Skanderborg Slotskirke blev indviet i 1572. Den er den sidste bevarede rest af den østfløj, der i perioden 1562‑71 blev føjet til slottet. Kirken, der blev indrettet som led i Frederik 2.s store ombygning af det middelalderlige slot, er tilmed et af de tidligste eksempler på de lutherske slotskapeller, der efter sachsisk forbillede blev etableret fra midten af 1500-tallet og frem. Bygningen er opført af røde munkesten og består af et langhus i ét stokværk over en høj kælder, hvortil føjer sig et cirkulært tårn i fire stokværk ved sydøsthjørnet. Adgangen til tårnet og kirken sker gennem et våbenhus fra 1788. I det indre er kirkens oprindelige og fornemme prædikestol med lydhimmel fra 1572 bevaret, nu i en yngre, nyklassicistisk opsætning fra 1801 i et såkaldt prædikestolsalter. Fra kirkens ældste tid stammer tillige et antal stolestadegavle med udskårne våbener, kongens valgsprog samt regentparrets initialer.
Skanderborg Slotskirke
Skanderborg Slotskirke med sit runde tårn er den eneste del af Skanderborg Slot, der er bevaret til i dag. Kirken blev indrettet i den del af Frederik 2.s udbygning af slottet, der blev indviet i 1572. Af oprindeligt inventar er stolegavlene med udskårne rigsvåben samt prædikestolen bevaret. Da slottet blev revet ned, blev slotskapellet sognekirke.
