Kort over de overfladenære jordarter i Frederikshavn Kommune. Moræneaflejringerne samt aflejringerne fra Yoldiahavet i den sydlige del af kommunen blev afsat under sidste istid. Den nordlige del af kommunen består primært af aflejringer fra Littorinahavet og er mange steder dækket af flyvesand.

.

De øverste geologiske lag i Frederikshavn Kommune består af moræneler og smeltevandsaflejringer fra sidste istid, marine leraflejringer fra Yoldiahavet (Ishavet), sand og ler dannet i Littorinahavet (Stenalderhavet) og nutidige flyvesandsaflejringer. Under de overfladenære lag findes aflejringer fra de ældre kvartære istider og mellemistider. Disse lag har samlet en tykkelse på ca. 200 m, og en række af dem træder frem i kommunens kystklinter, råstofgrave og andre geologiske blotninger.

Under istidslagene ligger lag af hvidt skrivekridt, der blev aflejret i Kridttidens hav for mere end 65 mio. år siden. Ved Frederikshavn er laget af skrivekridt knap 100 m tykt og derunder følger geologiske lag fra Nedre Kridt, Jura og Trias indtil en dybde på ca. 1,3 km, hvor det præ-Kambriske grundfjeld ligger.

Længere sydpå i kommunen ligger grundfjeldet i en dybde på mere end 3,5 km. Umiddelbart oven på grundfjeldet ligger her sort skifer fra Kambrium og Ordovicium. Skiferen blev aflejret for ca. 500 mio. år siden, da Danmark lå på den sydlige del af jordkloden og var dækket af hav. Det er i denne skifer, man har foretaget en boring for at påvise mulig skifergas, der kan indvindes.

Skifergassen i kommunen

Efterforskningsboringen efter skifergas var stærkt omdiskuteret og medførte store protester, bl.a. på grund af frygt for forurening af grundvandet.

.

Skifergas dannes i mere end 4 km’s dybde i organiskholdige skifre. Da undergrunden bevæger sig op og ned gennem tiden, kan lagene med gassen, efter at den er dannet, dog ende med at ligge enten højere eller dybere. Gassen består overvejende af metan (CH4) samt lidt etan (C2H6) og er dannet af resterne af alger og dyr, som blev aflejret sammen med det ler, skiferen blev dannet af. I Danmark stammer sådanne organiskholdige skifre især fra Nedre Palæozoikum, som er den geologiske tidsperiode, der strakte sig fra for 420 til 540 mio. år siden.

Det er især den såkaldte Alunskifer, der har været mål for egentlig efterforskning i både Danmark og Sverige. Denne skifer blev dannet for 480-520 mio. år siden og kan indeholde op til 20 % organisk materiale. Derfor kan Alunskifer også have et højt indhold af gas.

Fra maj til august 2015 udførte Total E&P Denmark B.V. som det første selskab i Danmark en efterforskningsboring efter skifergas. Boringen, som fik navnet Vendsyssel-1, blev foretaget ved Dybvad i Frederikshavn Kommunes sydlige del og gik ned til en dybde af 3.564 m. Her gennemborede den et 40 m tykt lag Alunskifer. Boringen blev udført som en lodret dataindsamlingsboring og bekræftede, at der er gas i Alunskiferen. Resultaterne viste dog også, at laget af den gasholdige skifer var tyndere end forventet, og at en egentlig udvinding af skifergas ikke ville være rentabel, da også gasindholdet var lavt. Boringen blev derfor sløjfet kort tid senere, og området blev reetableret, uden at en egentlig prøveproduktion blev foretaget.

Videre læsning

Læs mere om Natur og landskab i Frederikshavn Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Geologi