Sigvert Grubbes Gård, København

Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Christian IV, som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisons- eller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. Strandgade og overgaderne var tænkt som kajgader, hvorfra skibe og pramme kunne læsse og laste. Parallelgaderne Kongensgade (nu Wildersgade) og Dronningensgade var tænkt som landtransportgader, og boliggader lå bagerst op til volden. Alle disse parallelle gader skulle udmunde i hovedgaden. Grundene var tænkt gennemgående fra kajgade til baggade (4 storgrunde pr. karré), i alt 32 storgrunde neden vandet og et lignende antal mindre grund på arealet oven vandet. Til de købmænd og håndværkere, der efter udlodning ville drive deres virksomheder på Christianshavn, blev der tilbudt følgende privilegier: grundene blev tildelt dem vederlagsfrit, religionsfrihed, fritagelse for skat i 12 år, fritagelse for udførselstold i 7 år plus de privilegier, der fulgte med, når Christianshavn blev gjort til selvstændig købstad. Kongens krav til byggeriet var, at der ud til Strandgade og overgaderne skulle opføres toetagers grundmurede handels- og købmandsbygninger, og at der i side-og baggader skulle bygges mindre bebyggelser eller lejevåninger til økonomisk svagere stillede håndværkere. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. Allerede efter ca. 1625 skete der en underopdeling af storgrundene; de største grund ud til havne- og kanalgaderne og de mindste til bag- og sidegade. Især i Kongensgade (nu Wildersgade) og Skt. Annægade var opdelingen til meget små grunde voldsom. Christianshavn havde i perioden 1639-74 egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. På denne tid fremtrådte Christianshavns bebyggelse som en blanding af gårde, huse og boder, med hovedvægten på de sidste. Karakteristisk blev husene opført og beboet af skippere, håndværkere og bryggere, og sædvanligvis kun med en enkelt familie pr. hus. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Strandgade strækker sig fra Christians Kirke over Torvegade og videre over Wilders Bro til Wilders Plads. Strandgades anlæg stammer fra Christian IVs oprindelige plan og var fra begyndelsen udnævnt til at en af de vigtigste gader på Christianshavn, idet den havde den herlighedsværdi at have direkte adgang til havnen. Christian IV og hans byplanlægger, ingeniøren Johan Semps tanke med Strandgade var, at den som kajgade skulle optages af en række store købmandsgårde, der strakte sig igennem hele karreens dybde med frakørsel fra baggaden Kongensgade (nu Wildersgade). De stolte planer blev kun til en vis grad gennemført. De rigeligt afstukne grunde blev snart opdelt i mindre stykker, og den travle handelsvirksomhed med losning og lastning af skibe, som Christian IV havde drømt om, blev aldrig karakteristisk for Strandgade, der ved opfyldninger i tidens løb mistede sine kajpladser og blev en almindelig gade med to husrækker. Strandgades østlige side har den fineste række renæssancegårde i byen. På den vestlige side er bebyggelsen opført over mange hundrede år og udviser skiftende tiders smag. Wildersgade hed tidligere Lille Kongensgade syd for Torvegade og Store Kongensgade nord for, men fik sit navn i 1859 efter skibsværftsejerne Carl Wilder (ca. 1698-1765) og sønnen Lars Wilder (1728-1810), der drev værftet på øen for enden af Strandgade, hvortil Wilders Bro fører. Strandgade 28 blev opført i 1622 og var oprindeligt det ene af tre ensartede og sammenbyggede gavlhuse. De to andre gavlhuse blev senere ombygget til det nuværende Strandgade nr. 26. Gavlhuset har tidligere haft svungne gavlkamme. I gavlens midterfag har der tidligere siddet luger og en udliggerbom. I 1817-1818 blev forhuset ombygget, og man mener, at det var ved denne ombygning, at døren, som oprindeligt sad i det andet fag længst mod nordvest, blev rykket til det yderste fag ved siden af. Gavlkammene forsvandt sandsynligvis ved samme lejlighed. I den østlige del af bygningen er der på et tidspunkt blevet indskudt etager, hvoraf den ene er nævnt allerede i 1782. Facaden fremstod pudset indtil 1943, hvor den blev istandsat efter et bombenedslag. Interiøret i den ene stue i lejligheden på første sal er muligvis udført af maleren Abildgaard. Strandgade 30 blev opført i 1635, mens det nordøstre sidehus blev opført i 1636 og det nordvestre i 1709-13. Strandgade 30 er en af de få grunde, der som oprindeligt blev planlagt af Johan Semps, og som går fra kajgade til baggade, om end grunden blev noget smallere end planlagt. Den første ejer var byens daværende borgmester Mikkel Vibe, der døde inden forhuset stod færdigt. Forhuset blev bygget sammen med nr. 32, og de deler da også gavl. I 1636 blev nr. 30 skilt fra og blev overtaget af Jens Povelsen. Hans og hustruens initialer ses på kaminoverliggeren i forhusets stue i stueetagen. Ejendommen har sandsynligvis fungeret som købmandsgård det meste af 1600-tallet, men blev fra 1680 anvendt til bryggergård med bryggeri. I 1710 gennemgik ejendommen en større ombygning, hvor den blandt andet fik en gennemkørselsport i stedet for en indgangsdør. Den oprindelige svalegang blev fjernet, og et nyt sidehus med lukket svale blev opført. Omkring 1730-40 var de fleste af husets rum blev moderniseret med paneler, døre og stuklofter. Omkring år 1800 blev gadesidens brystninger gjort lavere, og huset fik de tidstypiske korspostvinduer. På samme tid blev trappen i sidehuset fornyet, og de nuværende portfløje blev anskaffet. Omkring 1829 blev forhusets gavlkvist fjernet, og det blanke murværk forsvandt bag en pudsning. Forhusets rumstruktur og interiører er kendt fra en række malerier af maleren Vilhelm Hammershøi, som boede i huset 1899-1909 i en lejlighed på første sal. I 1943-45 blev forhuset og sidehusene restaureret af arkitekt Harald Hauberg for grosserer Henry L. W. Jensen. Hegnsmuren i vest stammer sandsynligvis fra 1716, mens muren i øst er fra 1723. Wildersgade 41 blev opført før 1714, da det første gang nævnes som et forhus i bindingsværk. Fra 1730 blev huset anvendt til beboelse. I 1782 blev stueetagen anvendt til synagoge med erhverv på første sal. På et tidspunkt før 1817 blev synagogen nedlagt, og stueetagen blev i stedet anvendt til vognskure. Herefter blev det stald, lagerrum og udstillingslokale, indtil det blev indrettet til kontorlokale. Sidehuset blev sandsynligvis opført omkring 1742, hvor det var indrettet som hestestald, vognport og brændehus. I 1942 blev sidehuset indrettet til kontor- og lagerlokaler. Baghuset har muligvis dele, som stammer fra før 1675. Ellers kan det føres tilbage til 1714, hvor den blev anvendt til bryggeri. Herefter har den været værksted og stald. I 1970 fik baghuset stort set sit nuværende udseende. Pakhuset blev sandsynligvis opført omkring 1800, hvor det blev anvendt til pakhus og stald. Forhuset med sidefløj i Wildersgade 43 blev opført i 1829.

Fredningen består af to forhuse mod Strandgade, hvoraf det ene er et gavlhus og det andet har to sidehuse, derudover to forhuse mod Wildersgade, hvoraf det ene er sammenbygget med et sidehus, som igen er sammenbygget med et baghus. Endelige er der et pakhus og hegnsmure samt en mellembygning fra det 20. århundrede. Ejendommens bygninger anvendes til både bolig og erhverv.

Gavlhuset mod Strandgade nr. 28: Det grundmurede gavlhus er i fem fag langt og to etager højt over en høj kælder og med en udnyttet tageetage i to etager. Heltaget er behængt med røde vingeteglsten med nyere tagvinduer i tagfladerne, og i rygningen sidder en skorstenspibe. Forhuset står på en sokkel af natursten, og den nederste del af facaden er glatpudset og malet i en svag rosa nuance. Resten af facaden er i blank mur. Gårdsiden er pudset og hvidmalet. I frontgavlens midterfag ses spor efter en udliggerbom og luger, som nu er vinduer. Over vinduerne er der kurvehanksbuede stik. I det yderste fag sidder en ældre, tofløjet fyldingsdør med opsprosset overvindue. I det midterste fag er der nedgang til kælderen med et konsolbåret skur. Døren er en nyere glasdør. Bagdøren er en ældre, hvidmalet revledør. Vinduerne mod gaden er ældre to- og firerammede vinduer med opdelte nedre rammer. Dør og vinduer er grønmalede. Vinduerne mod gården er hvidmalede og en blanding af et-, to- og firerammede vinduer med tre eller seks ruder i hver ramme. I det indre er den ældre planløsning i lejlighederne i overvejende grad bevaret. Fra hoveddøren går man ind i en gennemgående forstuegang med brystningspaneler og med to ældre, tofløjet fyldingsdøre med gerichter, der giver adgang til henholdsvis lejligheden i Strandgade nr. 30 og lejligheden i stueetagen i nr. 28. En ældre trappe med firkantede balustre og profileret håndliste ligger bageste i forhuset. Der er en lejlighed på hver etage med undtagelse af lejligheden i tagetagen, som ligger på to etager med en intern, nyere trappe. I lejlighederne i stueetagen og på første sal ligger de repræsentative og højloftede stuer mod gaden, mens køkkenet og spisestue ligger mod gården. I begge lejligheder er der i køkkenet indskudt et dæk som giver en ekstra etage med bade- og soveværelse over køkkenet. Lejligheden i tagetagen har hems mod gården. Der er erhverv i kælderen, som går ind i kælderen under Strandgade nr. 30. Der er bevaret en del ældre bygningsdele og -detaljer, herunder helpanelerede ydervægge, fod-, brystnings- og lysningspaneler, bemalede spejle, pilastre, blændinger med spejle, fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, ildsteder med ildstedskappe, skorstenskerne, synlige loftsbjælker, vinduesdetaljer, herunder håndsmedede anverfere og stormkroge. Nogle af vinduerne har forsatsruder. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder ølandsfliser, planke- og parketgulve, pudsede vægge og lofter, fliser og linoleum.

Forhuset mod Strandgade 30 med to sidehuse: Forhuset Strandgade nr. 30 og de to sammenbyggede sidehuse er opført i både grundmur og bindingsværk. Forhuset er seks fag langt og to etager højt. Det opskalkede heltag er hængt med røde vingetagsten, og i tagfladen mod gaden ses flere nyere tagvinduer, og mod gården sidder et enkelt nyere tagvindue. I rygningen sidder en skorstenspibe. Forhuset står på en sokkel af natursten, mens facaden er i blank mur. Gårdsiden i stueetagen er pudset og gulkalket, mens en svalegang herover har pudsede og gulkalkede tavl, og bindingsværket er sortmalet. Facaden har kridtstensbånd, og den afsluttes af en profileret hovedgesims. Herudover ses flere liljeformede murankre og kurvehanksbuede stik over vinduerne. I det midterste fag ses en portgennemgang med vægge af bindingsværk og loftsbjælker med loftsbrædder imellem. Den ældre port er en tofløjet fyldingsport med et halvrundt blændingsfelt med udsmykninger. I den ene væg sidder en nyere glasdør med en trædør foran. På facaden er vinduerne overvejende ældre, grønmalede korspostvinduer med opdelte nedre rammer. Under vinduerne ses sålbænke. I kælderetagen er vinduerne ældre, etrammede vinduer med gitter foran, og over porten ses på både gade- og gårdside et torammet ovalt vindue med sprosser. Vinduerne i svalen er ældre, hvidmalede, firerammede vinduer med seks ruder i hver ramme. Det grundmurede nordøstre sidehus er fire fag langt og to etager højt. Heltaget er hængt med røde vingeteglsten. I tagfladerne ses nyere tagvinduer og en skorstenspibe. Facaden er pudset og gulkalket og afsluttes af en profileret, hvidmalet hovedgesims. Vinduerne er en blanding af traditionelt udførte to-, tre-, fire- og seksrammede vinduer, som er småtopsprossede. Alle vinduer er hvidmalede og har en muret sålbænk. Det sydvestre sidehus er fem fag langt og to etager højt. Det er opført delvis i grundmur, delvis i bindingsværk, som ses på den sydlige langside og på øverste etage på den nordlige langside. Taget er helvalmet og er hængt med røde vingeteglsten. I rygningen ses en mindre skorstenspibe. Den sydlige langside har pudsede og hvidkalkede tavl, og bindingsværket er sortmalet. De resterende sider er pudsede og gulkalkede. Facaden afsluttes af en hvidmalet, profileret hovedgesims. I hjørnet mellem for- og sidehus sidder en ældre fyldingsdør med overvindue og fire trin af natursten foran. Herudover er der en ældre sparrelagt og hvidmalet dør. Vinduerne er traditionelt udførte to- og firerammede vinduer med henholdsvis otte og seks ruder i hver ramme. De hvidmalede vinduer har smalle sålbænke. I det indre i forhuset 30 og i de to sidehuse er de ældre planløsninger i nogen grad bevaret. Der er adgang til en større lejlighed fra en ældre fyldingsdør i hjørnet mellem det sydvestre sidehus og forhuset. Lejligheden ligger i forhusets stueetage i de to sydligste fag, på hele første sal i forhuset og i det nordøstre sidehus og på alle etager i det sydvestre sidehus. I lejlighedens forstue er en ældre trappe er adgang. I forhuset ligger stuerne mod gaden. På første sal er den tidligere svalegang blevet indlemmet i forhuset med en delvis gennembrydning af bagvæggen i forhuset. Svalen fungerer som et bredt gangareal, der giver adgang til stuer mod gaden og til det nordøstre sidehus med værelse og badeværelse. I det sydvest sidehus ligger køkkenet på første sal, mens stueetagen er et værelse. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder helpanelerede vægge, feltinddelte vægge, brystnings- og lysningspaneler, en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, kaminer, stukkatur, loftsbjælker med loftsbrædder imellem, vinduesdetaljer, herunder håndsmede anverfere og stormkroge. Vinduerne har forsatsruder. Tagetagen er uudnyttet med synlig tagkonstruktion, og taget er understrøget. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder plankegulve, parketgulve, pudsede vægge og lofter, ølandsfliser og fliser. I stueetagen i forhusets tre nordligste fag og i det nordøstre sidehus er der erhverv. Der er adgang til disse lokaler via en nyere glasdør i portgennemgangen. I en højloftet forstue er en mindre, nyere trappe i hele rummets bredde og bemalede loftsbjælker med loftsbrædder imellem. Mod gaden ligger en tidligere stue med ældre rokokointeriør, herunder tofløjede fyldingsdøre med dørstykker, gerichter, hængsler og greb, helpanelerede vægge, en blænding til kamin, stukkatur, lysningsskodder og vinduesdetaljer, herunder håndsmedede anverfere og stormkroge. I sidehuset er der et stort rum med adgang til mellembygningen og en kældernedgang. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder parketgulve, pudsede vægge og lofter, granit, ølandsfliser og fliser.

Forhuset mod Wildersgade 41 med sidehus og baghus: Forhuset i bindingsværk er otte fag langt og to etager højt. Forhuset bærer et heltag hængt med røde vingeteglsten, og i skellet mellem Wildersgade 41 og 43 sidder en skorstenspibe. I begge tagflader sidder et par nyere tagevinduer, og mod gaden ses tillige en gavlkvist over to fag med udliggerbom. Forhuset står på en pudset sokkel, bindingsværket er sorttjæret, mens de gulflammerede tavl står i blank mur. Der er løsholter, skråbånd og under taget en sort sugfjæl. Første etage er let udkraget. I de to vestre fag er der en portåbning, som er lukket med en nyere, grønmalet port beklædt med lister. I gavlkvisten og i etagen herunder er de tidligere luger lukket med nyere glasdøre med rækværk foran og med traditionelt udførte tofløjede, grønmalede revleluger ved siden af. De traditionelt udførte og grønmalede vinduer er torammede med tre ruder i hver ramme. På gårdsiden er forhuset bygget sammen med sidehuset, som er sammenbygget med baghuset. Gårdsidens bindingsværk er sorttjæret, og tavlene er gulkalkede. I den tidligere portgennemgang sidder et hvidmalet, firfløjet glasparti. De traditionelt udførte vinduer er hvidmalede og torammede med fire ruder i hver ramme. Sidehuset er to etager højt og grundmuret, med undtagelse af vestfacadens første sal, som er opført i sorttjæret bindingsværk og gulkalkede tavl. Den østlige facade er pudset og rødmalet. Heltaget er hængt med røde teglsten og med flere nyere tagvinduer. Sidehuset er I sidehusets første sal mod vest sidder der en traditionelt udført, tofløjet og hvidmalet revledør. I faget tættest på sidehuset sidder en nyere, hvidmalet dør med seks ruder. De traditionelt udførte vinduer er hvidmalede og torammede med seks ruder i hver ramme. På den østlige facade sidder en nyere, hvidmalet dør med seks ruder. Baghuset er opført i bindingsværk i to etager og er otte fag langt. Huset har heltag hængt med røde vingeteglsten, og i tagfladen mod Strandgade ses tre nyere tagvinduer og en glat skorstenspibe. Bindingsværket er sorttjæret, og tavlene på gavl og facade mod Wildersgade er gulkalkede, mens de på gavl og bagside mod Strandgade er hvidkalkede. Mod Wildersgade er der i stueetagen et nyere indgangsparti med småtopsprossede glasdøre. De ældre og traditionelt udførte vinduer er hvidmalede og torammede med to ruder i hver ramme, og i gavlen har de seks ruder i hver ramme. På gårdsiden mod Strandgade sidder et tilsvarende nyere glasparti i stueetagen. På første sal er en nyere, fransk altan med en nyere, glat dør og rækværk foran. Herover sidder et overvinduer. De ældre og traditionelt udførte vinduer er torammede med enten to eller seks ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede. I det indre hænger for-, side- og baghuset sammen. Alle tre huse bærer præg af en nyere planløsning og nyere interiør. I forhuset er der på begge etager nyere, lette skillevægge. Der er ligeledes en nyere trappe fra stueetage til første sal og endnu en til den udnyttede tageetage, hvor der er åbent til kip med synlige spær og hanebånd. I stueetagen er der indrettet nyere toiletfacilliter. I sidehuset står begge etager som et åbent rum, dog er der en skillevæg af glas i stueetagen. Baghusets etager er ligeledes indrettet som et åbent rum. I alle tre huse er der bevaret få bygningsdele og -detaljer, herunder vægge af bindingsværk, ildsted, skorstenskerner, en fyldingsdør med bukkehornshængsel og loftsbjælker. Herudover er der glatte døre. Overfladerne er både traditionelle og nyere, herunder bræddegulve, ølandsfliser, gipslofter, fliser og gulvtæpper. Forhuset mod Wildersgade 43 Det grundmurede forhus er syv fag langt og to etager højt. Heltaget er hængt med røde vingetagsten. I tagfladen mod gaden sidder fire kviste, og mod gården sidder en kvist og flere nyere tagvinduer. I rygningen sidder to skorstenspiber. Forhuset står på en sortmalet sokkel, og facaden er pudset og rødmalet. Gårdsiden og den korte sidefløj er begge pudset og hvidmalet. Facaden afsluttes af en hvidmalet, profileret hovedgesims. I de to sydligste fag er en portgennemgang med en tofløjet, sortmalet fyldingsport, og heri sidder en fyldingsdør. Porten har et halvrundt overvindue. I porten sidder en ældre fyldingsdør, væggene er pudsede, og loftet er dækket af loftsbrædder. Herudover er der fra facaden nedgang til en kælder, som dækkes af en tofløjet revledør, som ligeledes er sortmalet. I smigfaget er der ligeledes en kældernedgang. Vinduerne er ældre, hvidmalede, to- og firerammede vinduer med opdelte nedre rammer og har sortmalede sålbænke. I det indre er de ældre planløsninger i overvejende grad bevaret med en lejlighed på hver etage. På trappens reposer er to ældre fyldingsdøre med gerichter. Tagetagen er udnyttet til bolig. Fra hoveddøren er der adgang til en forstue mod gården. I forstuen er en ældre trappe med drejede balustre og en profileret håndliste. Lejlighederne har en forstuegang. I stueetagens lejlighed er der et mindre rum over porten, som på første sal udgøres af et køkken. Ellers har begge lejligheder stuer en suite med kabinet mod gaden. Herudover er der et værelse i smigfaget og badeværelse eller køkken mod gården. Lejligheden i tagetagen er præget af en nyere indretning. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, helpanelerede ydervægge, feltinddelte vægge, brystnings- og lysningspaneler, skorstenskerne, pilastre, loftsmaleri, stukkatur, vinduesdetaljer, herunder håndsmedede anverfere og stormkroge. Vinduerne har forsatsruder. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder plankegulve, parketgulve, pudsede vægge og lofter, støbt gulv, fliser, tapet og linoleum.

Pakhuset: Det grundmurede pakhus er til den ene side sammenbygget med en mindre toetages bygning, som ikke er omfattet af fredningen, og på den anden side med Wildersgade 43. Pakhuset er tre etager højt og fem fag langt. Huset har et mansardhalvtag med røde vingeteglsten. I mansarden ses to nyere vinduer og en hejsekvist med udliggerbom og en ældre, tofløjet og rødmalet revleluge. Pakhuset er vandskuret og hvidmalet, og facaden afsluttes af en hvidmalet, profileret hovedgesims. I hvert yderfag ses en traditionelt udført, rødmalet og flammeret dør med overvindue. Alle vinduerne sidder i en fladbuet åbning med en sålbænk under, og ved siden af ses traditionelt udførte, tofløjede, rødmalede revleluger. De traditionelt udførte vinduer er enten to- eller firerammede vinduer, hvor de torammede vinduer har to ruder i hver ramme. Alle vinduer er hvidmalede. I det indre er pakhuset indrettet med nyere planløsninger på alle etager. I det nordligste fag ligger en nyere trappe. Alle etager har en række mindre kontorlokaler og toiletfaciliteter samt mindre køkkener. Overfladerne er overvejende nyere, herunder parketgulve, ølandsfliser og fliser samt linoleum. Mellem forhuset, som vender mod Strandgade 28, og baghuset til Wildersgade 41, står der to mure. Begge mure er grundmurede og hvidkalkede, og murkronen afsluttes røde teglsten. Muren mod gården mod Strandgade 30 har en rundbuet åbning, mens begge mure har en række rundbuede blændinger mod haverummet.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden i de historiske og stemningsfulde Strandgade og Wildersgade, hvor de store forhuse mod gaden indgår som integrerede led i gadens husrække. Dermed er forhusene med deres forskelligartede fremtoninger og traditionelle materialeholdninger med til at opretholde de ældre bebyggelseslinjer og fastholde den helstøbte oplevelse af ældre og værdifulde husrækker. Til gårdsiden danner for- og sidehusene sammen med pakhuset et helstøbt stemningsfuldt og traditionelt Christianshavnsk gårdmiljø på grund af materialeholdningen og bygningernes sammenbygninger samt på samspillet med den lille anlagte have mellem Strandgade 28 og Wildersgade 41.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til det samlede anlæg bestående af forhuse med side- og baghuse samt pakhuset, hvilket er et velbevaret eksempel på en bevaret gård på Christianshavn. Strukturen med forhuse mod Strandgade var tænkt som en kajgade, hvorfra skibe og pramme kunne læsse og laste. Parallelgaden Kongensgade (nu Wildersgade) var tænkt som landtransportgade. Grundene var tænkt gennemgående fra kajgade til baggade, så varerne kunne transporteres fra kajgade til opbevaring i pakhus og videre ud i landtransportgaden, hvorfra varerne blev transporteret videre ud i byen. I Sigvert Grubbes Gård kan en sådan struktur stadig ses. Den kulturhistoriske værdi ved Strandgade 28 og Strandgade 30 knytter sig i det ydre til forhusene som eksempler på borgerlige huse fra renæssancen. Mange huse i København fik store ødelæggelser ved brandene i både 1728 og 1795 samt under bombardementet i 1807, men i alle tilfælde gik Christianshavn fri. Dette kommer til udtryk i forhusenes karakteristiske træk fra 1600-tallet, herunder deres proportionering, de røde mursten med kridtstensbånd, liljeformede murankre, båndene af sandsten, volutter og kurvehanksbuede stik over vinduerne. Derudover er der kulturhistorisk værdi relateret til sandstensindfatningen omkring det tidligere murhul i gavlspidsen i Strandgade 28, som vidner om, at der tidligere har siddet en udliggerbom her, og herunder har der været luger, som nu fungerer som vinduer i stedet. Denne form for udformning af forhuset og udsmykning af facaden er velkendt i renæssancens arkitektur i dens nederlandsk-danske form, og det ses på flere af Christianshavns ældre bygninger fra 1600-tallet. I Strandgade 30 er der endvidere kulturhistorisk værdi knyttet til størrelsen på vinduerne og de ældre korspostvinduer med opdelte nedre rammer, der vidner om forhusets ombygning i begyndelsen af 1800-tallet, hvor vinduesåbningerne blev gjort større, så man kunne isætte de for datiden tidstypiske vinduer. I det indre er den kulturhistoriske værdi ved Strandgade 28 og Strandgade 30 relateret til de bevarede dele af de ældre planløsninger med de højloftede og repræsentative stuer mod gaden og mere funktionsprægede rum mod gården og i sidehusene. I Strandgade 28 er der endvidere kulturhistorisk værdi knyttet til de ekstra etagedæk i køkkenet mod gården, som vidner om, at det på et tidspunkt har været nødvendigt at udnytte de højloftede rum mere intensivt. De bevarede dele af de oprindelige og ældre interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om forskellige perioders udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi har de helpanelerede ydervægge, fod-, brystnings- og lysningspaneler, lysningsskodder, bemalede spejle, pilastre, blændinger med spejle, fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, ildsteder med ildstedskappe, kaminer, stukkatur, loftsbjælker med loftsbrædder imellem, skorstenskerne og vinduesdetaljer, herunder de håndsmedede anverfere og stormkroge. I Strandgade 30 kan udviklingshistorien blandt andet ses i forhusets kamin, hvor det af kaminoverliggeren fremgår, at den stammer fra 1636. Herudover er paneler, døre og stuklofter et eksempel på den store ombygning som fandt sted i begyndelsen og midten af 1700-tallet, hvoraf de fleste i dag vidner om barokkens smag. Den trefagede stue mod nord i stuetagen er et eksempel på en stue indrettet lidt senere og fremstår med et typisk rokokointeriør, hvilket kan ses i den symmetriske opbygning, stukkaturen og udformningen af panelerne. Endelig er der kulturhistorisk værdi knyttet til de bevarede dele af svalegangen, der vidner om, at trappen mellem etagerne samt fordelingsgangen tidligere lå uden på huset. Den kulturhistoriske værdi ved Wildersgade 41 er i det ydre knyttet til for-, side- og baghusene som er opført i både bindingsværk og grundmur, der vidner om bygningernes skiftende funktioner gennem tiderne. Det har løbende været nødvendigt at bygge om for at tilpasse huset til dets funktioner, og på et tidspunkt er dele af husene blevet omsat i grundmur, fordi man ikke byggede i bindingsværk mere. De tilsyneladende tilfældige muråbninger understøtter denne fortælling. Det bevarede bindingsværk er tillige et udtryk for, at Christianshavn ikke blev ramt af de store brande og bombardementer, som resten af byen. Derfor er der i forhold til de andre kvarterer i København mange bevarede bindingsværkhuse i Christianshavns kvarter. Herudover er der kulturhistorisk værdi relateret til forhusets gavlkvist med hejsebom og de store muråbninger herunder med luger, der vidner om, at forhuset på et tidspunkt har været anvendt til opbevaring. I det indre er den kulturhistoriske værdi ved Wildersgade 41 relateret til de delvist bevarede grundplaner, der afspejler bygningens tidligere funktion som erhverv og pakhus med store, åbne etager med plads til blandt andet opbevaring. De få bevarede bygningsdetaljer, herunder søjlekonstruktionerne understreger fortællingen om bygningen som en solid funktionsbygning. Wildersgade 43s kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til bygningen som et klassicistisk forhus med sidehus. Klassicismen som arkitektonisk ideal vandt indpas i midten af 1700-tallet, i takt med borgerskabets stigende indflydelse, og kom som stilart til at præge de ejendomme, der blev opført i perioden fra anden halvdel af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Forbilledet for en stor del af de københavnske borgerhuse var arkitekten C. F. Harsdorffs arkitektur, for eksempel hans eget hus, der anviste retningslinjer for højder, gesimser, vinduesudformninger og planløsninger. I det ydre ses de klassicistiske træk i facadens fremtoning med den taktfaste komposition, den pudsede og malede murflade med få og enkle dekorationer, herunder hovedgesims og portåbning med overvindue. Korspostvinduerne er ligeledes af kulturhistorisk værdi og meget typiske for perioden. Hertil kommer forskellen mellem facaden og gårdsiden, hvor man tydeligt fornemmer, hvordan man ved anvendelsen af de relativ få detaljer var optaget af at skabe en facade, der tog sig godt ud i bybilledet, mens gårdsiden var knap så vigtig. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i Wildersgade 43 i såvel planløsning som interiører. Det gælder placeringen af de repræsentative stuer mod gaden og de mere funktionsbetingede rum i sidehuset og mod gården. De bevarede dele af de ældre og traditionelt udførte interiører har ligeledes stor kulturhistorisk værdi, idet de vidner om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er de ældre plankegulve, fyldingsdøre med gerichter, hængsler og greb, helpanelerede ydervægge, feltinddelte vægge, brystnings- og lysningspaneler, skorstenskerne, pilastre, loftsmaleri, stukkatur samt vinduesdetaljer, herunder de håndsmedede anverfere og stormkroge. I det ydre er de kulturhistoriske værdier ved Pakhuset relateret til dets oprindelige funktion, som opbevaringssted, hvilket kan aflæses i facadens pakhusåbninger, herunder muråbningerne med luger, som har været anvendt til at løfte varer ind på de forskellige etager.

