Skælskør har en befolkning på 6.440 og et areal på 4,3 km2. Byen ligger 17 km syd for Slagelse og 13 km sydøst for Korsør. En vandfyldt nord-sydorienteret tunneldal er delt på tværs af en tærskel, og på den er bymidten anlagt. Vandet nord for tærsklen hedder Noret. Det står i forbindelse med Inderfjord med en kort kanal, som leder overskudsnedbør sydpå og tidevand frem og tilbage. Ved tunneldalens sydende åbner Yderfjord sig og munder ud i Agersø Sund ved Storebælt. Syd for tærsklen ligger havnen, der i dag mest benyttes af lystbåde. Fra den gamle bro over kanalen stiger terrænet til begge sider, hvorfra der er udsigt mod bymidtens røde tegltage. Vestsiden rummer den ældste del med bl.a. middelalderkirken. Østsiden er orienteret mod byens opland langs vejene til Sorø og Næstved. Herovre er næsten al industri, detailhandel og anden service lokaliseret, og hertil nåede jernbanen i 1892 frem fra Dalmose.
Halvøen Stigsnæs 6 km mod sydvest har færgeforbindelse til Agersø og Omø. På halvøen anlagdes i 1960’erne en dybvandshavn for et olieraffinaderi med depot samt et kraftværk. De mange nye arbejdspladser gjorde en ende på årtiers stagnation i Skælskørs folketal, og parcelhuse, stok- og rækkehuse skød op uden for bygrænsen. Raffinaderiet og kraftværket er lukket, men der pendles til bl.a. Slagelse, og siden årtusindskiftet er der opført boliger i sydøst og især sydvest. I østbyen udlagdes desuden et større erhvervskvarter. Mod vest voksede byen også, og gigtsanatoriet og julemærkehjemmet, der før lå i landlig ensomhed ved nor og fjord, fik nye naboer. På halvøen Stegehoved er frugtavl og -industri siden 1898 videreført med en stor plantage og tilhørende forarbejdning vest for byen.
