.
Licens: CC BY SA 2.0
.
Licens: CC BY SA 2.0

Skjernstenen 2 er en runesten fra ca. 970-1020. Den blev i 1843 fundet som grundsten til en trappegang i den nordre bygning i den nordøstlige del af Skjern Slot, der blev ødelagt engang i det 17. århundrede, og som siden har ligget hen som ruin. Stenen blev fundet, da man var begyndt at køre jord bort fra ruinerne. Måske har den oprindeligt stået ved vadestedet over Nørre Å, hvor broen nu er. Stenen er opbevaret på Skjern Kirkegård sammen med Skjernstenen 1. Den består af granit og er 177-193 cm høj, 93 cm bred og 27-47 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "Sāsgærðr rēsþi stēn, Finnulfs dōttiR, at Ōðinkaur ĀsbiarnaR sun, þann dȳra ok hinn drōttinfasta. Sīði sā mannr es þǿsi kumbl of briūti."

Oversat lyder indskriften: "Sasgerd, Finulvs datter, rejste stenen efter Odinkar, Osbjørns (?) søn, den 'dyre' og hin drottro. En sejdkarl (skal) den mand (være), som bryder disse kumler."

Stenen er rejst efter Odinkar, hvis far Osbjørn også omtales på den fragmentariske Skjernstenen 1.

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Viborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links