Silkeborgsøerne

DM i festfyrværkeri over Silkeborg Langsø.
.

Iscaféen Hjejlekiosken. I bygningen fra 1911 ligger også selskabet Hjejlen A/S, som tilbyder sejlture på Silkeborgsøerne i de karakteristiske både med navne som Hjejlen, Hejren og Rylen.

.

Siden 1861 har Hjejlen besejlet Silkeborgsøerne, og den er dermed verdens ældste hjuldamper i rutefart med egen oprindelig dampmaskine. Hjejlen fungerede en overgang som postbåd og havde sågar eget poststempel, men det er som lystbåd på ruten mellem Silkeborg og Himmelbjerget, at den har glædet turister i generationer.

.
Kajakkerne skærer sig gennem vandet i høj fart på Gudenå mellem Brassø og Silkeborg Langsø.
.
Torvet i Silkeborg. I baggrunden Silkeborg Langsø.
.
Silkeborg Langsø set fra Christian 8.s Vej i Silkeborg.
.

Silkeborgsøerne bidrog til, at Silkeborg og omegn tidligt blev et eftertragtet turistmål. I 1942 udgav Silkeborg Turistforening denne farveplakat med motiv skabt af tegneren Henrik Hansen, hvor to badenymfer sejler i kano på Julsø, mens Hjejlen tøffer stille forbi i baggrunden, og Himmelbjerget spejler sig i den blanke vandoverflade.

.
Sammen med bl.a. Mossø, Salten Langsø, Birksø og Knudsø dominerer Silkeborgsøerne Det Midtjyske Søhøjland. Her ses Ferskvandscentret og AQUA Akvarium & Dyrepark, som ligger ned mod Vejlsø og Brassø i den sydøstligste del af Silkeborg. Øst for centeret kan man ane Gudenå, der forbinder Brassø med Silkeborg Langsø. De tre Silkeborgsøer, Julsø, Borre Sø og Brassø, kaldes sammen med Birksø i Skanderborg Kommune også for Himmelbjergsøerne.
.

Artikelstart

De idylliske Silkeborgsøer strækker sig som perler på en snor fra den vestligste del af Skanderborg Kommune og nordvestpå op til Silkeborg. Søerne gennemløbes af Gudenå, og følger man åens løb fra sydøst mod nordvest, omfatter de Julsø på 565 ha, Borre Sø på 195 ha, Brassø på 114 ha og Silkeborg Langsø på 240 ha. Dertil kommer de mindre søer i oplandet, Slåensø, Avnsø, Vejlsø, Almind Sø og Ørnsø.

Søerne ligger i en bred tunneldal i ca. 20 m.o.h. og kantes af Silkeborgskovenes trædækkede skrænter. Med en størstedybde på 17,5 m er Julsø den dybeste, efterfulgt af Borre Sø med 15 m og Brassø med 14 m. Vandets opholdstid er forholdsvis kort og varierer fra ca. 50 døgn i Julsø til ca. 5 døgn i Brassø.

Et mangfoldigt dyre- og planteliv

Med undtagelse af Slåensø og Almind Sø er søerne naturligt næringsrige, om end mange af dem er belastet med især fosfor fra tidligere udledninger af spildevand. I årene efter 2. Verdenskrig var sigtdybden derfor ringe, ligesom søerne var plaget af store algeopblomstringer om sommeren. Med etableringen af effektive rensningsanlæg mellem 1970’erne og 1990’erne er vandet blevet klarere, og siden den invasive vandremusling indvandrede til søerne i 2008, er sigtdybden øget yderligere. De trekantede, zebrastribede muslinger har efterhånden nærmest brolagt dele af søbundene, hvorfra de filtrerer søvandet for planktonalger, som ellers ville gøre vandet uklart.

Søernes fiskebestand tæller almindelige arter som gedde, aborre, brasen og skalle samt mere usædvanlige fisk som sandart, flire og heltling. Formentlig har vandremuslingen bidraget til en reduktion af tætheden af fisk, da den gennem sin filtrering fjerner fødegrundlaget i bunden af fødekæden.

De stejle skrænter ned mod søerne betyder, at både undervandsplanternes og rørskovens udbredelse er begrænset. Antallet af ynglende vandfugle er derfor også beskedent, men omfatter dog arter som toppet lappedykker og blishøne. Til gengæld er bestanden af ynglende isfugle en af landet tætteste, og visse år yngler helt op mod 50 par ved Silkeborgsøerne. Om vinteren raster troldand på søerne i stigende antal og ernærer sig bl.a. af de talrige vandremuslinger. Også stor skallesluger optræder talrigt om vinteren. Som i resten af landet er antallet af ynglende og rastende grågæs stigende. Derudover findes odderen ved alle søerne.

Friluftsliv ved søerne

Hver sommer tiltrækker det store sammenhængende søområde turister i tusindvis. De kommer bl.a. for at sejle i kano og kajak eller teste lykken med fiskestangen. Da fiskevandet enten ejes af staten eller er udlejet til Silkeborg Fiskeriforening, må man med fiskekort fiske enten fra bredden eller fra båd i næsten alle søerne. Der har været badesteder ved den klarvandede Almind Sø i mange år, og siden vandremuslingen har gjort vandet klarere, er det også blevet attraktivt at bade i Brassø og Borre Sø samt til dels også i Silkeborg Langsø.

Silkeborgsøerne huser i dag landets største indlandsflåde af motorbåde, og ved Silkeborg Langsø ligger Søsportens Hus, der er udgangspunkt for sejl- og kajaksport og huser flere kajakstævner sommeren igennem. Strækningen gennem Silkeborgsøerne og videre op ad Gudenå er en af landets mest benyttede kanoture.

Hjuldamperen Hjejlen

Blandt Silkeborgsøernes største turistmagneter er hjuldamperen Hjejlen. Det kulfyrede skib blev indviet d. 24. juni 1861, ti år før jernbanen kom til byen, under overværelse af Frederik 7. og grevinde Danner. Hjejlen var finansieret af både silkeborgensere, heriblandt af den driftige fabriksejer Michael Drewsen, og et lån optaget hos staten. Prisen var 10.000 rigsdaler for det 25,7 m lange og 3,8 m brede skib, der blev bygget af Baumgarten & Burmeister i København.

Planen var, at den nye hjuldamper ikke blot skulle øge turismen til Himmelbjerget, men også forbedre infrastrukturen for de lokale. I begyndelsen sejlede Hjejlen derfor helt til Rye Mølle. Undervejs kunne passagerer på første klasse nyde turen i en salon med røde fløjlssofaer, mens der på anden klasse var mere beskedne forhold med træbænke. Rutefarten fra Silkeborg til Himmelbjerget blev hurtigt populær, og i 1932 blev skibet godkendt til postbesørgelse og fik eget stempel.

Bådfarten drives af Hjejleselskabet, som i 2018 havde otte passagerbåde, der i sommerhalvåret besejler Gudenå og Silkeborgsøerne. Blandt dem er også Hjejlen, som med sin oprindelige dampmaskine er verdens ældste kulfyrede hjuldamper i funktion.

Beskyttelse

Som alle danske søer på mindst 100 m2 er Silkeborgsøerne beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Enkelte fredninger når også ned til søernes bredder. Det gælder fx et knap 1 ha stort område ved Brassø på vestsiden af Sejs, som blev fredet i 1959 for at beskytte udsigten. Derudover blev det ca. 3 ha store engareal Christiansminde ved Borre Sø fredet i 1981, mens mosearealer ved hotel Ludvigslyst ved Svejbæk og Julsø og området omkring Dynæs i Julsø blev fredet i hhv. 1955 og 1965. Slåensø, en del af Borre Sø samt Avnsø, Almind Sø og Ørnsø indgår desuden i habitatområdet Silkeborgskovene.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Silkeborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande