Dammestenen Vandreblok med skåltegn. Stenen er på den frilagte nordside 8 m høj og 8 m lang, orienteret øst-vest. På stenens øverste top 6 skåltegn, der måler ca 4 cm i diameter og er ca 1 cm dybe. På stenens syd-østlige side ses 3 skål- tegn, der er 4,5 cm i diameter og ca 0,5 cm dybe. På stenens sydside ses 3 skåltegn, der måler ca 4 cm i diameter og er 0,7 cm dybe. Sagn En kvinde som boede på Hou blev forbitret over, at spiret på Svinninge Kirke tjente de søfarende til for godt et mærke, og i vrede kastede stenen mod spiret. Nogle varianter: En troldkvinde (eller en jættekvinde) på Hov kastede stenen i sit strømpebånd (eller i sit hosebånd) mod Svinninge Kirkes klokker. En gammel heks kastede den efter Hesselager Kirke. En heks (eller en troldkvinde) på Langeland kastede stenen i sit strømpebånd. En jomfru kastede stenen over Langelandsbæltet i sit strømpebånd. Stenen er kastet i strømpebånd af en kæmpe, der stod ved Bregninge Kirke på Tåsinge. Stenen er kastet af en jætte, der boede på en af de omkringliggende øer, da den første kirke blev bygget, og han hørte klokkerne ringe Nogle har tvivlet på, at selv en trold har kunnet kaste så stor en sten, og har derfor ment, at den har vokset efter nedslaget, hver gang den lugtede nybagt brød. Heksen fra Langeland, der ramte ved siden af Svinninge Kirke, blev så rasende, at hun for over og satte sig på stenen. Hver julenat kom hun tilbage og satte sig på stenen, og ingen af dem, der gik derud, kom tilbage igen. Variant: Heksen kom en nat hvert år og satte sig på stenen, og alle levende væsener, hun så derfra, forvandlede hun til sten. Ingen turde gå derud om natten, da de ikke vidste hvad nat, hun var der. Omtinglysning på ændret matr.nr. 6f Hesselager By, Hesselager. Dokument af 3/6-1985 på matr.nr. 6a Hesselager By, Hesselager, aflyst. "Damestenen" / "Dammestenen" tinglyst d. 26/2-1991 med i øvrigt uændret fredningsbeskrivelse.
Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.
Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
