Det centrale Skælskør, 2020. Den midterste del af Skælskør opdeles af Norets afløb til Inderfjord. To korte broer binder bydelene sammen. Den nyeste er fra 1976 og hører til omfartsvejen Norvejen, som er anlagt på en opfyldning langs Noret. Den anden indgår i den gennemgående akse, Vestergade og butiksgaden Algade. Mellem Algade og Carl Medingsvej ligger et torv med dagligvaresalg og nyere boliger. Jernbanen til Dalmose havde station syd for bymidten, og her ses også en del af bryggeriet Harboe.
.

Skælskør har en befolkning på 6.440 og et areal på 4,3 km2. Byen ligger 17 km syd for Slagelse og 13 km sydøst for Korsør. En vandfyldt nord-sydorienteret tunneldal er delt på tværs af en tærskel, og på den er bymidten anlagt. Vandet nord for tærsklen hedder Noret. Det står i forbindelse med Inderfjord med en kort kanal, som leder overskudsnedbør sydpå og tidevand frem og tilbage. Ved tunneldalens sydende åbner Yderfjord sig og munder ud i Agersø Sund ved Storebælt. Syd for tærsklen ligger havnen, der i dag mest benyttes af lystbåde. Fra den gamle bro over kanalen stiger terrænet til begge sider, hvorfra der er udsigt mod bymidtens røde tegltage. Vestsiden rummer den ældste del med bl.a. middelalderkirken. Østsiden er orienteret mod byens opland langs vejene til Sorø og Næstved. Herovre er næsten al industri, detailhandel og anden service lokaliseret, og hertil nåede jernbanen i 1892 frem fra Dalmose.

Halvøen Stigsnæs 6 km mod sydvest har færgeforbindelse til Agersø og Omø. På halvøen anlagdes i 1960’erne en dybvandshavn for et olieraffinaderi med depot samt et kraftværk. De mange nye arbejdspladser gjorde en ende på årtiers stagnation i Skælskørs folketal, og parcelhuse, stok- og rækkehuse skød op uden for bygrænsen. Raffinaderiet og kraftværket er lukket, men der pendles til bl.a. Slagelse, og siden årtusindskiftet er der opført boliger i sydøst og især sydvest. I østbyen udlagdes desuden et større erhvervskvarter. Mod vest voksede byen også, og gigtsanatoriet og julemærkehjemmet, der før lå i landlig ensomhed ved nor og fjord, fik nye naboer. På halvøen Stegehoved er frugtavl og -industri siden 1898 videreført med en stor plantage og tilhørende forarbejdning vest for byen.

Byvåben

Skælskørs byvåben.

.

Skælskørs tidligste segl kendes fra 1421, men er sandsynligvis noget ældre og viser i al sin heraldiske enkelhed en pælebro over en musling, eller en skælfisk, som henviser til Skælskørs oprindelige navn, Skælfiskør. Et segl fra 1608 har kompliceret motivet ved at tilføje bygninger på hver side af broen, og muslingen forsvinder næsten i sammenhængen. Endelig har man senere tilføjet solen. Våbenet er registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938. Blasonering (beskrivelse): I blåt en guld sol over grøn jord med dexter en rød kirke med tre guld kors på tårn, tagrytter og gavl og sinister et med tårn med guld vindfløj forsynet rødt hus forbundet med en sort bro over en blå strøm hvori en sølv musling.

Mere om byvåben i kommunen

Stednavnets betydning

Stednavnet Skælskør er tidligst nævnt i Kong Valdemars Jordebog *1231 (afskrift ca. 1300) i formen Skiælfiskør. Den ældste originalform er 1253 Skielfiskør. Yngre former er fx 1325 Skælskøør, 1421 Schelschør og 1567 Skielskør. Matriklen 1688 har formen Schelschøer. Forleddet er det sammensatte substantiv gammeldansk skælfisk »skaldyr, musling«. Formerne med -i viser, at første led har været udtalt med palatalisering. Elementet fisk var allerede i år 1300 reduceret bort i udtale. Efterleddet er substantivet gammeldansk *ør »gruset/sandet strand(bred)«. Navnets betydning er »den grusede strand med muslinger«.

Mere om stednavne i kommune

Videre læsning

Læs mere om byer i Slagelse Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer