Vold langs kyst samt i baggrund lille skanseanlæg, set fra syd
.
Store skanse set fra sydøst
.
den store skanse
.

Faktaboks

Kommune
Middelfart Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
341140
Sted- og lokalitetsnummer
170304-115
Anlæg
Skanse, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Befæstningsanlæg på Fænø kalv. Befæstningsanlægget på Fænø kalv består dels af en nordligt på øen beliggende større firkantet skanse, fra hvis østlige hjørne strækker sig et mindre rektangulært plateau, dels af en oprindeligt hele øen omfattende vold, i hvis sydøstlige og sydlige del indgår to mindre skanser, hvoraf halvdelen af den østligste er skyllet i havet. Omtrent midt på øen går der fra den omgivende volds nordøstlige del til dens syd- vestlige del en tværvold med to sydvendte bastionære frem- spring. Den del af volden, der i nordvest og nord har fulgt kysten hele øen rundt, er skredet i havet. Den større skanse, der nærmest er af kvadratisk form, er ori- enteret nordnordvest-sydsydøst. Den består af et plateau om- givet af en ca. 8 m bred vold, der hæver sig ca. 2 m over det indre plateau og ca 4,5 m over bunden i den omgivende grav. Udenfor graven er en ydervold, der ligeledes er ca. 8 m bred og hæver sig ca. 4,5 m over gravens bund. Ialt må- ler skansen ca. 46 m i nordnordvestlig-sydsydøstlig retning og ca. 50 m i østsydøstlig-vestnordvestlig retning. Fra skan- sens østligste hjørne strækker sig et ca. 25 m langt og ca. 11 m bredt, ret lavt plateau mod sydøst. Fra øens nordlige kyst forløber den ca. 5 m brede og ca. 2-3 m høje vold ca. 116 m mod syd, hvor den indgår i en skanse, hvoraf kun halvdelen ca 13 x 7 m er bevaret. Fra dennes sydvestlige hjørne fort- sætter volden ca 50 m mod sydvest, hvor den slutter sig til endnu en skanse, der måler ca 12,7 x 12,4 m. Fra dennes nordlige hjørne fortsætter volden ca. 145 m mod nordvest, hvor den afsluttes brat ved øens nordvestlige kystskrænt. Tværvolden med de to bastionære fremspring måler i sin fulde udstrækning ca. 155-160 m. Skanser og volde er græsklædte. På den sydøstlige del af volden enkelte buske og træer. Fredningen omfatter skanser og voldsystemet, jvf. vedlagte kortskitse. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, be- plantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres.

Undersøgelseshistorie

2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterSkanse.
2016
Uspecificeret museal aktivitet - Kulturstyrelsen
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Skanse

Skanse, militært befæstningsanlæg, oftest et jordværk. Skansen kan være et enkeltanlæg, fx en kystskanse, som de blev brugt under krigen 1807-14, eller et led i en større feltbefæstning, fx skanserne i Dybbøl 1864. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links