Silkeborg by. Af . Begrænset anvendelse

Silkeborg

Det centrale Silkeborg, 2019. Kortet viser det flade terræn mellem Silkeborg Langsø og jernbanen. Christian 8.s Vej følger Gudenå til udløbet ved det gamle industriareal og Slotsholmen og fortsætter til bydelen Alderslyst, nord for kortudsnittet. Butikshandelen foregår især omkring Torvet, Vestergade og de tilstødende gader. Omkring Skoletorvet ligger de to privatskoler, Th. Langs Skole og Kornmod Realskole. At midtbyen er en af landets få planlagte 1800-talsbyer, fremgår af det regelmæssige, rektangulært formede gadenet.
.

Silkeborgs byvåben.

.
Gavlmaleri fra 2018 på hjørnet af Østergade og Christian 8.s Vej af streetartkunstneren Bogdan Scutaru.
.

Med udsigt over Remstrup Å ligger iscaféen Hjejlekiosken. I bygningen fra 1911 ligger også selskabet Hjejlen A/S, som tilbyder sejlture på Silkeborgsøerne i de karakteristiske både med navne som Hjejlen, Hejren og Rylen. På toppen af bakken ses en del af Regionshospitalet Silkeborg.

.
To ensporede, næsten ens jernbanebroer krydser Remstrup Å ved Sejsvej i Silkeborg. Broerne blev bygget i 1907. Den nordligste, som ses her, benyttes i dag som cykelsti. Begge broer blev fredet i 2010.
.
Jysk Musikteater med sin spektakulære udsigt til Gudenå.
.
Kajakkerne skærer sig gennem vandet i høj fart på Gudenå mellem Brassø og Silkeborg Langsø. Her ligger også Silkeborg Kajakklub.
.
I 2017 blev Torvet i hjertet af Silkeborg omlagt i forbindelse med en gennemgribende renovering samt etablering af en stor p-kælder herunder.
.
På en stille februardag i det sydlige Silkeborg er brisen så let, at den knap formår at lave krusninger på Gudenås blanke vandoverflade. Fra Brassø og op til Silkeborg Havn løber Gudenå under navnet Remstrup Å og kantes på sin vej af bl.a. bådebroer og små, idylliske pavilloner. Ved Danhostel Silkeborg krydses åen af to jernbanebroer fra 1907; i dag fungerer kun den ene som jernbanebro, mens den anden er omdannet til stibro.
.
Stationen i Silkeborg er koblet til trafikterminalen på Drewsensvej. Herfra afgår både by- og lokalbusser samt regionalbusser.
.
Silkeborg Langsø set fra Christian 8.s Vej i Silkeborg. Langs bredden og nær bykernen ligger store villaer tæt.
.
Torvet ligger i Silkeborgs største handelsområde, der afgrænses af Hostrupsgade, jernbanen, Christian 8.s Vej og Søgade-Søvej. I billedets venstre del ses byens gamle, renæssanceinspirerede rådhus.
.

Artikelstart

Silkeborg har en befolkning på 46.179 og et areal på 28,1 km2. Byen ligger i Det Midtjyske Søhøjland 40 km vest for Aarhus og omtrent lige så langt fra Randers, Viborg, Herning og Horsens. Søhøjlandet er her et bakket plateau i ca. 80 m’s højde, opskåret af et fletværk af søfyldte tunnel- og smeltevandsdale. En af disse dale kommer fra sydøst med Gudenå, som med det lokale navn Remstrup Å munder ud i Silkeborg Langsø. Denne 6 km lange og smalle sø ligger 19 m over havet i en øst-vest-orienteret dal, og den modtager Lyså fra sydvest og sender åernes vand videre mod øst.

Silkeborgs ældste del er området, hvor papirfabrikken blev placeret lige øst for Gudenås fald i Silkeborg Langsø, samt byens center vest for åen på den lave dalterrasse langs søen. Jernbanen fra Skanderborg kommer ind fra sydøst, passerer Gudenå, krydser den gennemgående nord-syd-forbindelse Frederiksberggade i gadeniveau og når stationen syd for bycenteret. Kvarteret mellem banen og Lyngsø blev i 1900-tallets første halvdel udbygget med parcelhuse, mens kvarteret Århusbakken, der opstod fra omkring 1940 og frem, også rummer parcelhuse, men især præges af stokhuse med almene boliger.

Nord for Silkeborg Langsø danner dalterrassen et 5 km langt halvmåneformet areal, der omsluttes af en delvis skovbevokset skrænt. Fra bycenteret leder gennemfartsvejen over Viborgbroen til dette område, hvor den passerer bydelen Alderslyst og fortsætter mod Viborg. På den nordlige dalterrasse ligger parcelhuse, etageejendomme og institutioner. En ringvej afrunder disse kvarterer og betjener også et erhvervsbælte mellem dem og skrænten.

Foruden af Alderslyst udgøres nordbyen fra vest mod øst af Hvinningdal, Balle, Høje Kejlstrup, Nørreskov Bakke, Gødvad og Gødvad Bakke. Denne store bybue har siden 1950 fordoblet Silkeborgs befolkningstal og seksdoblet dens areal. I 2016 færdigbyggedes Silkeborgmotorvejen, der fra Aarhus krydser Langsøen og erhvervsområdet i en nordgående bue.

Der foregår stadig nyudstykninger i Silkeborg, bl.a. i nordvest, men især ombygges det oprindelige, centrale industriområde med etageboliger samt kultur- og servicevirksomheder. Byens skyline præges af Silkeborghus: et 15-etagers kollektivhus, der stod færdigt i 1961, og fra 2020 desuden af Papirtårnets 22 etager med eksklusive lejligheder.

Betydning af bynavnet Silkeborg

Den ældst kendte kilde til navnet Silkeborg er fra *1414, hvor formen Silkeborg optræder. I senere belæg findes former som Silkeborgh (1462), Silckeborig (1573) og Silcheborg (1688). Navnet kan være sammensat med substantivet *silke, som betyder »fugtighed, sump«, mere sandsynligt er dog substantivet silke brugt om silkestof. Efterleddet er substantivet borg. Navnet sigter således højst sandsynligt til en borg, som er kendetegnet ved silke eller ved egenskaber, som silke associerer til, fx luksus eller rigdom.

Mere om bynavne i kommunen

Byvåben

Silkeborg købstads våben blev fastsat ved kgl. resolution i år 1900. Borgen i våbenet er Silkeborg Slot, og bispehuen henviser til et sagn om, at biskop Peder af Aarhus lod sin bispehue flyde på Gudenå, og hvor den endte, ville han bygge sin borg.

Det er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938 og er oprindelig udformet af Anton Rosen.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I sølv en rød borg under en guld bispehue og over tre blå bølger.

Videre læsning

Læs mere om byer i Silkeborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer