Skårup Hospital
Bygningshistorie
Fra midten af 1200-tallet kendes omtale af tiendeafgiften, hvor sognebørnene måtte aflevere en tiendedel af deres afgrøder til præst, kirkebygning og bisp. I den første periode blev tiendekornet opbevaret på kirkeloftet, men da man senere lavede hvælv i kirkerne, blev det nødvendigt at opføre små selvstændige kirkelader. Således blev Skårup Hospital oprindeligt opført som kirkelade, hvor bøndernes tiendekorn blev tærsket. Efterhånden som man gik over til at aflevere kornet som kerner uden skaldele, blev kirkeladerne overflødige. Nogle kirkelader blev derefter indrettet til latinskoler andre blev, som i Skårup, indrettet til et hospital for sognets fattige og syge mennesker. Det var sognets herremand, der forestod dette, idet kirken og kirkeladerne efter reformationen var kommet i herremændenes besiddelse. Før reformationen var det den katolske kirke, der tog vare på sognets fattige. Henning Valchendorff til Glorup og Klingstrup ombyggede kirkeladen så den kunne huse fem fattiglemmer, og ved en fundats sikrede han disse lemmers underhold til evig tid.
Hver fattiglem havde et rum, og uden for hospitalet havde de en lille kålhave. I 1803 blev hospitalets ydre ændret. De kamtakkede gavle forsvandt, ligesom kirkens. I 1915 var hospitalet inddelt i tre små boliger, der havde bræddegulve og stenbrolægning i køkkenet. Hospitalet fik en lang levetid fra 1652 til 1920, hvor det sidste fattiglem flyttede på alderdomshjem. Herefter fungerede hospitalet som bolig for en familie ind til 1934, hvor det blev indrettet til kapel. Ved samme lejlighed blev bygningen atter forsynet med kamtakkede gavle. Først i 1950'erne blev kirken atter selvejende.
I 1997-98 blev bygningen restaureret, under ledelse af tegnestuen Clausen & Weber, idet man ønskede at ændre funktionen fra kapel til konfirmandstue. Bygningen blev indrettet med forgang, garderobe, toilet, tekøkken, konfirmandstue og arkiv. Ved samme lejlighed blev der lagt nyt tag på bygningen. I forbindelse med, at der skulle lægges nyt gulv fandt man en masse skelletter i jorden under gulvet. De blev registreret, og der blev foretaget en kulstof 14 datering, inden de blev lagt ned i jorden igen.
Beskrivelse
Skårup Hospital ligger øst for Skårup Kirke og udgør den østlige afgrænsning af kirkegården. Skårup Hospital er en énetages, hvidkalket bygning, der er grundmuret over en sokkel af kampesten med stejlt, teglhængt, rødt heltag og kamtakkede gavle med aflange blændingsfelter og savtakfriser. Langsiderne afsluttes af en mørkebrun sugfjæl. I nordgavlens kurvehanksbuede døråbning sidder en nyere bræddebeklædt dør med en opsprosset rude i den øverste del. I vestsiden er en dobbeltfalset, kurvehanksbuet portåbning, hvori der sidder en ældre, tofløjet revleport med portbeslag, og i østsiden er to tilmurede, kurvehanksbuede døråbninger med dobbeltfals og granittrin foran. Vinduerne er ældre, torammede, opsprossede vinduer med blysprosser og ældre beslag. Dør og port står lakerede, mens vinduerne er malet mørkebrune. Omkring bygningen ligger et bånd af pigsten.
Skårup Hospital er indrettet til konfirmandstue med tilhørende funktioner som forstue, garderobe, toilet, tekøkken og arkivrum. Der er stor lofthøjde indvendigt og nyere overflader, men i en traditionel materialeanvendelse, herunder teglklinkegulv, hvidkalkede murstensvægge og bræddelofter, mens der i konfirmandstuen er synlige bjælker med bræddeloft lagt en på to. Dørene er nyere, gråmalede revledøre.
Indvendigt er vinduerne forsynet med koblede rammer, og bag porten er en nyere, todelt glasdør. Loftrummet er uudnyttet.
Miljømæssig værdi
Skårup Hospitals miljømæssige værdi knytter sig til dens nære placering til Skårup Kirke, hvor den som en del af afgrænsningen til kirkegården indgår i helheden omkring landsbykirken.
Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi ved Skårup Hospital knytter sig til dens oprindelige funktion som tiendelade, der kan aflæses i de metertykke mure samt i den nære placering til kirken. Hertil kommer fortællingen om det tidligere så almindelige tætte samspil mellem kirken, herremanden og den omgivende landsbybebyggelse. Hospitalets beskedne dimensioner tildelte kirken en passende storhed. Bygningens funktion som hospital kan aflæses i østsidens to tilmurede døråbninger med bevarede dørstabler indvendigt, der muliggjorde en opdeling og indretning af den forholdsvis lille bygning til flere boenheder. Bygningens funktionsændring til kapel kan aflæses i vestsidens portåbning, der muliggjorde, at man kunne få kisten ind og ud af bygningen.
Arkitektonisk værdi
Skårup Hospital har arkitektonisk værdi, idet den fremtræder som en kraftfuld og sluttet bygningskrop med gedigne, metertykke kampestensmure. Hertil kommer bygningens imposante, kamtakkede gavle med murstensdetaljer samt det teglhængte heltag med ubrudte tagflader og den enkle farvesætning, der giver bygningen en prunkløs og asketisk fremtoning. Den dybtsiddende indgangsdør skaber kontrast til vinduerne, der sidder i plan med murværket, og derved fremstår dørhullet som et hul i massen og understreger således bygningens tyngde. Vinduernes spinkle blysprosser giver ruderne et nærmest filigranagt udtryk, der på fornem vis modsvarer de djærve mure.
I bygningens indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den traditionelle materialeanvendelse og til de skrå vindueslysninger, som optimerer lysindtaget i de metertykke mure.
Videre læsning
Læs videre om
Se alle artikler om