Ved landevejen mellem Herning og Holstebro i ådalen ved Herningsholm Å og tæt ved Sinding Kirke ligger middelalderherregården Sindinggård. I første halvdel af 1800-tallet blev gården drevet af Søren August Fjelstrup, som i løbet af sit 49 år lange virke på herregården fik tilnavnet »hedekongen«.
Sindinggård kendes tilbage fra 1400-tallet, hvor lavadelsslægten Harbou ejede den. I 1640’erne var ejerskabet af gården, som for mange herregårde i perioden, delt mellem flere adelige ejere, nemlig Mogens Juel og brødrene Hans og Iver Dyre. Gården blev herefter nedarvet i slægten Dyre. Da enken efter den sidste Dyre i midten af 1700-tallet solgte herregården, havde den med hende haft sin sidste adelige ejer.
Fra 1796 blev fæstegodset solgt fra Sindinggård som fra mange andre herregårde i perioden, og en del af hovedgårdsjorden blev udstykket. Fra begyndelsen af 1800-tallet blev gården drevet af Søren August Fjelstrup, der arbejdede et helt liv på at forbedre herregården og landbruget. I 1830’erne var landbruget generelt økonomisk presset, og Fjelstrup brugte bl.a. en stor del af en lotterigevinst på dels at få Sindinggård på fode, dels at hjælpe områdets nødstedte landmænd med lån. Han arbejdede også tæt sammen med Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab om at udvikle landbruget, var aktiv politisk og blev et samlingspunkt for området. Selv om Fjelstrup efterlod sig hele 15 børn, blev Sindinggård ikke ført videre i familien.
Den trefløjede enetages hovedbygning er oprindelig fra 1730, hvor den blev opført i bindingsværk. I år 1800 blev den grundmuret og i 1837 moderniseret af Fjelstrup, som bl.a. gav midterfløjen en gennemgående midtrisalit. De nuværende sidefløje er yngre. Det trefløjede avlsbygningsanlæg spejler hovedbygningen. I løbet af 1900-tallet blev produktionsbygninger ombygget og tilbygget.
I 1993 købte tekstilfabrikantparret Jens og Signe Pagh Mørup Sindinggård, som fortsat er i hendes eje efter mandens død i 2017. Herregårdens samlede areal er på ca. 115 ha og drives som moderne landbrug og skovdrift.