I det ydre er den arkitektoniske værdi for Strandgade 28 knyttet til det velproportionerede og helstøbte bygningsvolumen, der afsluttes af det næsten ubrudte og stejle, teglhængt heltag. Der er endvidere knyttet arkitektonisk værdi til gadefacadens udtryk med mange detaljer, herunder den spidse gavl, de taktfast placerede vinduer med kurvehanksbuede stik samt markeringen af overgangen mellem hus og gavl i form af bånd, som tilsammen skaber en harmonisk, men dog livlig og festlig facade. I det indre er den arkitektoniske værdi for Strandgade 28 relateret til de højloftede stuer og de mange ældre detaljer, herunder særligt fyldningsdørene med gerichter og greb, spejle og stukkatur, der giver dørene og rummene et elegant udtryk. Hertil kommer, at væg-, lysnings- og brystningspaneler i stuerne understreger lejlighedernes repræsentative karakter. Der er især arkitektonisk værdi knyttet til lejligheden på første sal, hvis stuer mod gaden har et ualmindeligt smukt interiør med bemalede spejle og lysningspaneler med rosetter. Den arkitektoniske værdi ved Strandgade 30 er i det ydre knyttet til forhusets velproportionerede bygningskrop, hvor facadens klare og enkle formsprog med en næsten regelmæssig, taktfast faginddeling, markeringen af de horisontale linjer i form af hovedgesims og vinduesrækker sammen med de mange sandstensdekorationer tilsammen skaber en festlig og livlig, men alligevel harmonisk murflade. Den arkitektoniske værdi understreges tillige af placeringen af portgennemkørslen, som giver facaden et symmetrisk udtryk og understreger portens betydning. I det indre er den arkitektoniske værdi for Strandgade 30 relateret til de højloftede stuer og de mange ældre detaljer, herunder særligt fyldningsdørene med gerichter og greb, spejle og stukkatur, der giver dørene og rummene et elegant udtryk. Hertil kommer, at væg-, lysnings- og brystningspaneler i stuerne understreger lejlighedernes repræsentative karakter. Der er endvidere arkitektonisk værdi knyttet til de mange særlige rumforløb, som alle har et ualmindeligt smuk lysindfald. Den arkitektoniske værdi ved Wildersgade 41 knytter sig i det ydre til forhusets velproportionerede bygningskrop, hvor det røde heltag afslutter bygningsvolumenet, og får det til at fremstå som en helhed. Det overordnede udtryk er roligt og afbalanceret med det rige bindingsværk og karakteristiske bygningsdetaljer, herunder gavlkvist, hejsebom og store muråbninger med luger. Især første etage, der springer frem fra facadeflugten, giver liv til facaden. Den arkitektoniske værdi ved forhusets bagside samt side- og baghuset knytter sig til deres fremtræden i overvejende bindingsværk og farvesætningen af denne, der sammen med det afsluttende røde heltag får for-, side- og baghuset til at fremstå som en helhed. Den arkitektoniske værdi for Wildersgade 43 knytter sig i det ydre til det klassicistiske udtryk, kendetegnet ved facadens klare og enkle formsprog med en regelmæssig, taktfast faginddeling, markering af de horisontale linjer i form af hovedgesimsen samt de svagt tilbagetrukne traditionelle vinduer med spinkle tværsprosser, der tilsammen skaber en rolig og harmonisk facadeflade med få dekorationer og svag reliefvirkning. Hertil kommer farvesætningen, hvor de hvidmalede vinduer fungerer som en lysende kontrast til den rødmalede facade. I det indre er den arkitektoniske værdi for Wildersgade 43 relateret til de mange ældre snedkerdetaljer, herunder særligt fyldningsdørene med gerichter og greb, der giver dørene og rummene et elegant udtryk. Hertil kommer, at væg-, og lysningspaneler i stuerne understreger rummenes repræsentative karakter.

Læs videre om

• Gammel Vartovvej 22, København
• Grønnegade 12 og 14, København
• Wildersgade 53, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen