Sankt Nikolai Kryptkirke

Sankt Nikolai Kryptkirke, under Vor Frue Kirke, der ofte betegnes som Danmarks ældst bevarede kirkerum.
.
Vor Frue Kirke og Kloster set fra klostergården. Længst th. i billedet, nederst i murværket, anes, at der er anvendt natursten. Der er tale om en rest af den tidligere Sankt Nikolai Kirke, som menes opført ca. år 1100.
.

Artikelstart

Sankt Nikolai, som er helt eller delvis bygget af frådsten, hører formentlig til den ældste del af det danske stenkirkebyggeri. Den treskibede, fem fag lange krypt med tre apsider mod øst befinder sig under den nuværende Vor Frue Kirke i Aarhus. Den er opført af frådsten på et fundament af marksten og overhvælvet med 15 grathvælv, som blev genskabt af arkitekt C.G. Schultz efter fundet af den delvis nedrevne og jordfyldte krypt i 1950’erne. Kryptkirken kan ud fra tyske paralleller dateres til tiden kort efter år 1100 og må regnes blandt landets ældste stående kirkerum

Oprindelse

Krypten er den sidste rest af den første stenbyggede domkirke på stedet opført i mark- og frådsten ca. år 1100. Størstedelen af domkirken blev nedbrudt ca. 1240, hvor den nuværende Vor Frue Kirke blev opført. Kryptrummet blev siden fyldt op med byggeaffald og glemt, men i forbindelse med en restaurering af Vor Frue Kirke blev den i 1955 genfundet og nyindrettet. De bevarede dele af det oprindelige kirkerum ses bl.a. på fripillen i forgrunden tv., hvis 5‑6 nederste skiftegange med deres grove og ujævne overflader skiller sig tydeligt ud i forhold til de overliggende skifter og hvælvene.

Videre læsning

Læs mere om Kirker i Aarhus Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Kirker