I 1576 blev Sankt Olufs Kapel og en tilhørende kirkegård beskrevet som overpløjede. I præsteindberetningen fra 1623 omtales kapellet sammen med en tilhørende, meget velbesøgt helligkilde. Kilden skal have haft sit udløb inde i kapellet. Der er også kendskab til, at den daværende lodsejer i anden halvdel af 1800-tallet fjernede mere end 200 læs sten fra kapeltomten. Tomten opført med kassemure og stenlagt gulv er lokaliseret, men blev i 2003 svært beskadiget i forbindelse med dybdepløjning. Kapellet har været bemærkelsesværdig langt, ca. 25 m, og smalt, ca. 7 m, med en våbenhuslignende tilbygning på sydsiden.
