Skerrildgård, Nebsager

I middelalderen lå på samme sted, som Skerrildgårds nuværende længer, en tidligere gård. Spor og kilder fortæller om en tidligere tårnbygning på en holm med omgivende vandfyldte grave, der fungerede som tilflugtssted for datidens ejere i ufredelige tider. De nuværende bygninger er første gang beskrevet af Hans de Hofman ved et salg i 1760. Her beskrives en 24 fag lang, grundmuret hovedbygning med kælder og hertil to sidefløje på hver 16 fag. Hovedbygningen havde en stor kvist og fire små kviste. Denne bygning blev dog revet ned og den nuværende hovedbygning med sidefløj blev i 1766 bygget på fundamenterne af den tidligere længe.

Skerrildgård er en mindre herregård bestående af en fredet hovedbygning mod nord, en fredet sidefløj mod øst samt mod vest og syd avlslænger, der dog ikke er omfattet af fredningen. Længerne ligger omkring et langstrakt gårdrum, der foran hovedbygningen er delvist belagt med pigsten. Mod nordvest findes en have med spor af et tidligere voldsted med holm og voldgrav. Både hovedbygningen og den dermed sammenbyggede sidefløj er grundmurede bygninger i en etage, og hovedbygningen har tillige høj kælder. Længerne fremstår i blank mur af røde sten over en sokkel af tilhuggede kampesten og afsluttes med en muret gesims. Sidefløjens sydgavl og haveside er ligesom gesimsen hvidkalket. Begge fløje har et ældre heltag af røde vingetegl med få ældre støbejernsvinduer i tagfladerne. Hovedbygningen har tre skorstenspiber, mens sidefløjen har to. Alle skorstenspiber fremstår i rød, blank mur med sokkel og krave. I hovedbygningens midterste fag, mod gårdspladsen, ses en hoved-indgang, der er indrammet af murede lisener og kronet af en lav, etfags frontispice med en sandstenstavle. Selve hoveddøren er en ældre, brunmalet, rundbuet og tofløjet fyldingsdør. Foran døren er en høj, muret trappe med kampestensvanger og granittrin. I havesiden findes en hvidmalet, tofløjet havedør med glas i den øverste del og øverst ses et overvindue. Foran havedøren er en nyere træterrasse på pæle og en trætrappe ned til haven.

Under terrassen er en ældre, brunmalet kælderdør. Sidehuset har mod gårdspladsen to nyere, brunmalede, tofløjede døre med overvindue og granittrin foran, samt mod haven en ældre, brunmalet revledør og en nyere hvidmalet havedør med termoruder. Hovedfløjens vinduer er opsprossede korspostvinduer i stueetagen og til kælderen er torammede vinduer, mens sidehuset har småt opsprossede, torammede vinduer. Alle vinduer er hvidmalede, og de fleste er ældre med bevarede anverfere, stormkroge og beslag. Hovedfløjens vinduer har murede sålbænke. I det indre har hovedfløjens beletage bevaret et oprindeligt rumforløb med stuer en suite og døre en filade mod gårdspladsen. Mod haven ligger en central placeret havestue samt funktionsbetingede rum som køkken, fadebur, køkkentrappe til kælderen, værelser og badeværelser. Interiøret er domineret af ældre plankegulve, pudsede vægge og lofter samt enkel loftsstukkatur i stuerne. Der er ældre, dobbelte fyldingsdøre med gerichter og dørgreb, en stue med feltopdelte vægge, en gipsafstøbning i havestuens ydermur samt ved køkkenet ældre køkkenskabe og kældertrappe. Kælderen har bevaret et ældre rumforløb og der er spor efter det tidligere køkken med støbejernskomfur og ældre køkkenskabe. Der er bevaret flere ældre teglstensgulve samt døre med beslag og greb.

Tagetagen fremstår uudnyttet med den oprindelige tagkonstruktion, understrøgne teglsten, bræddegulve og få ældre døre. Sidefløjen har i det indre bevaret hovedskillevæg, adgang til hovedfløjen samt en uudnyttet loftetage, men herudover præges denne længe af en nyere rumstruktur. Sidefløjen indeholder en særskilt lejlighed med køkken og en stor stue mod gårdsiden, mens mindre værelser og nyere badeværelser ligger mod haven. Den fredede hegnsmur og portpillerne er opført i røde sten med en sokkel af kampesten. Murene afsluttes af et savskifte og en murkrone af skråtstillede mursten, mens portpillerne afsluttes af en profileret gesims og en pyramideformet sandsten.

Den miljømæssige værdi knytter sig til det samlede herregårdsanlæg med længer og mur omkring gårdspladsen, hvis delvist bevarede pigstensbelægning understøtter værdien og fornemmelsen af det mange hundrede år gamle anlæg. Hertil kommer voldstedet øst for hovedbygningen med holm og vandfyldte grave, der vidner om udviklingen siden middelalderen, hvor der sandsynligvis har ligget en herregård på stedet siden 1400-tallet.

Skerrildgårds kulturhistoriske værdi knytter sig til hovedbygningens og sidefløjens indbyrdes placering og hierarki, hvor bygningernes varierende højde, vinduesstørrelse og detaljering afspejler deres forskellige funktion. Den kulturhistoriske værdi træder frem i spor, der afspejler det tidligere hierarki mellem herskab og tjenestefolk, herunder den klare opdeling med de en suite placerede stuer og det tidligere køkken i kælderen, der hænger naturligt sammen med køkkentrappen og det tidligere anretterkøkken. Hertil kommer pigekamre ved gavlene på loftet og den direkte adgang til sidehuset, hvor karlekamre og sekundære funktioner har været adskilt fra de fine stuer, men dog stadig har haft en funktionel, tæt forbindelse. Hierarkiet genfindes tillige i det indre, hvor hovedbygningens bevarede ældre overflader og detaljer, herunder bræddegulve, stuklofter og tofløjede fyldingsdøre i stuerne, står i kontrast til de mere sildstærke og enklere overflader i de øvrige rum såsom teglstensgulvene i kælderen. De mange ældre bygningsdetaljer, herunder døre med gerichter og greb, ældre indbyggede skabe, trapper, vinduernes anverfere og stormkroge samt ældre vinduesglas er tillige med til at afspejle bygningens alder.

Den arkitektoniske værdi for Skerrildgårds fredede bygninger relaterer sig i det ydre til deres ens materialeholdning med røde mure og grå tagflader, der sørger for at anlægget fremstår som en homogen helhed. Bygningerne er velproportionerede og har overordnede horisontale linjer, der sammen med de enkle materialer, den faste vinduestakt og den gennemgående hovedgesims bidrager til et roligt, afbalanceret og næsten punktløst udtryk. Dog er hoveddøren et fremtrædende punkt på hovedbygningen på grund af den lille frontgavl og indramningen af pilastre, der naturligt glider sammen med den øvrige mur og den store trappe. Trappens form virker endvidere åben og imødekommende mod gårdspladen. Hertil kommer murværkets opførelse i håndstrøgne sten, hvis forskellige brænding og lertype giver murene et farvespil, der tildeler bygningerne en levende og varm stoflighed. De enkle og ældre småt opsprossede vinduer giver et let og sprødt udtryk, som elegant modsvarer de tunge og kraftige mure. I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til de en suite placerede stuer med døre en filade, der giver et naturligt flow og sammenhæng i bygningen. Tillige sørger dørenes placering for et imponerende kig gennem stuerne, hvilket sammen med de relativt store vinduer bevirker at rummene fremstår lyse. I kælderen har de dybe vinduesnicher tillige en stor værdi, idet det her er muligt at aflæse murenes tykkelse.

Læs videre om

• Den tidl. Arrest, Bjerre
• Rask Hovedgård
• Åle Præstegård

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen