Facaeden 2011
.
Indgangspartiet 2011
.
Klokkestreng ved hoveddør 2011
.
Facaden 1994
.
Facaden 2013
.
Bagsiden 2013
.
Skippergade 1914 med Skippergade 26 midt i billedet
.
Facaden 2019
.

Skippergade 26 ligger på Skippergade 26 i Nyborg Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Vor Frue Kirke blev opført som hovedkirke i 1300-tallet og i løbet af 1300-tallet opstod middelalderbyen mellem Kirkeholmen og Slotsholmen. Byen bestod af torvet foran kirken, de øst-vest gående og parallelle gader Nørregade og Kongegade og herimellem Mellemgade. Stadsgraven Rosenbækken – eller Skidtgraven – kan i dag spores i Skippergades forløb og bag Kongegade.Forhuset er opført i 1700-tallet.

Beskrivelse

Skippergade 26 ligger midt i den ældre del af Nyborg over for Vor Frue Kirke, hvor forhuset indgår i gadens husrække. På gårdsiden er forhuset mod vest bygget sammen med et grundmuret sidehus, der ikke indgår i fredningen af Skippergade 26, men i fredningen af naboejendommen Skippergade 26 A-D. Forhuset er opført i rødbrunt bindingsværk med gulkalkede tavl over en sorttjæret sokkel, og afsluttes mod tagfoden af et sugfjæl. Bygningen har et opskalket heltag hængt med røde vingetegl. I hver af tagfladerne findes to ældre støbejernsvinduer og i tagryggen ses en hvidtet skorstenspibe med sokkel og gesims. I facaden findes en ældre fyldingsdør med overvindue og granittrappe foran. Bygningens vinduer er traditionelt udførte, grønmalede et- og torammede vinduer med småtopsprossede ruder. Den øverste del af den østlige gavl er pudset.

I det indre findes en ældre grundplan med en midtskillevæg. I stueetagen er en forstue med en nyere traditionelt udført ligeløbstrappe, en stue mod gaden og et køkken mod gåden. Køkkenet fortsætter ind i en del af sidehuset, og herfra er en dør ud til gårdrummet. På første etage er et par værelser og et badeværelse i sidehuset, og i tagetagen er yderligere to værelser. I store træk findes en ældre materialeholdning, herunder bræddegulve, pudsede vægge og synligt bjælkelag i lofterne, der enten er pudsede eller beklædt med nyere plader eller brædder. En væg i stueetagen har synligt bindingsværk. I køkkenet er et åbent ildsted i forbindelse med skorstenen og overalt er ældre døre med bevarede gerichter, hængsler og greb samt enkelte flaskebundsruder. Et værelse på første etage har brystningspaneler. Alle vinduer er forsynet med forsatsruder.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi for Skippergade 26 knytter sig til den centrale placering i Nyborg, hvor forhuset indgår i den buede husrække, som mod syd afgrænser de grønne arealer omkring Vor Frue Kirke. Hertil kommer den miljømæssige værdi af det private og lukkede gårdrum, hvis små skure og brostensbelægning danner et helstøbt og velbevaret kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til den klejne bygning og dennes opførelse i bindingsværk, der vidner om, hvordan Nyborgs bykerne så ud i 1700-tallet før den store bybrand i 1797. Bindingsværket afspejler herved de konstruktive principper i bygningskulturen i 1700-tallet og er samtidig egnskarakteristisk på grund af de tætsiddende stolper, dokker, løsholter og skråstivere. Det rige bindingsværk på Fyn er også kendetegnet ved at være opstreget. Ydermere relaterer den kulturhistoriske værdi sig til de næsten ubrudte tagflader, der afspejler, at loftrummene oprindeligt ikke var inddraget til beboelse. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de elementer, der afspejler bygningens alder. I de bevarede dele af den ældre grundplan gælder det især midtskillevæggen samt den traditionelle placering af stuer og værelser mod gaden, mens køkken og badeværelse ligger mod gården. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddegulvene, bjælkelaget, fyldingsdørene med alle detaljer og det åbne ildsted i forbindelse med køkkenet.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til det velproportionerede bygningsvolumen, der er afsluttet præcist og enkelt af de næsten ubrudte tagflader og den centrerede skorstenspibe. Hertil kommer den enkle materiale- og farveholdning, hvor det malede bindingsværk står i skarp kontrast til de gulkalkede tavl. Bindingsværkets tætte stolper, dokker, løsholter og skråstivere er arrangeret så de danner et elegant mønster i både facaden og gårdsiden. Det arkitektoniske udtryk styrkes endvidere af de ensartede, småtopsprossede, grønmalede vinduer og den brede hoveddør, hvis diamantfyldinger, krydssprosset overvindue, ældre lås og klokke harmonerer med den ældre granittrappe og dennes smedejernsværn.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links