Sankt Jørgens Hospital, Svendborg

Sankt Jørgens Hospital har sin oprindelse fra en Sankt Jørgens Gård for spedalske, til hvilken Sankt Jørgens Kirke hørte i middelalderen. Den er sammen med kirken den sidste af i alt 37 Sankt Jørgens Gårde, som er bevaret for eftertiden. Som det fremgår af navnet er stiftelsen opkaldt efter sagnet om Sankt Jørgen og Dragen. Sagnet fortæller om den tapre og fromme ridder, som dræbte dragen for at frelse kongens datter. I den danske version skulle den drabelige kamp havde fundet sted i Svendborg og oven i købet i Lunden ved Sct. Jørgens Præstegård. Da ridderen var en from mand, afslog han den udlovede belønning og skænkede den til de syge og fattige, hvorpå han blev gjort til helgen som de syge og fattiges beskytter. I det trettende og fjortende århundrede, da spedalskhedsepidemien hærgede Europa, oprettes hospitaler spredt over hele landet. Et hospital gav pleje og omsorg, men sygdomsbekæmpelse tog man sig egentlig ikke af. Man kaldte disse hospitaler Sankt Jørgens Gårde og et sådant blev også bygget i Svendborg. Den tætte bebyggelse og de ofte meget dårlige boliger i købstæderne, hvor kloakkerne løb frit i gaderne, var grobund for mange sygdomme, og på grund af den store smittefare blev disse Sankt Jørgens Gårde placeret uden for byerne. På Fyn kendes kun yderligere to af disse hospitaler, nemlig i Odense og Bogense, men her er kun stednavnet tilbage. Selvom Sankt Jørgens Hospital var beregnet på byens borgere, blev også patienter fra omegnen optaget her.

Navnet Sankt Jørgens Gård forekommer første gang i et testamente fra 1291; senere blev den betænkt med gaver i testamenter blandt andet i 1295 og 1339. I 1332 skænkede drosten Laurids Jonsen Sankt Jørgens Gården nogle ejendomme i Sørup.

Det synes at have været en ret betydelig stiftelse, der havde flere besiddelser, deriblandt en større avlsgård: Brydegården. Af en skrivelse fra 1486 fremgår det, at der var otte brødre til at samle almisse til de syge og pleje disse. Efter reformationen vedblev Sankt Jørgens Gården, der i den seneste middelalder havde været en kongelig forlening, at bestå som syge- og fattighus, en tid lang under familien Rønnow's patronat. I slutningen af 1400-tallet var spedalskheden blevet udryddet i Danmark og Sankt Jørgens Gården kom til at fungere som fattighus med Hvidkildes ejer som tilsynsførende, om det var ved denne lejlighed bygningskomplekset skiftede navn til Sankt Jørgens Hospital vides ikke. I 1590 fik Sankt Jørgens Hospital en ny fundats; fattiglemmerne, af hvilke der dengang var 24, blev huset i 26 små boder. Sankt Jørgens Hospital har to gange været brændt ned til grunden, det skete i 1638 og 1712.

I 1735 udkom atter en ny fundats, hvori fattiglemmernes antal fastsattes til 22. Ved en kongelig resolution af 1811 ændredes tallet til 15 fattiglemmer, fortrinsvist udtjente kvinder fra godset. I 1738 lod Johan Lehn til Hvidkilde opførte en ny, grundmuret bygning i stedet for nogle ældre bindingsværkshuse. De otte beboere fik fri bolig og hver årligt 320 kr. samt brændsel, pleje og lægehjælp. Ejeren af Hvidkilde betalte skatter og afgifter og vedligeholdt hospitalet. Sankt Jørgens Hospital blev bestyret af et tremandsudvalg: ejeren af Hvidkilde, sognepræsten ved Sankt Jørgens Kirke og en læge.

I 1999 købte Sankt Jørgens Sogn hospitalet af Greven på Hvidkilde, og de sidste to beboere flyttede ud i begyndelsen af 2000. Herefter blev Sankt Jørgens Hospital restaureret, idet bygningerne skulle indrettes til kontorer for graver og hjælpepræst samt en sognegårdssal. Senest blev Sankt Jørgens Hospital istandsat i 2004.

Sankt Jørgens Hospital ligger umiddelbart nord for Sankt Jørgens Kirke, der ligger ud til Svendborg Sund. Sankt Jørgens Hospital består af to fritliggende længer: en lang og en kort. Den lange udgør den nordlige afgrænsning af kirkegården og den korte ligger vinkelret herpå – på den modsatte side af gårdspladsen. Den lange hospitalsbygning er en enetages, grundmuret længe med halvvalmet tag belagt med træspån. I rygningen er fem nyere ovenlysvinduer og to kraftige skorstenspiber med sokkel og krave. I tagfladerne ses desuden en række ældre tagvinduer. Facaderne fremtræder med en gråmalet sokkel, hvor kampestenene enkelte steder er synlige, og hvidkalkede mure med en muret gesims. I østgavlens overgavl er der synligt ubehandlet bindingsværk. Midt på begge langsider er en let fremtrukket frontkvist med kordongesims og et trekantet vindue i gavltrekanten, mens der forneden er en let buet døråbning, hvori der sidder en nyere, men traditionelt udført, tofløjet revledør. I nordsiden er desuden tre ældre fyldingsdøre med et smalt, opdelt overvindue. I østgavlen er en kurvehanksbuet døråbning, hvori der er en ældre revlehalvdør. Vinduerne er torammede og smårudede, mens de i vestgavlen er etrammede og smårudede. Både vinduer og døre er malet brune. Langs facaderne ligger pigsten til at optage tagdryppene. Den korte hospitalsbygning er en enetages, grundmuret længe med halvvalmet tag belagt med træspån. I rygningen er et nyere ovenlysvindue og to kraftige skorstenspiber med sokkel og gesims. I tagfladerne ses desuden en række ældre tagvinduer. Facaderne fremtræder med en let fremhævet, grå sokkel og hvidkalkede mure med en muret gesims, der i gavlen er omløbende i form af en enkel kordongesims. Langsiderne inddeles hver af fire liséner og i sydgavlen er to fremhævede, murede indramninger. På østsiden er en buet døråbning, hvori der er en nyere firefyldingsdør, udført i kopi af den oprindelige. Vinduerne er torammede og smårudede. Både vinduer og dør er malet brune. Langs facaderne ligger pigsten til at optage tagdryppene.

Den lange hospitalsbygning er indrettet som sognegård med tilhørende funktioner som forstue, toiletter, køkken, kontorer og store sale. Den korte hospitalsbygning er indrettet som kontorbygning med tilhørende funktioner som forstue, toiletter, køkken og mødelokale. I begge bygninger er der stor lofthøjde og nyere overflader, men en traditionel materialeanvendelse, herunder bræddegulve, klinkegulve, pudsede vægge og synlige loftbjælker med pudsede loftflader imellem. Dørene er en blanding af nyere, plane døre og ældre fyldingsdøre med profilerede gerichter og messinggreb. Indvendigt er vinduerne forsynet med forsatsvinduer, og i den lange hospitalsbygning er revledørene indvendigt forsynet med nyere glasdøre. I hver bygning fører en nyere ligeløbstrappe op til tagetagen, der dels er uudnyttet med synlig tagkonstruktion og nyere bræddegulv, og dels indrettet til depotrum med nyere bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt nyere plane døre eller fyldingsdøre med profilerede gerichter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til Sankt Jørgens Hospitals umiddelbare placering ved Sankt Jørgens Kirke, hvor bygningerne indgår som en del af afgrænsningen til kirkegården og kirken. Den samlede helhed med kirke, kirkegård og hospital udgør et homogent anlæg, som på grund af beliggenheden ved Svendborg Sund er enestående.

Den kulturhistoriske værdi ved Sankt Jørgens Hospital knytter sig til, at Sankt Jørgens Kirke er den eneste bevarede spedalskhedskirke med tilhørende kloster/hospital. Kirkens og hospitalets placering uden for den middelalderlige bykerne afspejler den oprindelige funktion, idet man isolerede de spedalske uden for de tætbebyggede byområder, hvor smittefaren var stor. Hertil kommer fortællingen om det tidligere så almindelige tætte samspil mellem kirken, de fattige og herremanden, der fysisk afspejles i den nære placering mellem Sankt Jørgens Hospital og Sankt Jørgens Kirke.

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig desuden til den lange hospitalsbygnings mange indgangsdøre, der vidner om, at bygningen oprindeligt var været inddelt i mange mindre boenheder. Hertil kommer den kulturhistoriske værdi ved bygningernes opførelsesår i første halvdel af 1700-tallet, som især lader sig aflæse i den korte hospitalsbygnings barokke udtryk med den symmetriske opbygning, kalkede mure, fremtrukne vinduesindramninger og liséner.

Den arkitektoniske værdi ved Sankt Jørgens Hospital knytter sig til, at de to fritliggende bygninger opleves som et samlet hele på grund af den homogene farve- og materialeholdning med grå sokler, hvide murflader og skorstenspiber, sølvgrå spåntage og brune døre og vinduer. Den lange hospitalsbygning er iøjnefaldende i kraft af sin længde og sit forholdsvis smalle bygningsvolumen. Bygningens fuldkomne symmetri med halvvalmede gavle, skorstenspiber sikrer, at opmærksomheden samler sig om bygningens midte. Facadernes enkle fremtoning med en simpel, muret gesims og sparsomme, men taktfaste vinduessætning giver bygningen et harmonisk og lettere asketisk udseende, som understreges af den diskrete farveholdning. De småsprossede, brune vinduer fremstår elegante og sprøde i de rustikke murflader, hvis kalkede overflade giver facaderne et levende spil i strejflyset. Bygningens solide, grundmurede del kontrasteres af det spånbeklædte tag, der virker let på grund af den sølvgrå farve og den helt unikke stoflighed.

Den korte hospitalsbygnings arkitektoniske værdi knytter sig til det fritliggende volumen med halvvalmet heltag med næsten ubrudte tagflader og skorstenspiber i rygningen. Bygningen og facaderne fremstår symmetriske, og langsidernes enkle udsmykning med liséner og muret gesims samt gavlens vinduesindramninger og kordongesims giver bygningen et roligt og afdæmpet udtryk. Ligesom den lange hospitalsbygning fremstår de småsprossede, mørkebrune vinduer elegante og sprøde i de rustikke, kalkede murflader. Bygningens solide, grundmurede del kontrasteres også her af det spånbeklædte tag, der virker let på grund af den sølvgrå farve og den helt unikke stoflighed. Samlet set er det lille hospitals fremtoning enkel og elegant.

For begge hospitalsbygninger gælder, at den arkitektoniske værdi knytter sig til interiørerne, hvor det traditionelle materialevalg med bræddegulve, klinkegulve, pudsede vægge og lofter samt de synlige bjælkelag indgår i et veltilpasset samspil med de ældre fyldingsdøre og de profilerede gerichter, der bibringer rummene en stemningsfuld atmosfære.

Læs videre om

• Christiansmøllen, Svendborg
• Grønnegade 21, Troense
• Højgård, Hundstrup

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen