Schou's Hus ligger på Adelgade 17 i Kalundborg Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Et renæssancehus fra starten af 1600-tallet. Bindingsværkshuset er oprindeligt opført uden portindgang, men allerede omkring 1697 er porten brudt igennem. Dette har medført ny rumfordeling i stueplanen. Huset har været benyttet til beboelse og i renæssancen har der givetvis været holdt mange taffel sammenkomster med festklædte mennesker og store egetræsborde med overdådige madretter f.eks. fyldte svaner (hvor hele svanen med fjer og hoved var opstillet på bordet). Her har været en festlig stemning med sang og musik.

Facaden er i tidens løb blevet ændret. Bygningen har grundet placeringen i Højbyen været ejet af de mere velstillede borgere i byen især inden bymuren formål forsvandt i slutningen af renæssancen. Huset kendes også under navnet Schous hus efter maleren Gilbert Schou, som selv dekorerede stuerne og hvis børn overtog huset efter hans død. Hans to døtre Sophie og Constance Schou drev i en årrække en privatskole i hjemmet. Efter Sophies død forærede Constance huset til Nationalmuseet. I 1912 rev Nationalmuseet en del tilbygninger ned og førte huset tilbage til den oprindelige bygningsstil. Huset er et smukt eksempel på et renæssancehus med flotte tagskægsknægte udskåret med akantusblade. I dag er huset igen privatejet.

Der er flere tidligere beskrivelser der tyder på, at der har været brød udsalg gennem døren ned til kælderen, hvor der har været et stort åbent ildsted. I 1924 blev taget skiftet og gårdsidens gamle hjørnestolper blev udskiftet fra eg til fyr, som bjælker og topremme altid har været det. Seneste har der været en mindre ombygning, hvor kælderen blev indrettet til vinkælder og hvor bl.a. gulvet blev belagt med klinker.

Beskrivelse

Byhus beliggende i højbyen ved pladsen foran Vor Frue kirken.

Et klassisk renæssancehus i to etagers bindingsværk, over en kampestensat kælder. Facaden i otte fag har bindingsværk i egetømmer mod gaden, mens bindingsværket mod gården er i fyrretømmer. Tavlene i stueetagen er opmuret af munkesten, mens de på 1.etage er muret med flensborgsten. Enkle tavl stadig med mønstret murværk. Gadefacaden er rødkalket over stok og sten, med en grå sokkel, der har to mindre udskårne vinduer og en nedgang til kælderen. Bagsiden har gulkalkede tavl og sort bindingsværk. Ved de første to vestlige fag på facaden findes en grønmalet tofløjet revleport, der fører til et portrum om til baggården. I portrummet er som bagsiden gulkalket med sortmalet bindingsværk, belagt med brosten, og her findes indgangsdøren til boligen. Enkelte steder er der stadig pigsten i baggråden. Facaden mod Adelgade har usædvanligt mange detaljer. Den udkragede 1. sal taget er båret af rigt detaljerede volutformede knægte. Vinduesbånd og gesims er ligeledes dekoreret. Overgangsfoden ved stokværksfremspringet har varierende mønster fra fag til fag. Bygningens vinduer er alle tofløjede hvidmalede trævinduer med kitfals. Bygningen har et stejlt teglhængt heltag, med en nyere muret skorsten.

Indvendigt er der i alle rum velbevarede synlige bjælker, og i alle stuer og værelser er der plankegulve. Dørene er alle fyldningsdøre, der ligesom de mange bevarede høje træpaneler langs væggene, er malet i grå nuancer på spejle og lister. Kælderen der ligger under 6 fag, er indrettet til vinkælder med et nyere klinkegulv. Væggene har bevaret deres originale udtryk med synlige kampesten. Placeringen af det gamle åbne ildsted er bevaret samt lemmen fra gaden.

Miljømæssig værdi

Bygningen indgår i husrækken på Adelgade, der skråner op mod Vor Frue Kirke, der er placeret på et højt punkt i byen. Bygningerne på Adelgade danner rammerne om den lange skrånende plads, foran kirken, og bygningerne indrammer C. Th. Sørensen haveanlæg, med små lave hække fra 1952, der dækker det meste af pladsen. De to husrækker i Adelgade er som en helhed, men samtidig er alle huse meget forskellige og fremstår som enkelte perler på en kæde. Adelgade 17, sammen med nr. 19, skiller sig ud fra naboerne ved at være de eneste med stokværksfremspring ved 1.etage. Ud over adgangen fra Adelgade findes en adgang fra Præstegade. Et lille mellemrum mellem to gule gavle, der lige akkurat giver passage ind til Adelgade 17s baggård. Baggården er som en oase midt i byen, et privat lukket rum, som er omgivet af høje mure. Fra gården ses Vor Frue Kirkes i et anderledes perspektiv end fra Adelgade. I gården indgår kirken i en collage med baghuse, bindingsværk og gårdhaver, hvor den fra Adelgade ses som et enkeltstående bygningsværk.

Kulturhistorisk værdi

Husets kulturhistoriske værdi knytter sig til dets centrale placering i Højbyen, hvis historie går tilbage til Esbern Snares grundlæggelse af købstaden Kalundborg omkring 1170. Ved grundlæggelsenblev Adelgade udlagt til den nye købstads hovedgade, der forbandt borganlæggene henholdsvis øst og vest for byen. Kirken blev anlagt på højdedraget syd for hovedgaden.

Bygningens placering tæt på kirken vidner om en betydningsfuld bolig, og det gamle åbne ildsted, og funktionen med salg af brød ud gennem kælderdøren direkte til folk i Adelgade, fortæller om hvordan man havde mulighed for at købe varer i gaden indtil handelen blev rykket ud for Højbyen i midten af 1600-tallet.

Indenfor kan ses den traditionelle placering af rum, hvor værelser og stuer ligger mod gaden, og andre funktioner vender mod gården. Dette er et klassisk eksempel på indretningen i et borgerhus i 1600-tallet.

Arkitektonisk værdi

Et markant træk ved bygningen er den kraftige soklen der aftegner skråningen på pladsen ved dens tilspidsede form. Oven over denne ses facaden med de mange lag, der opleves jo tættere man kommer på. Den klare markering ved fremspringet mellem stuen og 1. etagen, og fredspringet ved taget, ses lang fra, mens de mange udskårne og varierende detaljer træder frem tættere på.

Facadens store mørke port, med det lille håndtag, lukker af for portrummet som er bygningen centrale bindeled til haven og hoveddøren. I portrummet opleves mange kontraster, som f.eks. det lille håndtag, der viser sig at være et stort udsmykket låsetøj på indersiden. Den største kontrast er farveændringen fra rød på facade til gule og sort i portrummet og på gårdsidens mure. Der er også kontrast fra det mørke portrum til den oplyste gårdhave, samt kontrasten mellem det åbne offentlige rum ved Adelgade, det mørke lukkede portrum, og det åbne intime rum i gårdhaven. Inden for bindes alle rum sammen ved brug af en ens farve og materialeholdning i alle rum. Specielt de synlige mørke bjælker er med til at give alle rum et ensartet udtryk.

Kælderen står stadig med synlige kampestensvægge med hvidmalet mørtel, der får stenene til at træde markant frem i rummet, lige som det originale ildsted, der fremstår som en massiv form.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links