Skjern Å (Ringkøbing-Skjern Kommune)

Kort før Skjern Ås udmunding i Ringkøbing Fjord gennemløber åen Skjern Enges mosaik af søer, rørskove og enge. Det store vådområde opstod i forbindelse med genopretningsprojektet 1999‑2003 og huser en række søer, hvoraf Hestholm Sø er den største. Nær udløbet, hvor Skjern Å deler sig i to, kan åløbene krydses af to selvbetjente trækfærger.
.
Licens: Begrænset anvendelse
En kraftigt farvet, gydemoden hanlaks med kroget underkæbe er blevet indfanget ved elektrofiskeri i Skjern Å. Laksen bedøves og stryges, inden den genudsættes. Sæden udnyttes til at befrugte æggene fra indfangede hunlaks og indgår derved i det opdræts- og genudsætningsprogram, som varetages af Danmarks Center for Vildlaks.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Daværende miljø- og energiminister Svend Auken holdt tale, da det første spadestik til genopretningen af Skjern Å blev taget d. 7. juni 1999. Begejstringen var dog ikke udelt. Bag gravemaskinen gav flere landmænd således udtryk for utilfredsheden med, at deres frugtbare marker fremover skulle overlades til naturen.
.
Licens: Begrænset anvendelse
På en højsommerdag strækker vandranke sine hvide blomster op over vandoverfladen, så de bliver tilgængelige for de små fluer, som tager sig af bestøvningen. I Danmark har den karakteristiske vandplante med små ovale flydeblade sin hovedudbredelse mellem Stadil Fjord og den sydlige del af Ringkøbing Fjord, hvor den især vokser i næringsfattige grøfter, kanaler og åer. Vandranke er meget sjælden, og den er derfor både fredet og beskyttet af EU’s habitatdirektiv. Det betyder, at den hverken må plukkes, indsamles eller ødelægges.
.
Licens: Begrænset anvendelse

Den store Skjern Å tager sin spæde begyndelse ved Den Jyske Højderyg, hvorfra den løber mod vest og når Ringkøbing-Skjern Kommune lidt nordøst for Borris Sønderland. Herfra fortsætter den sin vej vestpå gennem de store eng-, mose- og søområder i Skjern Enge til udløbet ved Poldene i Ringkøbing Fjord. Ved udløbet i Ringkøbing Fjord danner Skjern Å Danmarks eneste floddelta. På sin 96 km lange vej fra udspringet til udløbet afvander Skjern Å hele 2.490 km2, hvilket svarer til ca. 8 % af hele Jyllands areal.

I 1960’erne dannede Skjern Å rammen om en omfattende afvanding og udretning, mens den ca. 40 år senere blev centrum i et genopretningsprojekt, der skulle blive Nordeuropas hidtil største.

Genslyngningen af Skjern Å, fjernelse af vandløbsspærringer og et målrettet opdræts- og udsætningsarbejde blev et vigtigt rygstød til den oprindelige Skjern Å-laks, som i 1970’erne stort set var forsvundet, men i dag oplever stor fremgang.

Ringkøbing-Skjern og Herning Kommuner undersøger sammen mulighederne for at få Skjern Å og dens omgivelser udpeget som nationalpark.

Afvanding og udretning

Allerede fra midten af 1800-tallet begyndte lokale bønder at grave vandingskanaler langs Skjern Å for at kunne overrisle engene og høste mere hø, og i begyndelsen af 1870’erne stod Hedeselskabet for anlæggelsen af den 20 km lange Store Skjern Å Kanal eller Dalgaskanalen. Tanken om en egentlig afvanding af Skjern Ådal opstod sidst i 1800-tallet, og da Rigsdagen i 1940 vedtog Landvindingsloven og åbnede statskassen for milliontilskud til landvindingsprojekter, bød chancen sig.

I foråret 1941 overvejede Statens Landvindingsudvalg at opstemme Skjern Å og opføre fire elkraftværker. På samme tid var Hedeselskabet dog i fuld gang med et projekt om dræning og opdyrkning af i alt ca. 15.000 ha fjordeng og delta. Såvel kommunerne som amtsrådet bakkede op om Hedeselskabets projekt, og da kraftværksprojektet blev skudt ned pga. modstand fra lodsejerne, mangel på cement og kobber og de meget store anlægsudgifter, var vejen banet for afvandingen. Anlægget, som skulle regulere ca. 3.800 ha, bestod af to store kanaler, som ledte vandet ud i Ringkøbing Fjord. Anlægsudgifterne var beregnet til 20 mio. kr. (ca. 320 mio. kr. i 2018-værdi) med årlige driftsomkostninger på 200.000 kr. Planlægningen tog dog tid, og først i 1958 blev der indsendt et forslag til Statens Landvindingsudvalg. I oktober 1960 godkendte Finansudvalget Skjern Å-projektet. Den 9. februar 1961 godkendte også Landbrugsministeriet iværksættelsen, og d. 12. marts 1962 kunne gravemaskinerne begynde at flytte rundt på millioner af kubikmeter fugtig engjord.

De slyngede åløb blev rettet ud og lagt op i lige kanaler med en samlet længde på 80 km. Samtidig blev der bygget pumpestationer, som kunne løfte 7.000 l/sek. Arbejdet var tilendebragt i 1968. Den endelige pris endte på ca. 30 mio. kr., svarende til ca. 249 mio. kr. i 2018-værdi.

Genopretningen

I 1987 blev det besluttet at føre Skjern Å tilbage til sit gamle leje, og i 1998 vedtog Folketinget Lov om Skjern Å Naturprojekt med det formål at genskabe våde enge, slyngede åløb og søer, at forbedre naturmiljøet i Ringkøbing Fjord samt at øge mulighederne for friluftslivet omkring åen. Hertil blev der bevilget et beløb svarende til ca. 360 mio. kr. i 2018-værdi. Anlægsarbejderne begyndte i 1999, og d. 30. oktober 2000 kunne Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og daværende miljø- og energiminister Svend Auken indvie den vestlige del af åen. Der skulle dog gå indtil 2003, før gravemaskinerne kunne forlade området.

Naturprojektet omfattede ca. 2.200 ha, hvoraf staten ejer 1.950 ha. De berørte dele af Skjern Å, Omme Å og Gundesbøl Å blev søgt genetableret i de oprindelige slyngninger, hvorved Skjern Ås hovedløb blev forlænget fra 19 til 26 km.

I 2003 modtog Skjern Å Naturprojektet Europa Nostra Prisen for bevarelse af den europæiske kulturarv.

Åens plante- og dyreliv

Selv om afvandingen og udretningen gik hårdt ud over åens plante- og dyreliv, formåede flere sårbare arter at holde ved. Eksempelvis vokser flodklaseskærm stadig i selve åen, vandpeberbækarve kan findes ved Hestholm Sø i Skjern Enge, og i Sydlige Parallelkanal har vandranke verdens måske største bestand. Åens hovedløb er desuden den danske vandløbsstrækning, hvor der er registreret flest forskellige vandløbsinsekter. De omfatter sjældne arter som grøn kølleguldsmed, Liebenaus fiskedøgnflue og hvidplettet fiskedøgnflue, slørvingen Isoptena serricornis samt vårfluerne Ithytrichia lamellaris og Glossosoma boltoni. Dertil kommer en rig fiskebestand, som bl.a. tæller hav- og flodlampret, laks, havørred, helt, stalling og finnestribet ferskvandsulk.

Det store genopretningsprojekt forbedrede også forholdene for fuglene, og i dag er Skjern Enge et af landets ti vigtigste yngleområder for især lappedykkere og andefugle. Rørhøg, rørdrum, klyde, plettet rørvagtel og sydlig blåhals yngler også her, ligesom skestorkene, der yngler på Høje Sande i Ringkøbing Fjord, ofte søger føde på engene. Derudover har især området vest for Skjern og Tarm udviklet sig til et særlig værdifuldt område for trækkende svømmeænder.

For at beskytte naturområderne langs åen og sikre levestederne for de mange sjældne dyr og planter er åens løb gennem Ringkøbing-Skjern Kommune udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde.

Skjern Å-laksen

Laksen indvandrede formentlig til Danmark kort efter sidste istid og har historisk været knyttet til Gudenå, Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå. Op gennem 1900-tallet gik laksen dog voldsomt tilbage, og i 1970’erne var den stort set forsvundet fra landet. I begyndelsen af 1980’erne fandt man dog vild lakseyngel i Karstoft Å i Skjern Å-systemet, og ud fra DNA-undersøgelser kunne forskere i 1990’erne bekræfte, at de overlevende laks i Skjern Å-systemet tilhørte den oprindelige laksestamme.

Opdagelsen af en oprindelig laksebestand i Karstoft Å blev startskuddet til det målrettede avls- og udsætningsarbejde, der i dag foregår som et samarbejde mellem lystfiskere, forskere og Danmarks Center for Vildlaks. Sammen med genslyngningen af Skjern Å, fjernelse af stemmeværker og andre forhindringer, udlægning af gydegrus og en generel forbedring af åens vandkvalitet har udsætningerne haft en helt afgørende betydning for Skjern Å-laksens fremgang. Siden den nationale forvaltningsplan for laks blev præsenteret i 2004, er opgangen af gydelaks i Skjern Å således steget fra 500‑1.200 individer årligt til estimerede 5.521 individer i 2017.

Den store lakseopgang i 2017 faldt sammen med et rekordår for antallet af lystfiskerfangede laks i Skjern Å-systemet. Det år blev der landet 1.681 laks, hvoraf 314 blev hjemtaget. Faktisk er lystfiskeriet efter laks i Skjern Å blevet så omfattende, at det har fået betydning for lokaløkonomien. I 2014 blev det vurderet, at laksefiskeriet i Skjern Å bidrog med 14,6 mio. kr. til den lokale økonomi, og at man ud fra den daværende laksebestand kunne forvente en årlig værditilvækst på 6,8 mio. kr. En stor del af den omsætning ligger i dag i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Ringkøbing-Skjern Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande