Skattergade 8, Svendborg

Navnet Skattergade optræder i de skriftlige kilder i 1466, og navnet referer til Skatterporten og Skattertårnet, hvor der blev opkrævet skat og told fra skibene. Skattergade var tidligere en af Svendborgs hovedgader og desuden en meget fornem gade fordi admiral Risbrich, fra Slaget på Reden, boede i nr. 10.

Ejendommen blev udstykket og frasolgt naboejendommen, Skattergade 6, i 1847. Samme år blev det nuværende fem-fags grundmurede forhus opført under ejeren skibsfører Hans Peter Møller. I 1964 blev den bagerste del af grunden, i alt 201 kvadratmeter, solgt fra, således at grunden fik sit nuværende areal på 391 kvadratmeter. I 1971 blev bygningens oprindelige vinduer fjernet. I 2001 blev forhuset restaureret under ledelse af arkitekt Steen Skovmand, hvor der blandt andet blev isat vinduer, udført som kopi af de oprindelige vinduer.

Forhuset indgår i Skattergades husrække, i Svendborgs gamle bykerne. Skattergade 8 består af et forhus samt et fritliggende sidehus og en lokumsbygning, der ikke er omfattet af fredningen.

Forhuset er en enetages, grundmuret bygning på fem fag med heltag og en tre fag bred gavlkvist. Facaden fremtræder med en sokkel af granitstenskvadre, pudset og gråmalet murværk med en hvid, profileret tandsnitsgesims. Taget og kvisten er beklædt med røde vingetegl, og kvisten er afvalmet til tre sider. De tre midterste fag, under gavlkvisten, er fremhævet i en midtrisalit med kraftige kvaderfugede hjørner, kvaderfugning og en gennemløbende sålbænk i stueetagen. En kordongesims adskiller midtrisalittens etager, og de øverste vinduer fremhæves af en pudsprofileret indramning med fremhævede sålbænke. Øverst afsluttes midtrisalitten af en profileret gesims. To granittrin fører op til den ældre, mørkegrønne hoveddør, som er en tofløjet fyldingsdør med opdelt overvindue. I stueetagen er der korspostvinduer med opdelt nedre ramme og i gavlkvisten torammede og tredelte vinduer. Gårdsiden fremtræder pudset og gulmalet med en sortmalet sokkel og en hvid, muret gesims. I gårdsidens tagflade ses to kviste og et par nyere tagvinduer. Gårdsidens vinduer er torammede og tredelte med sålbænke af mørkebrune klinker, mens dørene er udført som nyere, opsprossede havedøre. Over den ene havedør er en bred markise. Samtlige vinduer er nyere, men udført som kopi af de oprindelige. Vinduer og havedøre er hvide. Bygningen er indrettet til beboelse med en gennemgående forstuegang, to stuer mod gaden og mod gården en stue, et toilet og et køkken, hvorfra en nyere kvartsvingstrappe fører op til tagetagen, der er indrettet med en stor repos, to værelser mod gaden og et badeværelse i gavlen.

Indvendigt fremtræder bygningen med en overvejende traditionel materialeholdning, herunder klinkegulve, bræddegulve, pudsede vægge og lofter i stueetagen, mens førstesalen har synlige bjælker og profilbræddelofter. I gangen er bevaret en ældre, tofløjet fyldingsdør med messinggreb, mens de øvrige døre er traditionelt udførte fyldingsdøre med profilede gerichter. Vinduerne er forsynet med forsatsvinduer, og indrammes af profilerede lister, ligesom der under vinduespladen med profilkant er en profileret liste. Havedørene er udført med koblede rammer.

Den miljømæssige værdi for Skattergade 8 knytter sig til bygningens beliggenhed i den gamle gade, hvor den indgår som en integreret del af rækken af ældre byhuse, og dermed bidrager til Skattergades stemningsfulde gadeforløb.

Hertil kommer, at forhuset er en vigtig del af grundens samlede bebyggelsesmønster med et fritliggende sidehus og en fritliggende lokumsbygning, der er en karakteristisk bymæssig struktur i en købstad.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til forhusets tidstypiske, klassicistiske ydre, der kommer til udtryk i den høje sokkel, de pudsede facader og den symmetriske fremtoning omkring gavlkvisten med den fremhævede midtrisalit og dens hjørnekvadre. Midtrisalittens øvrige detaljer, herunder kvaderfugningen, den gennemløbende sålbænk, kordon- og hovedgesimsen, vinduernes profilerede indramning med fremhævede sålbænke samt korspostvinduerne med opdelte nedre ramme er alle kendetegnende for arkitekturstrømningerne i midten af 1800-tallet. Hoveddørens elegante fremtoning med diamantfyldinger og overvindue med cirkelslagssprosser er endvidere kendetegnet for klassicismen, og forhuset er en fornem repræsentant for den borgerlige, klassicistiske stil i Svendborg. Endelig er der kulturhistorisk værdi ved den nedtonede gårdside, der kun udsmykkes af en enkel muret gesims, og dermed står i kontrast til den herskabelige facade, hvis fornemste opgave var at manifestere ejerens velstand udadtil. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med en gennemgående forstuegang, og stuerne placeret en suite mod gaden og de sekundære rum placeret mod gården.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets traditionelle form som et enetages længehus med heltag og bred gavlkvist. Hertil kommer kontrasten mellem den enkle, pudsede gårdside og den repræsentative facade, der er opbygget over et fast kompositorisk og symmetrisk greb med midtrisalit, taktfast vinduessætning og en markant hoveddør. Bygningskroppen udviser et velafbalanceret forhold mellem facadens horisontale lagdeling og horisontale linjer, der ligger i den refendfugede base, kordon- og hovedgesimsen og endelig i vinduernes markerede sålbænke samt i tværposter og tværsprosser. Det horisontale hovedgreb brydes dog overbevisende af døråbningens og vinduesåbningernes vertikale orientering. Især døråbningen fungerer som et markant element på grund af dørpladens imponerende højde, der understreger bygningens imposante fremtræden. De profilerede pudsindramninger omkring gavlkvistens vinduer markerer dem på stilfærdig vis, og facadens overordnede udtryk er således roligt og velproportioneret med en enkel farvesætning. Af interessante bygningsdetaljer skal nævnes hoveddørens diamantformede fyldinger og overvinduets cirkelslagsprosser.

I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede og velbelyste stuer, hvor de traditionelle overflader og bygningsdetaljer med indrammede vinduer og ældre fyldingsdøre tilsammen danner et borgerligt interiør, der harmonerer med bygningens alder.

Læs videre om

• Broholm, Gudme
• Christoffer Mortensens Gård, Oure
• Den tidl. Vornæs Skole, Nørre Vornæs

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen