Sankt Peders Stræde 27, København

Gaden er opkaldt efter Sankt Petri Kirke der første gang omtales i 1304 – og er opkaldt efter apostlen Peter. Gaden nedbrændte næsten totalt under bybranden 1795 og de talrige og homogene husrækker rummer mange ejendomme fra tiden efter bybranden. Ejendommene bærer præg af, at det ikke var storkøbmænd, som her havde opført ejendomme men blot små købmænd og håndværkere. Sankt Peders Stræde 27 er opført 1808-09 for bager Johs. Mart. Entermann. Der er fjernet en udligger i gavlkvisten. Forhuset fredet i 1964 og udvidet i 1981 til at omfatte sidehuset. Samme år blev der også etableret lejlighed i tagetagen. En intern ligeløbstrappe mellem kælder- og stueetage blev etableret i forbindelse med at disse etager indrettedes til restaurant.

Ejendommen ligger i Sankt Peders Stræde og indgår som en del af den sammenhængende husrække. Forhuset er grundmuret, pudset og i fem fag og fire etager over en kælder og med udnyttet tagetage. Facaden er grønmalet op til førstesalens vinduers sålbænk og herover kalket grøn. Der sidder en kordongesims over stueetagen og en profileret hovedgesims danner overgang til et mansardtag med røde tegl. Forhuset har en gavlkvist i det midterste fag. På hver side af gavlkvisten sidder en kvist med fladbuet tag. Der sidder to skorstenspiber i rygningen. Mellem første og anden sal er der i de tre midterste fag et let tilbagetrukket felt med en frise med gipsornamentering (bladmotiv) og ligeledes er der mellem anden og tredje sal i de midterste fag et fladt og let fremskudt felt. Gavlkvistens trekant er fremhævet i murfladen. Der er stabler omkring vinduet i gavlkvisten, formentlig har der her siddet revleluger. Under førstesalens vinduer løber et gennemgående sandstensbånd som sålbænk og ligeledes under de midterste fag på andensalen. Herudover er der sålbænke af træ, skifer og cementpuds. Skifersålbænkene er hvidmalede. I det vestligste fag er der en rundbuet portåbning med en sortmalet gitterjernsport foran. I det midterste fag er der nedgang til kælderen. Der er lagt et fast rødt gulvtæppe på trappen. I indgangen til kælderen sidder en tofløjet, hvidmalet fyldningsdør med tre ruder i den øverste del. Vinduerne er traditionelt udførte korspostvinduer med en opdeling i den nedre ramme. Fra første til tredje sal er vinduerne ældre. Kvistvinduerne er nyere, torammede og med flad bue. De to kældervinduer er nyere. Portgennemgangen til gården er brostensbelagt med bordursten som kørespor. Den pudsede vægflade er let fremskudt og gulmalet på den nederste halvdel og herover hvidmalet som loftet. Langs den ene væg løber et smalt repos i den side, hvor der er indgang til trapperummet. Her sidder en bred fyldningsdør med glas i de krydssprossede rammer øverst. Døren er trukket tilbage i dørnichen og har ældre profilerede gerigter. Dør og gerigter er grønmalede. På gårdsiden er forhus og sidehus grundmuret og sammenbygget med baghuset. Gårdrummet er brostensbelagt og afgrænses mod vest af naboejendommens for- og sidehus. Forhuset er til gårdsiden i to fag og et skråt fag danner overgang til sidehuset i fem fag. Murfladen er glatpudset og gulmalet. En hvidmalet profileret hovedgesims danner overgang til mansardtaget med tre små pultkviste med røde tegl. I mansardens øverste del sidder der tre store og nyere tagvinduer. Sidehuset har et rødt teglhængt halvtag med et smalt fladt stykke øverst med tagpap. I halvtaget sidder der fem små tagvinduer. På den flade del er der fire nyere ovenlysvinduer samt en skorsten. I stueplan er der foruden forhusets portfag en ældre lav fyldningsdør, der fører ind til et lille rum under hovedtrappens løb. I sidehuset er der i det søndre fag en nyere grønmalet dør. Ved siden af fører to stentrin op til en nyere fladbuet revledør til bagtrappen, som deles af side- og baghus. I sidehuset er der hertil en nedgang med en støbt trappe til kælderen med nyere jerngelænder omkring. Her sidder en nyere tofløjet fyldningsdør med glas øverst. Døren sidder tilbagetrukket i murblændingen. Vinduerne på gårdsiden er ældre småtopsprossede korspostvinduer, hertil enkelte traditionelt udførte korspostvinduer med en opdeling i de nedre rammer. I det skrå fag er der traditionelt udførte seksrammede vinduer med en opdeling i de nedre rammer. Kvistvinduerne er nyere torammede og småtopsprossede. I det indre karakteriseres for- og sidehus ved en i store træk velbevaret planløsning med en treløbet ældre trappe med firkantet durchsicht og en lejlighed på hver etage med hele tre indgangsdøre. Farveskalaen i trapperummet er afstemt med facadens grønne farver. Lofter samt vægge er glatte og hvide over en profileret træliste i brystningshøjde og grønmalede under. Hovedtrappens gelænder har kantede, slanke balustre og profileret håndliste samt linoleum på trin og reposer. De hovedsageligt ældre hoveddøre med fyldninger og trappens håndliste er ligeledes grønmalede. Lejlighederne har tre stuer en suite mod gaden, en smigfagsstue i overgangen til sidehuset og køkken i tre fag i sidehuset. Fra køkkenet er der udgang til bagtrappen. Generelt er der i lejlighederne en traditionel materialeholdning med ældre bræddegulve, pudsede vægge og lofter samt hel-, lysnings- og brystningspaneler mod gaden. Hertil er skorstenskerner og køkkenildsteder helt eller delvist bevarede. Der ses desuden ovnpilastre og stukkatur i form af loftsgesimser i stuerne, hertil håndsmedede stormkroge og anverfer i de ældre vinduer samt indstukne hængsler i fyldingsdøre med tilhørende gerigter. På førstesalen er der dobbeltfløjede fyldingsdøre mellem de gadevendte stuer. På tredjesalen er der lysningspaneler med rudermotiv. På flere etager er bindingsværket i skillevæggene blotlagt. Tagetagen fremstår med en nyere indretning med trappe til værelse i spidsloftet. Her er traditionelle bræddegulve samt laminatgulve, vægge og lofter er glatte og hvide. Tagets trækonstruktion er synlig. Dørene er traditionelt udførte med tilhørende gerigter. Der er flere steder ældre glasruder i vinduerne mod gården. Bagtrappen der deles med baghuset er en ældre toløbet trappe. Gelænderet har slanke kantede balustre og en profileret håndliste. Formentlig med en ældre bemaling: støvet grøn og håndlisten brunmalet. Bindingsværket er blotlagt i skillevæggene og der er flere ældre to- og trefyldningsdøre ind til lejlighederne. I kælder og stueetage er der restaurant. Kælderen fremstår med nyere klinker på gulvet, hvidmalede mure og synlige mørkmalede loftsbjælker med plader i mellem. Der er toiletter med nyere pladedøre bagtil samt en nyere ligeløbstrappe til stueetagen. I stueetagen er der traditionelt udførte bræddegulve, vægge og lofter er glatte. Rumopdelingen er i store træk bevaret med to stuer med brystnings- hel- og lysningspaneler. Trappen er placeret i smigfagsstuen og der er køkken bagtil. Der ses ældre eller traditionelt udførte gerigter. Døre er fraværende eller nyere.

Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Sankt Peders Stræde, hvor forhuset indgår som en sammenhængende del af husrækken med bygninger fra samme periode. I kraft af facadens proportioner, komposition samt materialeholdning indgår forhuset på harmonisk vis som del af det historiske og fortættede gadebillede. Forhuset er tillige med til at opretholde den middelalderlige gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi for Sankt Peders Stræde 27 knytter sig til ejendommen som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795 og englændernes bombardement i 1807. Regelsættet for det nye byggeri blev udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden i 1795, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. Klassicismens facader er enkle i deres formsprog og har en sikker proportionering, som i forhuset kommer til udtryk i den enkle facade med vinduernes regelmæssige takt og få dekorative elementer som gesimser, sandstensbånd under vinduerne, forsænkede og fremhævede felter i murfladens midterste fag samt den rundbuede portåbning. Ligeledes er facadens korspostvinduer med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og den mere funktionelt betingede gårdside, der fremstår pudset og med en profileret gesims som eneste dekoration. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning med brug af tegl, puds og kalk samt gipsornamentering og sandstensudsmykning på facaden. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiørernes detaljer. I Sankt Peders Stræde 27 ses det i de i store træk bevarede etage- og planløsninger med de repræsentative rum mod gaden mens køkken, badeværelse og hovedtrappe ligger mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er de ældre trapper med detaljer og i lejlighederne den traditionelle materialeholdning samt bygningsdetaljer herunder lofter med stukkatur, plankegulve, hel- brystnings- og lysningspaneler, ovnpilastre, skorstenskerner og køkkenildsteder, fyldningsdøre med tilhørende gerigter og indstukne hængsler samt vinduer med ældre glas, stormkroge og anverfer.

Ejendommens arkitektoniske værdi knytter sig til den kompositoriske helhed omkring et brostensbelagt. Hertil knytter der sig arkitektonisk værdi til den velproportionerede facade mod Sankt Peders Stræde. Den horisontale opdeling af facaden med kordongesimsen, det gennemgående sandstensbånd og den vandrette udsmykning imellem etagernes midterfag skaber en visuel balance i den relativt brede facade. Hertil formidler hovedgesimsen elegant overgangen til taget. Desuden skaber en regelmæssig og taktfast placering af vinduer i murfladen ydermere rytme og balance i facaden. Den midterstillede, rundbuede portåbning fuldender kompositorisk facadens harmoniske og helstøbte udtryk. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det prunkløse udtryk, den enkle vinduessætning og den ensartede farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger, veldisponerede rumforløb og velproportionerede rum der i samspil med en traditionel materialeholdning, og håndværksmæssige veludførte detaljer og lysindtag med paneler og profiler, der giver interiørerne en rumlig kvalitet, som er karakteristisk for de klassicistiske interiører.

Læs videre om

• Christians Plejehus (tidl.), København
• Knabrostræde 19 og Kompagnistræde 19, København
• Nyhavn 11, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen