Sankt Peders Stræde 32, København

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Gammelholm. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan (den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt). Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen til et stort torv. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Gaden Sankt Peders Stræde er opkaldt efter Sankt Petri Kirke, der første gang blev omtalt i 1304, og selv er opkaldt efter apostlen Peter. Sankt Peders Stræde nedbrændte næsten totalt under bybranden i 1795. Derfor rummer gaden homogene husrækker med mange nyopførte ejendomme fra tiden efter bybranden, og ejendommene bærer ved deres størrelse og udformning præg af, at de blev opført som bolig for småkøbmænd og håndværkere. Sankt Peders Stræde 32 blev opført i 1797 for Theskænker Jens Christensen. Forhuset rummede ved opførelsen to lejligheder på hver etage og den oprindelige trappe har med stor sandsynlighed været en ligeløbstrappe. I 1847 blev der opført et baghus i gården bag ved, der dog blev nedrevet omkring 1975. I 1970'erne blev huset moderniseret, den oprindelige trappe blev sløjfet, og lejlighederne blev slået sammen til de nuværende lejligheder. Tagetagens lejlighed blev indrettet ved samme lejlighed. Kælderen til det nedrevne baghus, blev indrettet til cykelkælder.

Huset er syv fag bredt og fire etager højt over en høj kælder; der er i nyere tid indrettet en lejlighed i tagetagen. I midterste fag er indgangspartiet, hævet over gadeniveau med to trin, og der er nedgang til en kælder i tredje fag. Kælderetagen anvendes til erhverv, mens de øvrige etager er indrettet til boliger. Facaden er muret og pudset. Over en lav sokkel er underetagen pudset op til en glat cordongesims, og herover er muren ligeledes glatpudset. Mellem anden og tredje etage er et fladt, tilbagetrukket og glat bånd. Gesimsen under taget er en profileret gesims. Farveholdningen er gul på murfladerne og hvidkalkede gesimser og murdetaljer. Mod gården er muren let pudset og kalket gul, mens gesimsen består af to enkle, retkantede led. Et moderne, femkantet trappetårn med runde åbninger, udført af cortenstål, er påbygget ud for gårdsidens midterste fag. Vinduerne mod gaden har fire rammer med to ruder i underrammerne i stueetage, første og anden sal, mens vinduerne ud for tredje sal er torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Mod gården er ligeledes korspostvinduer, dog alle højere med tre ruder i de nedre rammer og fagene, der flankerer trappetårnet er der trefags vinduer. Alle vinduer er hvidmalede og er nyere, traditionelt udførte vinduer. Indgangsdøren er en nyere fyldingsdør med seks fyldinger og moderne beslagværk. Døren mod gården er en nyere glat yderdør. Taget er et heltag med røde vingetegl. I rygningen er to blokformet skorsten med sokkel. I tagfladerne er der fem, nyere fladbuede kviste både mod gade og gård. I stuen er en gennemgående forstuegang, der giver adgang til gården, samt fører direkte ud i det moderne trappetårn, hvori en spindeltrappe giver adgang til lejlighederne, hvoraf der er én på hver etage. Lejlighederne har en let varieret grundplan, men er overordnet indrettet med køkken med bevarede dele af ildstedskapper og et lille, i nyere tid indrettet badeværelse mod gården. I badeværelserne ses også bevarede dele af ildstedskapper, der er integreret i badeværelsernes indretning. Et lille kammer på et eller to fag vender ligeledes mod gården. Mod gaden er der midtfor en trefagsstue, som på begge sider har et kabinet på to fag. Kælderen har en enkel indretning med traditionelle materialer, pudsede, kalkede vægge, støbte gulve og lofter med synligt bjælkelag, hvorimellem der er pudset. Trappen er en moderne stålspindeltrappe, og alle hoveddøre ud mod trappen er nyere, glatte yderdøre. På første og tredje etage er ydervæggen mod gaden fuldpanelleret, ligesom der er brystningspaneler på nogle af de øvrige vægge i stuerne mod gaden. Væggene over panelerne er pudsede. Panelernes spejle har en simpel, retkantet profilering. Lofterne er pudsede. Vinduerne er forsynet med forsatsruder og har nyere anverfere og stormkroge. De enfløjede døre har to fyldinger og er monteret med nyere bladhængsler og beslåning. Der ses også nyere standarddøre med fyldinger. Flere af dørenes indfatninger er ældre eller oprindelige, mens andre er nyere standardprofiler. Gulvene er flere steder fornyede i form af træfinérgulve eller parketlignende gulve, men der er også bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning. Lejligheden i tagetagen har nyere, men traditionelt udførte vinduer med kitfals mod gaden, mens vinduerne mod gården har termoforsatsruder og paskvilgreb. Dørene er nyere og glatte.

Bygningen indgår i middelalderbyens kompakte bebyggelse, og facaden understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden i kraft af de ens bygningshøjder, de mange gennemgående gesimsbånd, de korte facadelængder og de klassiske proportioneringsregler. Det er en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Forhuset indgår som en del af husrækken og derfor er med til at definere den middelalderlige gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi ved Sankt Peders Stræde 32 knytter sig i det ydre til ejendommen bestående af forhuset som et byhus, beliggende på en mindre matrikel. Også forhusets repræsentative facade med det klassicistiske udtryk karakteriseret ved cordongesimsens vandrette opdeling i underfacade og overfacade samt de øvrige klassicistiske stilelementer, herunder det tilbagetrukne bånd mellem anden og tredje etage og den profilerede hovedgesims er en væsentlig del af den kulturhistoriske værdi. I kontrast hertil står den enkle gårdside, hvor den retkantede hovedgesims udgør den eneste dekoration. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af, at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til lejlighederne, der er indrettet på traditionel vis, idet stuer og kabinetter vender mod gaden, mens køkken, bad og værelser ligger mod gården. Den oprindelige opdeling i to lejligheder er i lejlighederne fra anden til fjerde etage endnu aflæselig i kraft af de bevarede ildstedkapper, hvoraf, der er to på hver etage. Dette vidner om, at etagerne oprindeligt var indrettet i to mindre boligenheder opdelt af et gennemgående trapperum i det midterste fag. I stueetagen er den oprindelige opdeling med to lejligheder per etage bibeholdt. De små lejligheder beregnet som bolig for småkøbmænd og håndværkere er karakteristiske for Nørre Kvarter, der blev hårdt ramt af branden i 1795. Efter branden var det af største vigtighed at få bygget nye boliger til områdets talrige hjemløse familier. Således er den herskende levevis i datiden stadig aflæselig i bygningens indretning. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til forhusets velbevarede interiør, hvor den gode håndværksmæssige standard og den enkle detaljering på særligt på paneleringen afspejler bygningen som en gedigen og prunkløs beboelsesbygning fra klassicismen.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets nedtonede klassicistiske udtryk, hvor facaden fremstår velafbalanceret i kraft den taktfaste vinduessætning og det horisontale forløb i gesimser samt i det tilbagetrukne bånd. Hertil kommer den enkle, men effektfulde farvesætning i gul og hvid, hvor særligt den varme gule kalkfarve giver facaden liv, stoflighed og karakter. Facaden afsluttes harmonisk af det røde, teglhængte heltag. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velbelyste stuer mod gaden, hvor den håndværksmæssige standard på de ældre døre og paneler, giver rummene en simpel og prunkløs finesse.

Læs videre om

• Den Collinske Gård, København
• Ny Adelgade 6-6 A, København
• Nørregade 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen