Schweizerhuset ligger på Færgelundsvej 3 i Frederikssund Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Schweizerhuset blev opført i 1794 af arveprins Frederik og Sophie Frederikke som lysthus.

Beskrivelse

Schweizerhuset ligger midt i Færgelunden, der er en skov mellem Jægerspris by og Jægerspris Slot. Bygningen er opført i én etage af bindingsværk på en sokkel af syldsten, med stråtækket, helvalmet tag, der har et bredt udhæng. Soklen er sorttjæret, bindingsværket malet grønt og tavlene hvidkalket ligesom udhængets bjælker og bræddebeklædningen herimellem. Stråtaget afsluttes af en mønning med halm og kragetræer, og i rygningen ses en bred skorstenspibe. I tre af bygningens sider ses i det midterste fag rødmalede, tofløjede, revledøre med granittrin foran. Bygningens øvrige åbninger udgøres af ældre korspostvinduer, der dog er skjult bag revleluger, der sidder parvist over hinanden. Alle revleluger har påmalede, hvide vinduesrammer og sprosser samt sortmalede ruder. I det indre er en ældre grundplan bevaret med et stort gennemgående rum i midten. Ved østgavlen er to mindre rum og ved vestgavlen et rum med et ældre ildsted og en trappestige op til en åben tagetage. Denne er uudnyttet, og her ses den ældre tagkonstruktion med kraftige spær og et springværk. I stueetagen er en enkel materialeholdning, herunder bræddegulve, hessianbeklædte vægge med lister og et pudset loft. Der er nyere glatte døre, og i det store midterste rum er en nyere brændeovn.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens idylliske placering midt i skoven på et højt punkt, hvorfra der er udsigt over Roskilde Fjord. Placeringen midt i skoven afspejler bygningens oprindelige anvendelse som lystslot.

Kulturhistorisk værdi

Schweizerhusets kulturhistoriske værdi relaterer sig til bygningens bevarede udtryk som et lysthus, der hermed vidner om kongehusets og adelens nye interesse for den romantiske have i slutningen af 1700-tallet. Schweizerhuset i Færgelunden var et af de første, der blev opført i en lang række af lysthuse fra omkring 1800 og frem til ca. 1850. I denne periode herskede den danske guldalder, og påvirkede både kunst-, arkitektur, litteratur og kulturliv. Den nye interesse for den mere naturligt inspirerede have, med vildtvoksende vegetation og bugtende stier mellem bakker og dale, var en reaktion på den tidligere så strenge franske barokhave som man associerede med en centralstyring. Den nye have var efter engelsk forbillede, hvor parlamentarismen på daværende tidspunkt var herskende. Den romantiske have var dog også iscenesat, men det var på en hel anden måde, da man her lagde vægt på, at haven skulle opleves som fri natur. Man skulle gå på opdagelse mellem bække, vandfald, broer, ruiner, bondehuse, monumenter og mindesten. Alt sammen for at skabe en illusion om et jordisk paradis. Den nye form for have krævede heller ikke så meget pasning som den barokke og var dermed billigere i drift. Inspirationen til mange af anlæggenes detaljer kom fra Tyskland, Schweiz og Norge, hvor naturen har dramatiske bjerglandskaber og små bjerghytter. Schweizerhuset for Jægerspris Slot indskriver sig som sagt i en række af lignende lysthuse i romantiske haver ved blandt andet Frederiksberg slot, Sorgenfri Slot, Sophienholm og Liselund. Mange af slottene havde foruden et Schweizerhus også et Norske hus og en Kinesisk pavillon.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens enkle og symmetriske fremtræden, hvor tagets store udhæng er det mest iøjnefaldende, og gør bygningen helt unik. Symmetrien i bygningen skyldes i store træk døre og vinduers placering, men også bindingsværkets opbygning med gennemgående skråbånd ved hjørnerne og løsholterne, der deler fagene vandret i tre rækker af tavl. At bindingsværket er malet grønt har tillige stor arkitektonisk værdi, da det dermed træder tydeligt frem og netop derved også understrejer den symmetriske orden. Bygningen fremstår velproportioneret, og forholdene mellem elementerne er passende afstemt, herunder den sorttjærede kampestenssokkel, der fremstår som en solid base for bygningen, der tynges af det store tag. At undersiden af udhænget er malet hvidt, opløfter dog taget, så det ikke virker så tungt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links