Sankt Mariæ Kloster - Vor Frue Kloster, Helsingør

De velbevarede kalkmalerier på hvælvene i Sankt Mariæs søndre sideskib. Malerierne, der er udført ca. 1480‑90, omfatter både fremstillinger af Jesu barndomshistorie, scener af Jesu Lidelse, Kristus og apostlene samt fantasiblomster og masker.
.

Af Helsingørs tre klostre er kun karmeliternes Sankt Mariæ Kloster, som kong Erik af Pommern stiftede i 1430, bevaret. Med indvielsen af Københavns Universitet i 1479 blev karmeliterne i Helsingør nært knyttet dertil, bl.a. med et kollegium i hovedstaden.

Sankt Mariæ, placeret i byens nordøstlige udkant, er Danmarks bedst bevarede kloster og et hovedværk inden for sengotisk arkitektur. Som det gjaldt for alle karmeliterordenens klostre, blev det indviet til Jomfru Maria (Vor Frue). Det er et firfløjet anlæg i tegl med en kompliceret og dramatisk bygningshistorie.

I 1450 var kirken i syd og klosterfløjene under opførelse, men kort før påske blev klosteret ramt af en brand, hvilket kan ses i kirkemurene som et vandret byggestop. Kirken blev efter branden fuldført i et simplere formsprog. De tre skibes otte fag er samlet under ét tag og udgør en pseudobasilika.

I østfløjen blev der i begyndelsen af 1500-tallet indrettet en fornem kapitelsal, Laxmandssalen, overdækket af nethvælv, måske udført med Adam af Düren som bygmester. Spisesalen i nordfløjen, refektoriet, der også kendes som Lazarussalen, var mere ydmyg med bjælkeloft. Udløberfløjen mod nord rummede køkkenet. Klosteret stod i sin nuværende form færdigt i begyndelsen af 1500-tallet, men klosterfløjene er løbende ombygget helt frem til Reformationen.

Byggeriet blev finansieret gennem oprettelse af en række sjælemesser for byens adelige og byråder, ikke mindst lensmand Poul Laxmand på Krogen, efter hvem kapitelsalen i østfløjen er opkaldt. Helsingørs rigdom og klosterets velyndere kan også aflæses i kirkens og klosterets fornemme kalkmalerier. I kirken stod Christian 2.s altertavle fra ca. 1515 (nu på Nationalmuseet). På klostergrundens sydvestlige hjørne blev der i 1516 bygget et hospital til fattige og syge, herunder udenlandske sømænd.

Efter Reformationen blev klosteret lukket, og i 1541 blev bygningerne omdannet til hospital. Det har siden fungeret som plejehjem og latinskole, nu som administration for Helsingør Stift. Kirken stod ubenyttet hen frem til 1576, hvor den blev tysk kirke. Siden 1819 har Mariæ Kirke været sognekirke.

Sydvest for klosteret på hjørnet af Sct. Anna Gade og Hestemøllestræde ligger Karmeliterhuset, opført som et hospital for fattige, syge og udenlandske søfolk i 1516. Bygningen blev udvidet i 1550 og 1590 og har været privatbolig for nogle af Helsingørs prominente borgere, herunder Herluf Trolle, samt latinskole. Fra 1630 til 1902 var her fattiggård, og siden 1973 har Helsingør Bymuseum haft til huse i bygningen.

Videre læsning

Læs mere om Klostre i Helsingør

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre

Eksterne links