Sankt Peders Stræde 28, København

Byen, som i kilderne slet og ret blev kaldt Havn, og siden København (købmændenes havn), var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Sankt Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet, der lå ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at biskop Absalon placerede sin borg her. De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i 1807. Selvom det middelalderlige gadenet har bevaret sin krogede karakter, findes der næsten ingen bygninger fra denne periode. Også 1600-tallets huse er sjældne i den indre by; til gengæld ligger der en række temmelig velbevarede renæssancebygninger på Christianshavn, fordi der aldrig har været større brande dér. Branden i 1728 var størst: ca. 1600 af byens 4100 huse brændte, samt 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold og trængte tværs igennem byen til Gothersgade. I 1795 opstod ilden på Gammelholm, og Sankt Peders Stræde nedbrændte næsten totalt under bybranden. Derfor rummer gaden homogene husrækker med mange nyopførte ejendomme fra tiden efter bybranden, og ejendommene bærer ved deres størrelse og udformning præg af, at det var småkøbmænd og håndværkere, som lod dem opføre. Gaden Sankt Peders Stræde er opkaldt efter Sankt Petri Kirke, der første gang blev omtalt i 1304, og selv er opkaldt efter apostlen Peter. Sankt Peders Stræde 28, der i dag kaldes Pakhusgården, blev opført i 1797-98 for brændevinsbrænder Christian Johansen. Efter bybranden blev de ni familier, der boede i nr. 28 hjemløse. Johansen lod først baghuset opføre for at få gang i virksomheden, og her blev igen indrettet brændevinsbrænderi med en indmuret kobberkedel til otte tønder i det fire etager høje baghus. Restproduktet efter brændevinsdestillationen var godt foder til malkekvæg, hvorfor ethvert brændevinsbrænderi havde en kostald. En sådan blev da også, sammen med en hestestald, indrettet i et sidehus, der ligeledes var fire etager højt. Forhuset stod færdigbygget i 1798. Mindetavlen over porten i gården blev oprindeligt opsat som et minde om branden i 1728 med ordlyden: Staar nu stille og beskuer/Nu mit hus opbygget staar/Som blev brend af ildens luer/Her var siste hus og gaar. Anno 1728. Efter branden i 1795 blev mindepladen atter opsat, nu med tilføjelsen: Nu vil jeg hermed bevise/At det er guds forsyns magt/Vi ham altid derfor prise/Som vil have det i agt. Anno 1735. Anden gang afbrend 1795 – opbygget 1797. Forhuset blev bygget på en sokkel af Borenholmersten, og udsmykket efter den nyklassiske mode. Over første etage var der cordongesimser, over anden etage fordybninger med alagreger og taggesimsen havde spærhoveder. Over indgangen til kælderen var opsat et skur hvilende på konsoller, men det er sidenhen nedtaget. Hele ejendommen, med sidehuse og et baghus bagerst på grunden, havde i 1801 lejligheder til 14 familier med tilsammen 58 personer. Det var småkårsfolk der boede her i Sankt Peders Stræde 28. Bag Pakhusgården lå der stadig i 1801 en have, med en to etages pavillon med tilstødende keglebane. Prydhaven havde endt sine dage som beværtningshave. Det blev dog kun en kort fornøjelse, selvom der i forhusets kælderforretning var beværtning til slutningen af 1800-tallet. Ved det engelske bombardement i 1807 overlevede ejendommen, selvom mange af Nørre Kvarters huse blev stærkt beskadiget eller brændte. I 1907 købte A/S Importøren ejendommen og ændrede facaden til en veritabel reklamesøjle, men i slutningen af 1940'erne blev det meste af pynten pillet af, så huset igen fremstod med sin oprindelige facade. Dog brød man vinduerne igennem, så butikken i stuen fik høje udstillingsvinduer. I 1972 var kældernedgangen blevet nedlagt. I 1993 blev hele Pakhusgården istandsat.

I det følgende er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i bygningen. Følgende dele af ejendommen er ikke besigtiget og indgår derfor ikke i beskrivelsen eller værdisætningen: kælderdelen mod gården samt tagetagen. Sankt Peders Stræde 28 ligger som en del af gadens husrække i det indre København og består af et forhus med sidehus, et tværhus med sidehus og et baghus, der alle er bygget sammen omkring et brolagt gårdrum. Kun forhuset er omfattet af fredningen, hvorfor de øvrige bygninger ikke er nærmere beskrevet. Gårdrummet i nr. 28 er i åben forbindelse med gårdrummet i nr. 30, da adgangen til denne ejendom sker gennem porten i nr. 28. Forhuset er fem fag bredt, opført i grundmur i tre etager over en høj kælder og bærer et rødt, teglhængt heltag. I rygningen er to skurede skorstenspiber med gesims. Bygningen hviler på en sokkel af granitkvadre, facaden er pudset og gulmalet, og facadedetaljerne som kordon- og hovedgesims samt et bånd med mæanderbortudsmykning er malet hvide. Kordongesimsen er placeret over stueetagen og båndet, der er tre fag langt, sidder over førstesalens vinduer. Hovedgesimsen er profileret og forsynet med sparrehoveder. De to vestligste fag udgøres af en port, der er placeret i en svagt tilbagetrukket indfatning. Porten er nyere og traditionelt udført som en blåmalet, tofløjet fyldingsport med et hvidmalet, halvrundt, vifteopsprosset overvindue. Over portåbningen står der PAKHUSGAARDEN med messingbogstaver og ved siden af er en ældre gadelampe monteret på muren. I kælderens midterfag fører en granittrappe med ældre støbejernsværn, hver udformet som en grif, ned til en nyere, traditionelt udført, enfløjet butiksdør med en fylding nederst og en rude øverst. Kældervinduerne er nyere, etrammede vinduer, mens de øvrige vinduer er nyere, traditionelt udførte korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Vinduerne samt kælderdøren er malet hvide. I tagfladen mod gaden er to kviste med buet zinktag og torammede vinduer med buet overkant Gårdsiden er pudset og malet gul inklusiv hovedgesimsen. Portåbningen har et halvrundt, tredelt, opsprosset overvindue. Over portåbningen er indmuret en sandstenstavle med inskription, hvis ordlyd kan læses i afsnittet om bygningshistorien. I det skrå smigfag, der også er indregnet i fredningsomfanget, da det plandisponeringen indgår i forhuset, fører en granittrappe med ældre støbejernsværn, hver udformet som en grif, ned til en nyere, traditionelt udført, tofløjet butiksdør med en fylding nederst og to ruder øverst i hver fløj. Vinduerne i gårdsiden er nyere og traditionelt udformet som to- og trefags korspostvinduer med små ruder. I frontkvisten er vinduet torammet og smårudet. Kælderdøren og samtlige vinduer er malet hvide. I tagfladen mod gården er en smal frontkvist med teglhængt heltag samt et nyere tagvindue. Portrummet er klinkebelagt, har pudsede vægge og et loft af træbetonplader. I østvæggen fører en nyere, hvidmalet firefyldingsdør ind til trapperummet. Forhuset indeholder en butik i kælderen, i stueetagen er et erhvervslejemål og herover er tre lejligheder, en på hver etage, hvoraf den øverste er indrettet i tagetagen. Der er adgang til kælderen fra gaden og gården, stueetagen nås via en trappe i tværhuset, mens lejlighederne har adgang fra trapperummet i forhuset. Kælderen består af to store rum, mens de øvrige etager på traditionel vis er disponeret med to stuer mod gaden, en spisestue i smigfaget og et kammer foruden trapperummet mod gården. I stueetagen er der kun en stue mod gaden på grund af porten, men fra stuen er adgang til to lavloftede rum over porten. Køkken og bad er på traditionel vis placeret i sidehuset. Lejlighederne har en traditionel materialeholdning med bræddegulve, pudsede vægge og lofter med en profileret hulkehlsstuk. I taglejligheden er der synligt bjælkelag med pudsede loftflader imellem, og skråvæggene er nederst forsynet med fyldingslåger mod skunken og øverst inspektionslemme med fyldinger. Kælderen har klinkegulv, skurede vægge og pudsede lofter. I trapperummet er der linoleum på trappetrin og reposer, vægge og lofter er pudsede ligesom undersiden af trappeløbene. Hovedtrappen er oprindelig og udført med indstemte trin i vangerne, der er udformet med aflange udsmykningsfelter, et slankt værn af kvadratiske træbalustre, der holdes sammen af en profileret liste samt en svungen, profileret håndliste med svungne mæglere, der nederst ender i en snirkel. I lejlighederne er interiøret velbevaret og præget af et anseeligt antal oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer i form af skorstene, brystnings- og lysningspaneler, feltinddelte vægge med udskårne pilastre, der markerer ovnpladserne samt enfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Sankt Peders Stræde, hvor forhuset indgår som en naturlig del af husrækken og hermed er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. Tillige indgår forhuset som en integreret del af det historisk dominerede bybillede, der opstår i kraft af bygningernes stort set ens bygningshøjder, facadekomposition og materialeholdning, som skaber en samhørighed og en tæt struktur, der får kvarteret og den smalle gade til at fremstå som et stemningsfuldt, samlet hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den smalle grunds traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus, tværhus, baghus og sidehuse omkring to små gårdrum, hvortil der er adgang gennem portgennemkørslen i forhuset og tværhuset. Denne struktur er karakteristisk for den tætte, indre by, og Sankt Peders Stræde 28 er således både med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur, men også et yderst velbevaret, historisk gård- og kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi for Sankt Peders Stræde 28 knytter sig til forhuset som et eksempel på den nedtonede klassicisme, der prægede periodens Københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Regelsættet for det nye byggeri var blevet udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden i 1795, og det blev stort set fulgt i flere årtier herefter. Klassicismen som ideal vandt indpas efter enevældens afvikling i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de bygninger, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800-tallet og dermed store dele af København. Sankt Peders Stræde 28 er opført i 1797-98, og forhuset viser på fornem vis, hvordan klassicismens håndværksmestre, der om aftenen havde modtaget undervisning af arkitekt C.F. Harsdorff og derfor beherskede en meget sikker proportioneringssans og et behersket udtryk i tidens etagebyggeri. I forhuset kommer dette til udtryk i det ydre ved den elegant udformede facade med vinduernes regelmæssige takt, den profilerede kordongesims mellem stueetagen og første sal som deling af murplanet under den mere accentuerede hovedgesims med sparrehoveder. Ligeledes er facadens bånd med mæanderbortmotiv og korspostvinduerne med opdelte nedre rammer kendetegnende for periodens bygninger. Der knytter sig ligeledes kulturhistorisk værdi til den imposante, tofløjede port med halvrundt, opsprosset overvindue. I kontrast hertil står de enkle, gulkalkede gårdsider, hvor den gulkalkede gesims er den eneste dekoration. Ligeledes er det karakteristisk, at de smårudede vinduer er forbeholdt de sekundære gårdsider. Kontrasten mellem facaden og gårdsiderne er karakteristisk for perioden, idet den afspejler vigtigheden af, at ejendommen fremstod repræsentativ i gadebilledet. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved gårdsidens indmurede sandstenstavl med inskription, idet den bevidner bygningens to genopførelsesår. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiører. I Sankt Peders Stræde 28 ses det i de velbevarede, oprindelige planløsninger med en lejlighed på hver etage. Lejlighederne er på traditionel vis disponeret med to repræsentative stuer mod gaden, en spisestue i smigfaget, kammer og hovedtrappe mod gården, mens de funktionsbetingede rum som køkken og badeværelse er placeret i sidehuset. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder samt beretter om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har den oprindelige hovedtrappe med samtlige detaljer samt i lejlighederne bræddegulve, pudsede, feltinddelte vægge og pudsede lofter med profileret hulkehlsstuk. Hertil kommer lejlighedernes brystningspaneler, lysningspaneler, der i stueetagen sædvanemæssigt er udformet som skodder, samt ovnpilastre, enfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og profilerede gerichter, vinduernes ældre stormkroge og anverfere, skorstene samt taglejlighedens synlige bjælkelag med pudsede loftflader og skråvægge med fyldingslåger inspektionslemme.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en enkel facadekomposition, en overordnet symmetri og et fladebetonet, taktfast udtryk. Kordongesimsen og det vertikale bånd mellem etagerne har dels en dekorativ, dels en kompositorisk funktion, idet de skaber en visuel balance i den ellers meget høje facade med den markante underetage. De glatte murflader, enkle horisontale linjer samt den regelmæssige og taktfaste placering af vinduerne bidrager til facadens overordnede rolige og værdige fremtræden, der højnes af tandsnitsgesimsen og den imposante portåbning. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidens prunkløse udtryk, den regelmæssige og tætte vinduessætning samt den enkle farvesætning, der skaber et meget helstøbt gårdmiljø sammen med de øvrige bagbygninger. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer samt hovedtrapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes stringente og diskrete elegance.

Læs videre om

• Hauser Plads 18, København
• Ny Vestergade 9, København
• Store Kannikestræde 13, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen