Silkeborg Slot

Silkeborg Slot blev nedbrudt i 1700-tallet, men for en kort bemærkning blev det »Store Stenhus«, hovedbygningen fra begyndelsen af 1500-tallet, vakt til live igen d. 28. juli-20. august 2017 i form af et stillads beklædt med stof påtrykt slottet.
.

Artikelstart

På en holm, hvor Gudenå løber ud i Silkeborg Langsø, blev det ældste Silkeborg Slot i forsommeren 1385 anlagt som en af de sidste private adelsborge i det urolige 1300-tal.

Erik Mus’ Silkeborg

Adelsmanden Erik Mus stod formentlig bag opførelsen af det første Silkeborg. Slottets ældst kendte fase bestod af et tårn bygget af kraftigt egetømmer og anlagt på et lille næs med en diameter på ca. 13 m. Næsset, som blev afskåret fra det faste land mod sydøst af en op til 7 m bred og ca. 1 m dyb voldgrav, har været omgivet af nedrammede pæle, der sandsynligvis udgjorde en palisade. Tømmer fra palisaden og fra tårnet er årringsdateret til hhv. forsommeren 1385 og ca. 1389. Umiddelbart syd for trætårnet har Nationalmuseet udgravet resterne af et 15 × 7,5 m stort teglstenshus, der formentlig erstattede træborgen i begyndelsen af 1400-tallet. Bygningen var solidt funderet med træstammer lagt vinkelret på hinanden, hvorpå et tykt lag af kampesten var udlagt.

Silkeborg i Aarhusbispernes besiddelse

Erik Mus’ arvedatter Thore skænkede borgen til Aarhusbispen i 1414. Men Alling Kloster gjorde også krav på grunden, så bispen måtte foretage et mageskifte med klosteret i 1418. Alling Kloster fortsatte dog med at gøre krav på grunden. Først i 1532, efter 118 års usikkerhed om ejerskabet, fik bispestolen endelig stadfæstet den uomtvistelige ret til Silkeborg.

Under biskop Ulrik Stygge kom der for alvor gang i bispestolens samling af gods til Silkeborg. Slotskomplekset blev kraftigt udbygget, og i begyndelsen af 1500-tallet, under biskop Niels Clausen, blev der opført en ny hovedbygning yderst på næsset. Den var grundigt piloteret med 2 m lange, kraftige bøgestammer, holdt sammen af en ramme af egetømmer. Herpå var opført en 30 × 15 m stor munkestensbygning på et ca. 1 m højt kampestensfundament. Den nye hovedbygning bestod af to stokværk over en kælderagtig, overhvælvet underetage. Munkestensmurene var skalmurede, og murkernen udfyldt med kampesten, teglbrokker og mørtel. Murtykkelsen varierede fra 2,2 til 2,8 m, de tykkeste mure var de, der var vendt mod landsiden, dvs. hvorfra man ville forvente beskydning under et eventuelt angreb.

Ved Reformationen i 1536 overgik Silkeborg, som på dette tidspunkt omfattede omkring 200 større ejendomme, som alt andet kloster- og bispegods til kronen. I Midtjylland kom Aarhusbispernes besiddelser til at udgøre kernen i et nyt, kongeligt Silkeborg Len med Silkeborg Slot som centrum.

Der er ingen bygningsrester tilbage på stedet, men grundridset af »Store Stenhus« fra begyndelsen af 1500-tallet er markeret i parkanlægget på Slotsholmen. Siden gik slottet i forfald, og i 1726 blev det nedbrudt.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Silkeborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Slotshaver

Se alle artikler om Slotte