Glavendrup-monumentet med skibssætning og runesten er et af vikingetidens mest storslåede gravmonumenter. Ved skibets vestlige stævn står den mægtige runesten med Danmarks længste runeindskrift. Her fortælles bl.a., at stenen er rejst over en "gode" og "thegn" (dvs. præst og høvding) ved navn Alle. Den ca. 45 m lange skibssætning udgår i øst fra en bronzealdergravhøj. Forhøjningen mod vest, som runestenen står på, er formentlig kun fra 1800-tallet. Da runestenen blev opdaget i 1806, var stedet temmelig forstyrret af sandgravning, og mange af stenene i skibssætningen var kløvet og slæbt bort. Ødelæggelserne fortsatte indtil 1892, hvor Nationalmuseet foretog en - ikke helt vellykket - restaurering af mindesmærket. I 1958 fik Fyns Stiftsmuseum bragt Glavendrup-monumentet nogenlunde tilbage til sit oprindelige udseende. Ved samme lejlighed foretog museet en udgravning i håb om at finde stormanden Alles grav. Det lykkedes ikke: skibssætningen indeholdt kun 9 små brandgrave uden gravgaver. Området omkring monumentet er udlagt som mindelund for bl.a. Ansgar, kvindernes valgret, Genforeningen og Danmarks befrielse.
Skibssætning
Skibssætning, gravform fra forhistorisk tid i Norden bestående af oprejste sten i en spidsoval figur, der danner ramme om graven; andre har formentlig været mindesmærker og måske kultpladser. De kan optræde enkeltvis eller som hele flåder. Fra bronzealderen kendes de navnlig på Bornholm og Gotland. Læs videre her.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Vikingetid
Vikingetiden er en speciel skandinavisk betegnelse for den yngste del af jernalderen. Perioden er navnlig kendt pga. de skandinaver, der drog på plyndrings- og erobringstogter forskellige steder både inden og uden for det europæiske område. I slutningen af vikingetiden skete der en konsolidering af magten, hvilket bl.a. gav sig udslag i opbygningen af store fyrsteanlæg som Jelling og Gl. Lejre, anlæggelsen af flere forsvarsanlæg og dannelsen af en egentlig, samlende kongemagt i det danske område. Blandt de typiske synlige fortidsminder er rundhøje, skibssætninger, forsvarsanlæg, såsom de karakteristiske ringborge, samt runesten med tidens typiske runeindskrifter. Læs videre her.