Skælskør Dampmølle, Slagelse

Dampmøllen ved Skælskør havn blev opført i 1853 for pastor Niels Madsen Harboe, der foruden et brændevinsbrænderi og to møller drev korn- og købmandshandel samt et stort landbrug. Den store dampmøllebygning var oprindeligt udstyret med dampdrevet maskineri til formaling af korn, og der var oprindeligt en stor skorsten. Skorstenen blev fjernet i 1896. I 1988-89 gennemgik bygningen en større restaurering og ombygning, og i den forbindelse blev en række mindre tilbygninger fjernet, der blev isat nye døre og vinduer samt kviste i tagfladerne. For at undgå en uens fremtoning i det reparerede murværk, blev facaderne kalket lys okker.

Skælskør Dampmølle ligger midt i den ældre del af Skælskør ned til havneløbet, og foran bygningen mod øst er en åben plads. Bygningen er orienteret med gavle mod nord og syd, hvoraf den nordlige gavl indgår i husrækken i Vestergade. En del af den vestlige langside er dækket af nabobygningen. Skælskør Dampmølle er opført i grundmur af gule flensborgsten i tre etager med rødt, halvvalmet tegltag. Murene er pudsede og gulmalede over en sorttæret sokkel, samt prydet med hvidmalede, profilerede kordongesimser og hovedgesims. Kordongesimsen mellem første og anden etage er brudt, og på muren er med store bogstaver påmalet: SKÆLSKØR DAMPMØLLE 1853. I stueetagen ses i den sydlige gavl og i den østvendte facade en række rundbuede åbninger med nyere termoruder, hvoraf to er udført som døre med granittrin foran. De øvrige åbninger i bygningen udgøres alle af rundbuede, sprosseopdelte støbejernsvinduer med murede sålbænke. I den vestlige langside er en række åbninger blændet, og der er et stort antal nye udluftningsriste i muren. I tagfladen ses to rækker af nyere kviste med torammede vinduer og koblede rammer. I det indre præges bygningen af en nyere rumdeling, med en nyere trappeopgang midt for mod den østvendte facade, og på hver etage er en lejlighed eller kontorlokaler til hver side. Tagetagen er delvist åbent op til kip og delvist inddelt i to loftetager. Der er generelt en nyere materialeholdning, herunder linoleumsgulve, bræddegulve, glasskillevægge, gipsvægge og -lofter, ståltrapper og glatte døre. Foran alle vinduer er nyere forsatsrammer med termoruder. Den oprindelige, kraftige bjælkekonstruktion er bevaret, og består af stolper og synligt bjælkelag i lofterne. Der er tillige kopbånd, dragere, hanebånd og tagspær på loftetagerne.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til den centrale placering, hvor den sammen med øvrige bygninger og havneløbet indgår som et væsentligt element i Skælskørs ældste bymiljø. Placeringen ved havneløbet underbygger tillige bygningens oprindelige funktion.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til Skælskør Dampmølles enkle fremtræden, afsluttede volumen og store støbejernsvinduer, der bevirker at bygningen stadig fremstår som en industribygning. Bygningens udtryk og detaljer afspejler bygningskulturen i midten af 1800-tallet, og den er hermed et eksempel på den arkitektoniske og konstruktionsmæssige kvalitet, som den tidlige industrialisme ofte gav sine nyttebygninger. Herved knyttes Skælskør Dampmølle til den store kornsalgsperiode, som tiden 1840-65 ofte kaldes, fordi produktionen og eksporten af korn fik øget betydning ikke mindst for de større landbrug. Landbruget forlod i stigende grad produktionen af husflid og fødevarer til eget brug til fordel for en specialisering i fremstillingen af landbrugsprodukter til salg. Udvidelsen af markedet dannede baggrund for den begyndende industrialisering i provinsbyerne, der næsten alle fik et jernstøberi og en dampmølle. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede kraftige tømmerkonstruktion, der vidner om etagernes bæreevne, og ligesom det ydre afspejler det indre den oprindelige industrielle funktion. De store støbejernsvinduer, der er større end man sædvanligvis ser på et pakhus antyder, at der var behov for en stor mængde lys til arbejdet inde i bygningen.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til bygningens enkle form og konstruktion, der skaber en monumental og solid bygningskrop. Hertil kommer at bygningen fremstår velproportioneret, hvilket i høj grad skyldes de profilerede gesimser, der indikerer etageinddelingen og den regelmæssige takt af de rundbuede, sprosseopdelte støbejernsvinduer.

Læs videre om

• Den gamle Købmandsgård, Skælskør, Korsør
• Halsskov Kulfyr, Korsør
• Peder Reedtz' Gård, Skælskør

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen