbygade 56, Kolding

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen