Fortidsminde, set fra øst
.
Fortidsminde, set fra syd
.
Oversigtsfoto af anlæg, set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Svendborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
411716
Sted- og lokalitetsnummer
090513-21
Anlæg
Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Enkeltfund, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Mindesmærke, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Området ved Gl. Hestehave har haft en særlig tiltrækning på oldtidens mennesker. De første bosættelser anlægges ved kysten for 5000 år siden. Sent i yngre stenalder (1900-1700 f.Kr.) og i ældre bronzealder (1700-1100 f.Kr.) flytter bosættelserne lidt længere ind i landet. Fra det tidsrum har vi de klareste vidnesbyrd om områdets betydning. I løbet af ældre bronzealder bliver der anlagt et gravfelt med 23 større og mindre gravhøje. Sydligt i området står en stor sten, som er oversået med ikke mindre end 105 skåltegn. Skåltegn er bronzealderens mest almindelige hellige frugtbarhedstegn.

Original fredningstekst

Fælles kort for: 4117-16, 4117-11 Tingl.: 1/11 1875 (Theobald Weber) 29/11 1947 Anseelig rullestensblok med 83 skålformede fordybninger. Uden om stenen er i en cirkel anbragt en del sten i ny tid, der er slibestene, gruttestene og lign.

Undersøgelseshistorie

1875
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1974
Planlagt byggeri/anlæg - Fyns Stiftsmuseum
1974
Planlagt byggeri/anlæg - Rigsantikvarens Fortidsmindeforvaltning
1974
Museal besigtigelse - Fyns Stiftsmuseum
1976
Diverse sagsbehandling - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1976
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1976
Byggeri og anlæg - Fyns Stiftsmuseum
1976
Museal besigtigelse - Svendborg Museum
1976
Museal besigtigelse - Fyns Stiftsmuseum
1979
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStor vandreblok, der indgår i et sent 1800-tals cirkulært haveanlæg, hvori stenen "Æbleskivestenen" er centrum. På stenens opadvendende side tælles i det mindste 105 sikre skåltegn af varierende dybde. Omkring stenen det stenopbyggede haveanlæg, hvori indgår 14 liggere til skubbekværne. Det fremgår ikke af fredningens tekst, om tinglysningen kun omfatter selve skålstenen eller om også selve haveanlægget er med heri. Målene i rubrik gælder kun stenen, haveanlæggets diameter er 10,5 m. Det er delvis nedgravet under terræn. En få år gammel tilkørselsvej (til SID-skolen) ca. 12 m. Ø for stenen forudsætter given dispensation fra § 53. 27.6.1986: § 48-beskyttelsen omfatter kun vandreblokken. NJH. Bevoksning: 1983: Mos
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer
2010
Fortidsminde af national betydning - KulturstyrelsenNy formidling i form af skiltning på lokaliteten i forbindelse med projekt Danmarks Oldtid i Landskabet.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Mindesmærke

Mindesmærker er erindringssteder over eksempelvis en begivenhed eller en person og består som oftest af en sten med en inskription, der forklarer om anledningen til, at mindesmærket er blevet rejst. Mindesmærker findes overalt i landet og er som regel rejst på det sted, begivenheden fandt sted, eller et sted, som den mindede person havde en tilknytning til. Læs videre her.

Mindesmærker i Danmark

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links