På det højeste punkt i Syd- og Sønderjylland med udsigt over et vidtstrakt landskab helt til Lillebælt opstod fra midten af 1800-tallet et nationalt og folkeligt samlingssted, Skamlingsbanken. Stedet ejes og drives i dag af Skamlingsbankeselskabet.
Skamlingsbanken
På Højskamling står både obelisken til minde om den danske sag og en høj flagstang, hvorfra Dannebrog dagligt vajer. Tilladelsen til at flage med splitflag blev givet i 1891. Obeliskens noget forbitrede udseende skyldes, at den blev sprængt af preusserne og delene herefter solgt på auktion. Det lykkedes dog at få opkøbt de 25 sten med ituslåede kanter og hjørner og samlet den igen.
Dette litografi viser festlighederne i forbindelse med afholdelsen af den anden sprogfest på Skamlingsbanken d. 4. juli 1844. De mange dannebrogsflag markerer betydningen af dansk kultur og historie. Ved denne sprogfest deltog flere politikere og kulturpersonligheder fra København, bl.a. Carl Ploug, Orla Lehmann og N.F.S. Grundtvig, der holdt en frem kvarter lang tale, hvor han kaldte mødet for danskhedens fødselsdag. Det anslås, at ca. 10.000 deltog i arrangementet.
Det kuperede landskab
Skamlingsbanken er højdepunktet af et aflangt bakkeparti, der med sine 113 m.o.h. er det højeste punkt i Syd- og Sønderjylland. Bakkepartiet blev sammen med det omgivende kuperede landskab dannet i sidste istid, da store ismasser for 19.000 år siden trængte op gennem Lillebælt. Da Den Ungbaltiske Is smeltede, kom et kuperet istidslandskab til syne, der var dannet inde under isen. Inden isen slap sit tag i området, havde den et genfremstød for 18.000 år siden, hvor der blev skubbet store mængder materialer som sten og sand foran isen, og derved blev der dannet en aflang, kløftfuret randmorænebakke.
Landskabets skråninger og kløfter er svære at dyrke og har siden jernalderen været anvendt til græsning med kvæg, hvilket sammen med høslæt har givet det en varieret flora, der gør overdrevet til en værdifuld botanisk lokalitet med planter som almindelig ulvefod, smuk perikon og lav tidsel.
Symbolet på dansk sprog og kultur
Mødestedet ligger centralt i de otte sogne, Dalby, Hejls, Sønder Bjert, Sønder Stenderup, Taps, Vejstrup, Vonsild og Ødis, som efter 1864 kom til Danmark mod afgivelsen til Preussen af de kongerigske enklaver syd for Kongeå. Skamlingsbanken har været et symbol på dansk sprog og kultur siden 1840’erne, hvor tysksindede stænderdeputeredes forhånelse af det danske flag ved stændermødet i Slesvig d. 11. november 1842 fik Peter Hiort Lorenzen og efter ham andre til at rejse sig og tale på dansk. Dette var baggrunden for, at der i 1843 blev stiftet et aktieselskab »til Afholdelse af Festen paa Høiskamling «. Den første sprogfest blev afholdt her d. 18. maj 1843 med ca. 6.000 deltagere.
Med 1. Slesvigske Krig 1848‑50 stoppede sprogfesterne. I stedet holdtes folkefester 1851‑59 og igen fra 1884. Efter Genforeningen i 1920 fik møderne igen mere national karakter, og i 1934 samlede Det Unge Grænseværn ca. 25.000 deltagere til et møde mod nazismen. Det sidste store folkemøde med ca. 100.000 deltagere fandt sted i juni 1945; det var indkaldt af modstandsbevægelsen.
Mindesmærkerne
I området findes flere mindesmærker over personer, der har kæmpet for danskheden. Det første blev en obelisk opført af 25 blokke af svensk granit med indskriften »Minde om den danske sags forkæmpere i Slesvig«. Den blev tegnet af Ferdinand Meldahl, indviet i oktober 1863 på Højskamling og bærer navnene på 18 forkæmpere for den danske sag. Den 21. marts 1864 sprængte preusserne monumentet i stykker; det blev dog genrejst i maj 1866.
Monumentet for N.F.S. Grundtvig blev rejst i 1884 af svenske og norske folkehøjskoler, 40 år efter hans tale ved sprogfesten d. 4. juli 1844. Den 18. maj 1893 blev obelisken over politikeren Laurids Skau rejst; den prydes af en portrætmedaljon i bronze udført af Vilhelm Bissen. Broderen Peder Skau fik et mindesmærke i 1921 med buste af billedhugger Carl Martin-Hansen.
Departementschef A. Regenburg kæmpede for at indføre dansk kirke- og skolesprog i Hertugdømmerne, og mindestøtten for ham er fra 1898 og har en portrætmedaljon udført af Axel Frederik Pacht. Mindesmærket over præst og medlem af den slesvigske stænderforsamling Mourits Mørk Hansen blev indviet d. 30. juni 1899. Medaljonen er udført af Anne Marie Carl Nielsen. Talerstolen med nordiske og kristne symboler blev indviet i 1903 på 60- året for den første sprogfest og er tegnet af Lorenz Frølich og udført af Niels Larsen Stevns. Granitstelen over højskolemand og politiker Christian Flor blev indviet d. 14. juli 1912. Verset på stelen er forfattet af Carl Ploug.
Den 2. maj 1948 blev en klokkestabel tegnet af Paul Hauge og Ole Kornerup- Bang indviet til minde om 83 modstandsfolk fra Syd- og Sønderjylland. Tre gange dagligt i sommerhalvåret afspilles de første takter af Prins Jørgens March, der var BBC’s kaldesignal til Danmark under Besættelsen.
Skamlingsbanken i dag
Efter 1945 mistede Skamlingsbanken betydning som nationalt samlingssted og blev i højere grad et populært udflugtsmål. Her findes nu Restaurant Skamlingsbanken, indrettet i en pavillon fra 1939. Skamlingsbankens 150-års jubilæum blev fejret med en folkefest i 1993. Siden 1998 har der været en årlig operafest i august. I 2021 åbner der et oplevelsescenter, som bliver en del af Museum Kolding. Kolding Kommune sammen med aktørerne på Skamlingsbanken står bag revitaliseringen af stedet.
Videre læsning
Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Kolding Kommune
Læs videre om
Se alle artikler om Monumenter og mindesmærker
